Tanker om kost

Hemmelige vitaminer i smør: Sammensværgelse?

2012-05-29T14:42:00.002+03:00

En tur til Sverige betyder uvægerligt et rigeligt indkøb af smør - i hvert fald for Kostbloggeren. Prisniveauet hinsidan er generelt lavere, og så er svenskerne lykkeligt fritaget fra Den Rablende Gale og Helt Uunderbyggede Fedtskat, som Troels Lund Poulsen så 'elegant' argumenterede for i fjor og hvis galskab den nuværende regering kun er glade for at videreføre. Der er faktisk op til 40 procent at spare, så man er nærmest idiot, hvis man ikke fylder køletasken op med kræset.

Om det er et resultat af LCHF-bølgen eller ej, så lader standardstørrelsen på en svensk smørpakke til at være på fornuftige 500 gram (hertillands sælges smør nu i sørgelige 200 grams pakker, så produktet kan bevare prisen trods fedtskatten, tsk tsk tsk).

Herudover springer nogle detaljer i øjnene, når man kigger på næringsdeklarationen (se billedet ovenfor og klik evt. for større opløsning). Under den almindelige opremsning af energi og makronæringsstoffer får man nemlig den glimrende oplysning, at smørret indeholder 75 % af dit daglige behov for A-vitamin samt 14 % af behovet for D-vitamin pr. 100 gram gyldent guf.

Disse vitale oplysninger om vitaminindholdet er 100 % fraværende på danske smørpakker. Vitaminerne i smør er med andre ord hemmelige i Danmark, og det kunne være sjovt at vide, hvorfor vi forholdes denne information.

Kostbloggeren har allerede henvendt sig til Arla for at få svar, men opfordrer endvidere sine læsere til også at gøre et forsøg.

Undrer du dig også over den manglende vitamin-deklaration, så henvend dig til Arla via denne side: KONTAKT. Alternativ kan du bombardere deres facebookside med spørgsmål.

Kærligheden, der dræber

2012-05-12T17:26:00.000+03:00

Denne form for kærlighed kender vi vist alle. Få kan sige sig fri for at have nydt den. Hvem husker ikke barndommens lune og duftende kanelsnegle frisk fra bageren? Eller de originale Onsdagssnegle fra Sankt Peder Stræde i København?

Problemet er blot, at sådan en lille sær snegl er noget nær det mest elendige, man kan indtage. Den indeholder lige dele af de tre mest fatale ingredienser, som mennesket kan finde på at kombinere: hvidt sukker, hvidt mel og margarine.

Netop disse tre 'fødevarer' ligger i top-3 på dr. Kurt Harris' NAD-liste. Forkortelsen står for Neolithic Agents of Disease, altså sygdomsfremkaldende fødevarer fra den nyere stenalder (nej, der er som sædvanligt ikke noget fedt acronym at hente i den danske oversættelse).

Til dig med ægte kærlighed til dig selv og dine kære er her et link til Kurt Harris's forslag til en artsrigtig diæt og livsstil, det han kalder Archevore:

The Archevore Diet.

UDFORDRING: Hvad er din bedste erstatning for en kanelsnegl eller det amerikanerne kalder en cinnamon bun?

Ketolysekuren er kommet til Danmark

2012-05-04T13:57:00.000+03:00

I Norge og Sverige er man i stort antal hoppet med på vognen, hvor der spises Rigtig Mad, fokuseres på det gode kød og generelt ses skævt til de offentlige råd om at hælde ris, pasta og brød indenbords i kolossale mængder morgen, middag, aften. I Danmark halter vi derimod noget efter trods snart 5 års ihærdig indsats fra nærværende kostblogger :-)

Nuvel, andedammens vande er i oprør i disse år, og aviserne skriver næsten hver dag om Stenalderkost og om den nylige opdagelse af, at kalve på græs giver sundere kød (d'oh!*). På Røsnæs ved Kalundborg overvejer man at sætte køerne på græs permanent (ring a bell?), og blogosfæren går formelig amok for tiden med gode lowcarb/realfood/no junk-indslag, der bl.a. tæller den engelsksprogede Vegetarian Rehab-blog signeret en her i Danmark bosat amerikaner.

Nu er også Ketolysekuren kommet til Danmark. Det er et norsk fænomen og drives af entusiasterne Rikke og Mette på www.livrem.net og i Glostrup uden for København. De to piger skal meget snart i gang med nyt hold kursister, og her kan man hoppe med på vognen til en nedsat pris.

Ketolysekuren handler om vægttab uden tab af muskelmasse, om at slippe sin afhængighed af sukker og om mange andre ting, som vi ofte taler om her på bloggen.

Klik ind på Livrem.net og se, om det er noget for dig.

*Læs Kostbloggerens artikel Vilde kalve giver landets bedste kød fra april 2009.

Et år uden sukker

2012-04-11T10:59:00.000+03:00

Det er svært med sukker, ikke? De gode nyheder er, at når man er på stenalderkost og har lagt mel, gryn og andet fuglefoder såvel som vegetabilske skodolier på hylden, så vinkes samtidig farvel til en hel masse muligheder for indtagelse af hvidt sukker: Almindelige kager, morgenmadsprodukter, kiks, nutellamadder, wienerbrød, smarties (jo, de indeholder hvedemel), romkugler, snøfler, lakridser, chokofanter, franner med syltetøj ... fyld selv mere på listen.

Problemet med ovenstående møg er jo, at det smager så godt. Og derfor bugner paleo-sites med opskrifter på erstatninger for disse såkaldte 'comfort foods', hvor man bruger nøddemel, smør/kokosolie og fx honning eller uraffineret økologisk rørsukker som sunde stand-ins for den sataniske treenighed (Hvedemel, Margarine & Sukker).

Risikoen med disse trøstespiser er dog, at det kan føre (tilbage) til uhensigtsmæssige spisevaner. Som Robb Wolf siger om dem, "it's a treat', altså noget man spiser ved en sjælden lejlighed. Disse sjældne lejligheder kan dog for nogen gå hen og blive lige så sjældne som eftermiddage, hvor klokken på et tidspunkt bliver tre.

Hvis du ofte har i tankerne helt at smide sukker, men konstant falder i gryden, så kan nedenstående artikel fra Huffington Post måske være til inspiration. Forfatteren Rick Foster, der ellers elskede desserter (hvem gør ikke det?) og ikke havde nogle synderlige helbredsproblemer bortset fra 10-15 kilos overvægt, tog sig et år uden sukker, hvilket gav ham en helt ny indsigt samt forbedringer på et væld af helbredsparametre:

My Year Off Sugar

Denne artikel af Archevore-bloggeren Kurt Harris kan også anbefales. Den behandler samme emne på sitet Psychology Today:

Smoking Candy Cigarettes

God læsning.

PS Lad os bare kaste os ud i sukkerhelvedet sammen. Hvad er dine yndlings-paleotreats?

De tre bedste podcasts

2012-03-14T10:35:00.000+02:00

Mange hader at skulle transportere sig gennem landet til og fra arbejde eller studiesteder. Får man smag for podcasts, bliver turene dog til et velkomment frirum, som man ser frem til - især hvis man har en hektisk hverdag generelt (læs: små børn).

Jeg har før skrevet en del om lowcarb-bloggeren Jimmy Moore. I al beskedenhed har Jimmy også lagt mærke til denne blog, idet vi optrådte på hans liste over 19 vigtige blogs i maj 2010. Han har lavet henved 500 podcasts, som alle kan hentes fra iTunes. Han tabte sig i 2004 over 100 kilo på Atkinskur og har forståeligt nok en stor kærlighed til denne kostform. Jeg må indrømme, at jeg ikke lytter til hans podcasts mere, men det er værd at dykke selektivt ned i hans bagkatalog, for han har interviewet gud og hvermand fra lowcarb/paleo-verdenen.

De tre podcasts, som jeg lytter til pt., er:

Stjernen over dem alle er Robb Wolf med sin The Paleo Solution Podcast. Sammen med makkeren Greg Everett svarer Robb på spørgsmål fra lyttere og bloglæsere og småsnakker ganske charmerende om deres liv og træningsfilosofier.

Jeg opdagede Robb Wolf for nogle år siden, da jeg begyndte at interessere mig for Cross-fit. Wolf var dengang midt i en kontrovers med organisationen bag Cross-fit, og efter min vurdering var det Robb, der havde fat i den lange ende der. Det blev bekræftet, da jeg oplevede hans seminar i Hellerup i oktober 2010. Cross-fit havde 'giftet' sig med kostformen The Zone, hvilket åbenlyst var idiotisk. Desuden var der et problem med selve træningsformen - i hvert fald på langt sigt. Robb Wolf har hevet Mat Lalonde, ph.d. i organisk kemi, ind i paleo-rampelyset, og det kan vi vist alle sammen være meget glade for.

Næste på listen er Angelo Coppolas Latest in Paleo. Angelo har en rolig og dyb stemme og en smittende nøgtern tilgang til kost og livsstil. Han er som navnet antyder tilhænger af stenalderkosten og giver med sin ca. 1 time lange og ugentlige podcast et godt overblik over, hvad der sker i 'vores' verden. Han deler også ud af sit personlige liv, og det har været rørende at følge hans historie om han og konens for tidligt fødte baby Lucy. 'Namaste' er hans farvelsignatur, hvilket yogafolket helt sikkert kan påskønne.

Min sidste favorit er ret ny. Den laves af 'bio-hackeren' Dave Asprey og hedder Upgraded Self Radio. Dave og makkeren Armistead Legg (der er 17 år gammel!) går helt amok i deres utrættelige søgen efter at optimere mennesket krop og hjerne. Der er masser af små, sjove ideer at hente - fx om søvn, hjerterytmetræning, styrketræning, kost osv. De har en del produkter til salg, men det kan man jo springe op og falde ned på.

Jeg ønsker alle en god lytning.

Kostbloggeren raser: blodpølse groft ignoreret af kostguru

2012-01-28T00:00:00.001+02:00

Kender du Ugeskrift for Lægfolk? Det er et nyhedsbrev om sund kost og livsstil, der udgives af noget, som kalder sig Nomedica. Man har nogle gode intentioner derinde og ønsker at give danskere oplysninger, der gør, at de kan klare sig uden medicin - helbrede sig selv igennem kost og livsstil frem for at dæmpe symptomerne med lægemidler.

Nyhedsbrevet og sitet byder på gode råd om søvn, motion, frisk luft og solbadning, men på kostfronten har de kære Nomedica-folk en stærk vegetarisk bias. Denne skinner allermest igennem, når folk skriver ind med spørgsmål om kød i kosten - det er det rene gift, får man at vide hos Nomedica.

I den nyeste udgave af Ugeskriftet fortælles historien om en ny teori om knogleskørhed, der skulle have med mangan-mangel at gøre. Man byder sine læsere på en liste over fødevarer med stort manganindhold og denne er 100 procent vegetarisk.

Pinjekerner, hasselnødder og havregryn er i Nomedicas top-3, og herefter følger en vifte af veganske sager. New Paleo-folk kan glæde sig over, at hvide ris, nødder, bær og grønne bladgrønsager ligger højt på listen, men det kuriøse er, at der mangler en enkelt fødevarer i Nomedicas top-3, hvilket man kan forvisse sig om på foodcomp.dk, som Ugeskriftet selv linker til. Og det er ...

... BLODPØLSE ...

!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!

Det er næsten for morsomt. Et lille sølle animalsk produkt har sneget sig ind på listen over mangan-sværvægtere, men den stakkels enlige blodpølse er blevet sorteret bort af Nomedica. Den beskidte sag skulle ikke svine de herlige vegetariske stjernespiser til. Supermorsomt, synes Kostbloggeren.

Udover blodpølsen, som Emil fra Lønneberg jo som bekendt elsker i form af palt, er også æggeblommer, muslinger og okseboullionterninger gode kilder til mangan, og her har vi på fornemmelsen, at hjemmelavet fond kogt på knogler fra sunde dyr - som vi excellerer i her på bloggen - også er en fortrinlig kilde til mineralet. I hvert fald får man fra fonden alle de stoffer, som man har brug for til at vedligeholde sit skelet.

Bonus: Her finder du en supergod gennemgang af fondens lyksaligheder: Bone Health.

Boganmeldelse: Slank på den fede måde

2012-01-22T10:14:00.001+02:00

Den nye e-bog, Slank på den fede måde, er det første danske forsøg på at give en reel indføring i stenalderkosten. Bogen er ret kort - nogle og tredive sider - så du skal ikke forvente dig en større videnskabelig udredning af livsstilens lyksaligheder. Her henviser forfatteren Ulla Lauridsen til populære, amerikanske Paleo-navne som Robb Wolf og Mark Sisson. Hvilket sikkert er klogt nok. Til gengæld er den skrevet i et klart, jordnært sprog og byder fx på følgende fornuftige argument for kostformen:

Forestil dig, at du bliver smidt ud i faldskærm over Sibirien: Du lander i et øde skovlandskab og giver dig til at vandre langs en flod (så har du i det mindste vand at drikke) ud mod kysten. Hvad kan du spise? Æg, fisk, fugle og pattedyr kan altid spises. Der findes praktisk taget ingen hvis kød er giftigt, selvom dyret måske har gifttænder eller giftig hud (hvilket er sjældent). Måske kan du tænde ild og stege de dyr, du kan fange, men du tager ingen skade af at spise det friske kød råt. Sjovt nok er der heller ingen former for kød, som det er almindeligt at udvikle allergi over for.

Men hvad med planterne? Dit gæt er lige så godt som mit. Langt de fleste planter er giftige i en eller anden grad. Nogle giftstoffer kan neutraliseres med kogning, men du har desværre ingen gryde, og det er umuligt at se forskel på de giftige og de ugiftige bær og blade. Jeg håber og tror, at du vil holde dig til kødet og de få planter, du genkender med sikkerhed. Under de betingelser har menneskeheden udviklet sig – kødet har været sikkert, fedtet på dyrene har været vores energikilde, planterne har været en bonus og et godt tilskud af vitaminer.

Læsere af denne blog har igennem de sidste fire år fået argumenterne banket ind i hovedet med stenalderkøllen. Det er for længst gået op for os, at en kost baseret på animalske lækkerier inklusive fedtkanter, æggeblommer og indmad suppleret med grønt i læssevis, frisk frugt og nødder er ideel for mennesket. Rodfrugter, boghvede og ris er acceptable kilder til stivelse, mens kornprodukter og moderne planteolier nægtes adgang til indkøbsvognen.

Det er ligeledes klart for os alle, at fødevarernes kvalitet er alfa og omega. Økologisk dyrkede planter er at foretrække, mens animalia skal være behandlet ordentligt og især artsrigtigt. Det vil sige, at køernes kost skal være hovedsagligt græs, hønsene skal gå frit og spise biller og orme, fiskene skal være vildtfanget og ikke opdrættet (med sojakager og skodolier i foderet) osv. osv.

Tilhængere af stenalderkosten opdager desuden, at trangen til at snacke hver anden time forsvinder så småt. Og det er der også god mening i ifølge bogen, der retter følgende kritik mod de gængske slankeråd:

Ved du, hvad læger og diætister råder appetitløse syge og gamle mennesker til? At spise mange små måltider, fordi man på den måde kan tage flere kalorier indenbords på en dag. Er det ikke fantastisk, at man råder overvægtige mennesker til det samme?

Bogen er nok i virkeligheden mest anvendelig der, hvor du vil give en god ven eller en ægtefælle et skub i den rigtige retning. Du har måske lokket vedkommende herover på bloggen, hvorefter han/hun er vendt tilbage med ord som fanatisme, tosset brødfornægtelse og pseudo-videnskab. Måske kan du få dem til at læse denne korte bog og måske få lyst til at læse mere.

Det perfekte æg

2011-12-29T13:00:00.001+02:00

Æg er på alle måder den perfekte føde. Det gule og transparente indhold er byggemateriale for et helt nyt væsen og næringsindholdet er derfor i top. Der er strengt taget ALT i et æg.

Men hvordan skal de spises? Rocky-typer foretrækker dem rå og i halve dusin. Forskrækkede individer spiser dem kun hårdkogt i frygt for især salmonella - og så helst kun tre-fire om ugen ifølge de håbløst forældede anbefalinger fra officielt hold.

Her på bloggen er pocherede æg og blødkogte æg personlige favoritter. Den lune, men stadigt flydende blomme er en særlig delikatesse. Hviden, derimod, er bedre, når den netop er blevet hvid af varmen fremfor gennemsigtig. En rå æggehvide er ikke særligt appetitlig, synes vi her. Der er også ide i at kokkerere hviden. Den indeholder fx stoffet avidin, som binder b-vitaminet biotin. Godt nok er der masser af biotin i æg, men alligevel. Og lur mig om det ikke også er i hviden fremfor i blommen, at den eventuelle og uhyre sjældne salmonella kan sidde*.

På den anden side er der meget, der tyder på, at en rå blomme er det bedste i hele verden og at foretrække frem for en tilberedt af slagsen. Fedtstofferne i blommen kan nemlig blive beskadiget af stegningen, og kolesterolet kan blive oxideret - kan man læse på Internettet.

Derfor er Kostbloggerens nye favorit som følger. Fire æg slås ud i en kop. Blommerne fiskes op med fingrene - så er det let at separere hviden - og anrettes for sig med lidt salt. Hviden sauteres let i en god smør til den samler sig, hvorefter den saltes og pebres. Bon appetit!

* Sidst man opgjorde det, var der salmonella på 1 æg ud af 1000 og i 90 procent af salmonellatilfældene var det kun skallen, der var ramt.

Rigtig mad til en billig penge

2011-12-17T22:18:00.001+02:00

Når budgettet ikke lige er til de lækre, røde Premium-bøffer eller den store økologiske kylling fra Brugsen, så er der hjælp at hente hos Netto.

Øverst på billedet finder du en af de faste varer i butikken. En røget makrel, der altid står til ca. 16 kr. for en fætter på 375 gram. Rigtig meget værdi for pengene. Makrellen skæres igennem på langs, lægges med skindsiden nedad på en pande og lunes ved meget lav temperatur. På denne måde bliver kødet nemt at skille fra benene og i øvrigt meget lækkert. Serveres med masser af grønsager og fx purløg, salt og æggeblomme.

De tre varianter af Limfjordsmuslinger var i dag spotvarer i kostbloggerens lokale Netto. Her får man en fantastisk næringsrig frokost for kun 10 kr. (dåsen). Naturel smager faktisk bedst. Hvidløgsvarianten er også god, men olien er helt sikkert tvivlsom (vegetabilsk olie hedder det bare), så man hælder selvfølgelig så meget af den fra som muligt. Hvidløgssmagen bliver alligevel hængende.

På dagens menu var også en suppe lavet på vintergræskar fra haven, kyllingefond (hjemmelavet) og kokosolie. Cremet og lækker og faktisk lige til at drikke fra store glas:

Andre gode billige Real Food-hits fra Netto er: Grønlandske rejer, frossen vildlaks fra Alaska og den gode øko-leverpostej (uden hvedemel, tak).

Fortsat god weekend.

Godt ord igen fra Kostbloggeren - nu på Twitter

2011-12-11T13:27:00.002+02:00

Kostbloggeren er nu på Twitter. Grunden er helt enkel. Selv om jeg falder over en masse gode historier hver dag, er der ikke altid tid i skemaet til at lave et blogindlæg om hver af dem. Historierne skal dog ud, så derfor kan du fremover finde masser af inspiration til Paleo / Real Food / Low-carb @Kostbloggeren

Dagens tre tweets handler om mere Double Cream, et nyt skudsikkert Paleo-koncept og en kur mod Multipel Sclerose.

Klik ind, Follow, Retweet og det hele og gå i det hele taget amok med det. God weekend!

Mælk ødelægges af pasteurisering

2011-11-25T21:33:00.002+02:00

Som kontroversiel kostblogger er det skønt at se, når man bliver overhalet indenom af de mere etablerede medier. I denne måned har Magasinet Rask en stor artikel om mælk med fokus på, hvordan den ødelægges af pasteuriseringen*. Artiklen er skrevet på baggrund af svenske Fredrik Coltings bog Mjölkrevolutionen (der titelmæssigt synes at lægge sig op ad vores ven Kostdoktorn's eget Matrevolutionen). Artiklen ender med at anbefale, at der åbnes op for råmælk i Danmark som den sunde, vitamin- og mineralrige fødevare, den er.

Her på bloggen har vi ofte skrevet om rå mælk (eller råmælk, som det må kaldes nu) fx HER.

Undertitlen på Coltings bog er: Naturens mest perfekte føde, som du ikke må købe (endnu). Også i Sverige ødelægger man fortsat mælk ved høje temperaturer, men måske svenskerne kan banke en bevægelse sammen, der via højlydte krav kan få sund råmælk ud i butikkerne. Den dag det sker, køber Kostbloggeren sig i hvert fald en Brobizz...

Magasinet Rask kan hentes på hospitaler, apoteker og andre slige steder, men også læses online HER. Artiklen starter på side 60 (nr. 11/2011).

*Ud over pasteurisering findes der også højpasteurisering og UHT-mælk, altså mælk ødelagt ved Ultra-Høje-Temperaturer.

Fedtskatten - Alle tiders største narrehat

2011-11-04T13:46:00.004+02:00

Fedtskatten fortsætter sig optog igennem det ganske land som Kejseren i "Kejserens nye klæder". Senest kan TV 2 berette om en familie, der aldrig har kunnet tabe sig med de officielle kostråd, men nu smider kilo med lethed på en fedtrig diæt:

Se indslaget "Bliv slank på den fede måde"

Igen, send en besked til Sundhedsministeriet og bed dem åbne øjnene for dette idioti. Kvalismør er steget til over 20 kroner pakken, så noget må der gøres.

God weekend.

Arlas latterlige ambitionsniveau (eller køer på græs, nu!)

2011-10-26T21:52:00.005+03:00

Historien i dagens Politiken om konsekvenserne af den kolossale danske sojaimport fra Argentina er trist læsning på så mange måder. Først er der problemerne for de argentinerne, der bor nær de enorme markanlæg, hvor sojaen dyrkes. De lider under den udbredte sprøjtning med forskellige Monsanto-favoritter og har forhøjet kræftrisiko især for børn.

Som om det ikke var nok, så bidrager sojaimporten til det komplet idiotiske skråplan, som Arla og andre megaproducenter af mejeriprodukter har bevæget sig ud på i profittens navn. De stopfodrer stakkels kreaturer med soja foruden majs og andre kornprodukter, så de kan sprøjte så meget mælk ud som muligt - meget mere end de noget-så-nuttede Lærkevang-køer, der jo går på græs.

Som læsere af denne blog vil vide, så skal køer slet ikke æde sådan nogle sojakager. Det er ikke dyrenes naturlige kost og forårsager sygdomme og andet ubehag som skal holdes nede med antibiotika og andet skidt. Drøvtyggere skal tygge drøv - og ikke andet.

Syge køer giver naturligvis syg mælk, som i sundhedens navn pasteuriseres for at blive egnet til menneskeligt konsum.

Og ... huskede jeg at fortælle, at den argentinske soja, som altså ender på bordet hos langt de fleste danskere, er genmodificeret til at kunne klare det kemiske bombardement fra round-up'en? Jo, naturligvis er den det.

Arla har øje på problemet og regner med at kunne udfase den argentinske, kræftforårsagende GMO-soja inden de næste 10 år. Det synes kostbloggeren er et latterligt lavt ambitionsniveau.

Ved I hvad, Arla? I får et gratis råd. Sæt ALLE danske køer på græs nu eller inden for de næste par år. Inddrag nogle af de mange brak- og hvedemarker til græsningsarealer, og så kan vi alle sammen få sund mælk og mælkeprodukter. For I mener vel, hvad I siger i Lærkevang-kampagnen, ikke?

Fedtskatten er her, folk hamstrer løs og Sverige vinder

2011-09-30T10:06:00.005+03:00

Den danske Fat Taxuenza, der som bekendt udløser en eklatant idiotisk fedtskat fra og med i morgen d. 1. oktober 2011, giver sig nu også udslag i hamstring. Og er det sunde varer som smør, fløde, kokosolie, nødder, svinefedt, kød og oste, der hamstres? Nej, det er margarine, småkager og tarteletter, som fx Politiken.dk kan berette.

Samme sted kan man læse, at de danske producenter af økologisk svinekød går stille med dørene, når det kommer til at reklamere her i landet for deres fortrinlige produkt. De er nemlig nødt til at reservere en større og større andel af produktionen til eksport:

Svensk sult efter øko-kød kan tømme danske køddiske

Hvor kan vi dog klokke i det her i landet. Vi indfører en fedtskat, der rammer sunde produkter og får folk til at flygte over i low-fat skodvarer, og så sender vi alt vores kvalitetskød over til svensken, der desværre for os og heldigt for dem har anderledes styr på den gode menneskekost. Det kan man fx læse i denne artikel, hvor vores egen Madbandit er blevet interviewet af en svensk avis om fedtskatten. Et stor løft med hatten til Madbanditten!

Her er artiklen.

Heldige Klodshans
Vi har altid sendt de 'gode' udskæringer ud over landegrænserne. Og så har vi beholdt det uønskede herhjemme såsom fede kødstykker og indmad. Men det har faktisk været vores held. Det har betydet, at medisterpølse og leverpostej har haft en fast plads på danskernes menu i årevis. Og i det omfang, at producenterne kan holde hvedemel ude af produkterne - og det gør de i højere og højere grad - ja, så er det mægtigt sunde varer i kombination med hhv. kartofler og agurker/rødbeder.

Fedtskat? Tak for ingenting.

- Hvis du absolut er nødt til at spise en artsforkert diæt ...

2011-06-10T15:15:00.006+03:00

Kan man som menneske spise artsrigtigt og artsforkert? Naturligvis. Men hvis man søger på begrebet - både det danske og den engelske pendant, "species appropriate diet" - dukker der paradoksalt nok udelukkende sider op, som omhandler kost til dyr, særligt kæledyr. Med andre ord, når vi tænker på at give et væsen en kost, der passer til dets art, ja, så fokuserer vi allermest på vores små firbenede, bevingede eller skælklædte venner.

Og til os selv? Her anbefales over en bred kam en menu, der afviger markant fra den, et menneske ville sammensætte i naturen. Nemlig fedtfattigt føde, der baserer sig på kornprodukter.

Men ... med en så udbredt hang til at spise artsFORKERT, er det jo godt, at et dansk firma som Orifarm er parat til at hjælpe med at håndtere alle konsekvenserne ...

God weekend ;-)

Den Store Paleo-Krig eller Energiprocenternes Død

2011-05-22T13:37:00.007+03:00

Der er gået snart ti år, siden Loren Cordains bog, The Paleo Diet (da. Stenalderkost) udkom, og i den tid har Stenalderkostkulten bredt sig ud over hele verden, ikke mindst takket være Internettets mange weblogs om emnet. Googler du 'paleo' inden for Blogs, får du over 2 millioner hits. Klik her og se selv.

Paleo handler groft sagt om at spise, som vores forfædre gjorde det i tiden før indførelsen af landbruget. Den præmis har selvsagt resulteret i en række diskussioner, for skulle man læne sig op af inuiterne, de indfødte amerikanere, vores afrikanske ophav, aboriginerne, de mælkedrikkende mongoler eller de europæiske mammutjægere? Eller nogle helt ottende? Fandtes der overhovedet nogen oprindelig diæt?

Et fælles fodfæste fik Paleo-folket i forsværgelsen af kornprodukter såsom hvede, rug og byg, mælkeprodukter og forarbejdet føde især sukkerholdige sager og færdigmad. Især i kampen mod hvede fandt de en våbenbror i low-carb-bevægelsen, der havde buldret igennem den vestlige verden siden Atkins og hans diætbøger fra starten af 1970'erne. Op igennem 00'erne fandt de to bevægelser sammen - ikke mindst hjulpet af den utrættelige blogger og podcaster, Jimmy Moore - og low-carb-paleo blev det nye sort.

Begge grupper kunne lære meget af hinanden. Paleo-folket begyndte at 'tillade' fløde og smør og så lidt mere kritisk på søde frugter. Lowcarberne vendte sig imod kulhydratfattigt 'brød', sojaprodukter og nymodens planteolier. Nu hvor man havde en masse god mad på 'positivlisten' og lissom vidste, hvad der var rigtig skidt (hvede og sukker, primært), drejede snakken sig om den optimale sammensætning af makronutrienterne: hvor meget fedt, hvor meget proteiner og hvor meget kulhydrat?

Begge lejre var dog fortsat hæmmet af den dogmatisme, som deres respektive præmisser udstak. Man var låst i vaklende regelsæt, usikkerhed opstod, mishag blev ytret, og et opgør rumlede i kulissen.

Ind på scenen trådte så dr. Kurt G. Harris. Efter en del sporadisk fægtning i kommentarerne på diverse blogs lancerede han sit PaNu-system på www.paleonu.com, der for nylig skiftede navn til Archevore. Frem for at tale om den perfekte menneskekost (og det skortede ikke på spørgsmål om en sådan fra hans læsere) udpegede han i stedet en række NAO'er (Neolithic Agents of Disease - altså sygdomsfremkaldende emner fra den nyere stenalder) og fokuserede på gluten, overdreven fruktose og planteolier med stort indhold af omega-6. Undgik man disse, var man godt på vej, og så kunne folk sådan set spise kartofler og ris og drikke fløde til morgenmad og hvad de ellers ville. Ingen problemer med kulhydrater hos Harris, der heller ikke så noget essentielt i hverken frugt eller grønt.

Harris var en katalysator for Low-Carb-Paleo-krigen, der nu udkæmpes for fuld skrue. De store slag står omkring stivelse og mættet fedt. Kun én ting synes sikker. Hvede er stadig forbudt.

Følg LowCarbPaleo-krigen på følgende blogs:

Free The Animal
Primal Wisdom
The Daily Lipid
Whole Health Source
Hunt, Gather, Love

Link løs, hvis du har fundet nogle gode 'slag' ...

Felix Britannia - i hvert fald smørmæssigt

2011-04-17T21:05:00.006+03:00

Kostbloggeren har lige været et smut i England og kan bringe tidende om et helt fantastisk smør fra de kanter. Kerrygold lyder navnet, og det stammer fra irske køer, der det meste af året gnasker det græs, som står for landets tilnavn, Den grønne ø. Kerrygold er ... ja, undskyld ... rent guld.

Når man kommer fra et lille fedtforskrækket land, hvor supermarkedshylden med animalske fedtstoffer byder på en måske 5-6 varianter, er England det rene paradis. Øverst i højre hjørne finder man 'lard' - svinefedt - og så er festen lige som skudt i gang. Gedesmør, newzealandsk smør og Lurpak (probably the xxxx butter in the world) finder man også på de ca. 10 hyldemeter, og så er der jo smørret over dem alle: Kerrygold, det irske guld.

Kerrygold er letsaltet med ca. 1,2 procent NaCl og ellers det pure smør for resten af pengene. Det pure græsfodrede smør, da irske køer i lighed med de newzealandske tilbringer (næsten) hele året på græs. Det giver som vi ved et større indhold af n-3-fedtsyrer, mere af det yderst vigtige CLA, og i det hele taget meget mere smag.

Den hjembragte variant hedder "Now Even Softer" Kerrygold Softer Butter og er smørbart fra køleskabet. Ah, tænker du. Det har vi jo også herhjemme i Kærgården, Bakkedal og hvad det ellers hedder. Finten er jo blot den, at man hælder lidt vegetabilsk olie i smørret, hvilket gør det blødt og smørbart selv ved køleskabets fem grader.

Nej, sådan forholder det sig ikke med Kerrygolds smørbare variant. Med store bogstaver på låget informeres (betrygges?) man: "Contains no vegetable oil". Næ, irerne har fundet ud af, at køerne i højsommeren spiser noget helt utroligt saftigt græs, der gør mælkefedtet ekstra blødt (flere flerumættede fedtsyrer?). Ved en kold krystalliseringsproces udvindes dette gyldne mælkefedt og bruges så i den smørbare variant året rundt.

Man må spørge sig selv, hvorfor mon Arla ikke har gjort de samme opdagelser som Kerrygold? Kunne det være fordi, at de er ganske forgabte i deres egen Kærgården? At de ikke ønsker at konkurrere imod sig selv? Og at det ikke mindst giver økonomisk mening for dem sælge billige, tilfældige planteolier som en del af et 'premium' produkt?

Vurdér selv.

På Kerrygolds hjemmeside kan man læse, at selv deres "Lighter Softer" smørprodukt (med kun 60 % fedt) byder på "as ever, no added vegetable oil". De har med andre ord en holdning til dette. Kostbloggeren bifalder denne holdning ...

... og fortryder kun, at det blot blev til 2 x 500 gram Kerrygold i kufferten foruden en stang gedesmør og 2 pakker Anchor Butter. Kerrygold er så lækkert, at man kan spise det med ske. Når de to bakker er tomme, går vi ombord i Anchor-pakkerne - mest for at se, om det nu også passer, at det er identisk med discountproduktet Green Lea, som fås i danske supermarkeder, og som vi tidligere har skrevet om her på bloggen og kaldt SUPERSMØR.

Bonus: Læs om CLA her: http://www.eatwild.com/cla.html

Heltens duel med det onde selv

2011-03-10T12:26:00.007+02:00

En af vores store helte, Gary Taubes, kastede sig for nylig ud i en duel med det onde selv, nemlig dr. Mehmet Oz, som måske bedre er kendt som Oprahs huslæge. Både på radio og i Oz' tv-show har Taubes kæmpet for sagen og får UG herfra. Det taler selvfølgelig til Oz' rummelighed, at han inviterer Gary om bord på sit gyldne medieskib. Også selv om han er nødt til at advare kategorisk, når Gary chokerer publikum ved at sige, at mættet fedt er helt fint, og at fedtindholdet i animalsk fedt hovedsagligt er monoumættet lige som oliveolie eller rapsolie ;-)

Her er første del af radioshowet:

Og her er anden del:

Kronen på værket var selve tv-showet, som blev markedsført som:

The Man Who Thinks That Everything Dr. Oz Says Is Wrong!

(uuuhh)

Som det ses i programmet, er Oz selv en helt for sine disciple. At de er hjernevasket af fuldkorns-tosserne siger sig selv:

PART ONE

PART TWO

PART THREE

Garys egen version af besøget hos dr. Oz finder du her i hans egen blog:

The Dose of Intervention and the Land of Oz

God lyt- og læsning ;-)

PS - Hvordan synes du, det gik for Gary, og har du læst hans nyeste bog Why We Get Fat? Giv lyd i kommentarerne.

EDIT: En læser gjorde opmærksom på, at linket til udsendelsen ikke virkede, og havde oven i købet fremtryllet tre virksomme links. De er hermed lagt op i artiklen. Stor tak til den anonyme godgører ;-)

Ugens Helt: Weekendavisens Anne Knudsen går stenalderkost

2011-03-04T15:14:00.003+02:00

Anne Knudsen er Chefredaktør på Weekendavisen og er kendt for sine skarpe analyser af især verdenssituationen. Sjældent kan et fornuftigt menneske være 100 procent uenig med hende, når hun folder sig ud i ugeavisen. Det gælder også hendes kostideer. I hvert fald dem fra de sidste par år. I stigende grad er hun nemlig hoppet på paleo-vognen, hvilket alle intelligente mennesker ville gøre, hvis bare de gad at tænke sig om.

For nylig skrev Anne Knudsen klogt om søvnens betydning og henviste til "vores egen" Robb Wolf såvel som T.S. Wiley, der har skrevet Lights Out, en fantastisk bog om søvnens og kostens indvirken på helbredet. Og i denne weekend får vi historien om, hvor vigtigt det var for Homo Erectus at tæmme ilden. Med grillet kød, knolde og grønsager blev maden nemlig mere fordøjelig, og flere kalorier kunne derved være til rådighed for den voksende hjerne. Samtidig fik tarmene det lidt lettere og kunne krympe markant, så vi i dag ikke render rundt med en kæmpe tøndeagtig gorillamave (nogen af os), som fordøjer tusindvis af kalorier fra plantemateriale.

Læs hendes artikel i dag i sektionen Ideer. Det er guf for stenalderfolk!

God weekend!

PS - Hvis du vil vide mere om T.S. Wiley og hendes søvn-ideer, så besøg hendes hjemmeside: The Wiley Protocol. Hun er temmelig god til hormoner og den slags for kvinder især. Hun var også gæst for nylig hos Sean Croxton, og den podcast er bestemt værd at høre.

Børn og kost - hovedet på sømmet

2011-02-14T13:00:00.002+02:00

Er ofte uenig med Matt Stone især pga. mandens forkærlighed for fuldkornshvede, men hans nye indlæg om børn og kost rammer hovedet på sømmet:

How to Feed Your Kids

Essensen: Vær neutral omkring maden; det er mad, ikke underholdning. Hvis en tur på MacD er en kæmpeHURRAfest, sætter det den hjemmelavede mad i et gråt lys. Servér mange næringsrige retter, giv ALDRIG, ALDRIG, ALDRIG søde sager som belønning og sæt ALDRIG, ALDRIG, ALDRIG børn på diæt.

AFSLØRET: Den store vegetarløgn

2011-02-13T11:04:00.003+02:00

Hvis man kører en tur rundt på landet i disse dage, vil man se marker overstrøet med gødning. Landbrug er ikke bæredygtigt, med mindre man gøder jorden med sporstoffer og mineraler i samme omfang, som planterne trækker ud. Ud over nitrogen er det afgørende, at jorden tilføres fosfat. Men også mange andre stoffer og mineraler spiller en rolle i den sunde landbrugsjord. Den bedste gødning er den, som du ser strøet ud på billedet ovenfor. Det er såkaldt 'organisk gødning'.

Intet liv uden død

En af de vigtigste ingredienser i gødningen på billedet er benmel, altså knuste dyreknogler. Den mørke benmel indeholder kødrester (og således mere nitrogen), mens den lyse benmel stammer fra afkogte knogler (fra lim- og gelatine-produktionen) og indeholder mindre nitrogen. Fælles for begge typer er det store indhold af fosfat og fosfor. Stofferne frigives til jorden langsomt, idet de første skal nedbrydes af jordbakterier.

I sin øjeåbnerbog, The Vegetarian Myth, afslører Lierre Keith dem dobbeltmoral, som veganere og vegetarer verden over udviser. Det er slemt nok, at vegetarer ignorerer det faktum, at millioner af dyr - kaninunger, fugle, frøer, egern, mus, osv. - bliver flænset ihjel af landbrugsmaskiner eller frataget deres habitat, når de store monokulturer af hvede og soja kræver plads. Værre endnu er det, at man helt lukker øjnene for, at jorden nødvendigvis skal tilføres de stoffer, som planterne trækker ud af jorden. Ellers kan ingenting vokse. Og den bedste gødning indeholder rester af dyr.

Når du som kødspiser slås i hovedet med det forfærdelige i, at dyr slås ihjel, for at du kan sætte tænderne i en god bøf, så har du nu argumenterne i orden. Og hvis du som os her på bloggen efterspørger kød, som er produceret med respekt for dyret - øko, friland, biodynamisk - ja, så er du på dyrevelfærds-kontoen milevidt foran de vegetarer/veganere, der påkalder sig en høj moral, alt imens de ignorerer ovenstående. Der er intet liv uden død.

Arthur De Vany, 73, superfit, bogaktuel og Ugens Helt

2011-02-11T16:46:00.006+02:00

Foto fra http://www.arthurdevany.com/

Ugens helt er Arthur De Vany. I de sidste 25-30 år har han levet efter sin version af Paleo-diæten, kaldet New Evolution Diet og ikke mindst efter nogle tilhørende træningsprincipper, der kalder på megen afslapning (down time), gåture, sprint, vægtløftning og leg i det hele taget.

Kostinteressen blev vakt i ham, da søn og siden hans hustru fik Type 1 sukkersyge. Han nåede hurtigt frem til, at det ville være bedst, at de indtog en kost med et relativt lavt glykæmisk indeks for at mindske behovet for injiceret insulin. Senere gik det op for ham, at kornprodukter og bælgfrugter også også var dybt uegnede på menuen. Ikke kun for diabetikere, men for menneskeheden som helhed.

Hans blog har i nogle år været et lukket betalingsforum, men hans blog-bagkatalog er tilgængelig på internettets WayBack Machine. Hans ideer er dog blevet kondenseret nu i en bog, som udkom i december 2010: The New Evolution Diet.

Sean Croxton interviewer i denne uge De Vany i sit Underground Wellness-show, som linkes til her. De har en god snak.

Sean Croxton interviewer Art De Vany.

God fornøjelse med De Vany og god weekend.

Tre klare svar på, hvordan vi slipper af med fedmeproblemet

2011-01-27T12:59:00.005+02:00

På Politiken.dk kan man i dag læse den skræmmende historie om, at flere og flere voksne danskere kan kategoriseres som svært overvægtige. Faktisk er vi der, hvor antallet af overvægtige overstiger antallet af slanke personer. Avisen har fanget deres sundhedsekspert (sandsynligvis i en pause mellem vedkommendes 28 daglige løbeture), og hun har disse "tre klare svar på, hvordan vi slipper af med fedmeproblemet":

Det skal være sværere at anskaffe sig usund mad
Emballagerne skal være mindre, så vi spiser mindre
Der skal mere fysisk aktivitet i skolerne

Virkelig? Hænger Politiken og deres ekspert virkelig stadig fast i det dynd, hvor man som årsag til overvægt regner overspisning og lediggang? Har man slet ikke styr på den forskning, der i de seneste år er sprøjtet ud fra universiteter over hele verden, hvor det slås fast, at et stort indtag af KULHYDRATER med stor, stor sandsynlighed er problemet? Ignorerer man elefanten i rummet? Den elefant, der trutter løs med budskabet om, at det er kaloriernes KVALITET og ikke KVANTITET, der skaber de stofskifteproblemer, der fører til overvægt?

Kostbloggeren har også "tre klare svar på, hvordan vi slipper af med fedmeproblemet":

Vælt kostpyramiden på hovedet. Begræns brød og pasta (og sukkerslik og planteolier)
Spis kun mad, som din tipoldemor kendte. Kød m/fedt, marv, fisk, rogn, æg, surdejsbrød, smør, kartofler, frugt og grønt I SÆSON!, nødder, rigtig mælk (mindst økosød og helst direkte fra sunde køer)
I skolerne: tænk leg, natur og styrke frem for løb, volley og rundbold

Myndighederne og eksperterne har i årevis budt os at spise mindre (især fedt) og samtidig spise flere kulhydrater. Det er en blindgyde. Selv om vi spiser mindre fedt end nogensinde (ca. 25 % mindre end for 20 år siden), gør den overdrevne mængde kulhydrater os simpelthen mere sultne (blodsukker) og påvirker os desuden hormonelt til at spise mere (fedtlagring).

Der er ingen hjælp at hente hverken i De 8 Kostråd eller på Politiken.dk. Du må selv finde svarene.

Mere propaganda fra anti-kødfolket. Nu i B.T.

2011-01-25T15:31:00.007+02:00

B.T. har i dag fokus på kræft og lister en række generelle forebyggende tiltag for dem, der ønsker at undgå sygdommen. Efter de forholdsvis fornuftige Hold Vægten, Dyrk Motion, Undgå Alkohol og Kvit Smøgerne kommer to råd, som Kostbloggeren finder helt ude i hampen: Beskyt Dig Mod Solen og Drop Rødt Kød.

Om det røde kød fortælles det, at risikoen for kræft hos kvinder øges med 56%, hvis de spiser 66 gram rødt kød om dagen. Hvor man har disse tal fra, står hen i det uvisse. Måske er det fra FN's store kræftundersøgelse fra 2007, hvorfra meget af den nylige antikød-propaganda stammer. Her advarede man mod indtag af rødt kød, men som du måske husker, var Kostbloggeren ude med riven over for undersøgelsens konklusioner og flåede dem fra hinanden her:

Vigtige pointer om rødt rød og kræft

Der er flere andre eksempler på sludder i B.T.-teksten. Fx den, at asiatiske mænd sjældnere har prostatakræft pga. "en kost rig på sojaproteiner og grøntsager". Genialt! Proteiner, som vi har indtaget i afgørende mængder i 3 mio. år (rødt kød), er dybt skadelige, mens proteiner, som er helt nye i menneskekosten (sojahelvedet), mirakuløst beskytter mod kræft.

Hil sojabønnen!

Praise the Lord, hvor er vi heldige, at sojabønnen er blevet opfundet. Så kan vi slippe for den galopperende prostatakræftepidemi, som jo var evident blandt alle klodens oprindelige folk såsom præriens urmennesker, vikingerne, de australske aboriginere, inuitterne, masaierne og ... Wait a minute!!! De fik jo ikke prostatakræft eller andre kræftformer i noget nævneværdigt omfang. Er rødt kød så årsag til kræft? Nej, nej og atter nej. Som eksperten i tarmkræft fortæller i avisen:

"Mange af dem, som har tarmkræft, er glade for kød og især rødt kød" ...

Måske, men de er sikkert også glade for wienerbrød. Når de tør se bort fra den massive antikød-propaganda, er de sikkert heller ikke bange for at køre fx et par kanelsnegle indenbords hver anden formiddag. Og netop wienerbrød indeholder lige dele af de tre værste ting, vi som mennesker kan indtage: raffineret sukker, raffineret hvedemel og raffineret, flerumættet plantefedt. Eller også spiser de meget hvidt brød (eller brød i det hele taget), eller få grønsager eller meget slik, eller bruger pulvermælk i kaffen (oxyderet kolesterol, beskadigede proteiner), eller hvad dælen ved jeg?

At tarmkræftramte er glade for kød, betyder ikke, at kød er årsag til kræft. Det er helt basal videnskab (og forklares meget mere indgående af Dr. Michael Eades i hans gode gamle indlæg om observationsstudier, Observational Studies, som han også henviser til i sit nyeste indlæg The Big Lie, der handler om den store fede løgn, at mættet fedt er årsag til hjertesygdom etc.).

Og solen?

Nyd den i fulde drag, så snart den kommer. Lad strålerne bage på huden i nogle gode minutter, indtil du mærker en let sitren eller opdager en let rødmen, og søg så skygge eller klæd dig dækkende på. Det er sådan, man bruger solen og får sine gode d-vitaminer foruden alle de andre relaterede stoffer, der dannes i huden parallelt med vitaminet.

Ugens Helt forsvarer glutenfri kost

2011-01-14T12:52:00.005+02:00

Robb Wolf er igen igen Ugens Helt her hos Kostbloggeren. Manden har i denne uge samlet det ultimative modsvar til de skeptikere, der klamrer sig til deres fuldkornsboller og vedholder, at glutenfri kost er det rene snyd og bedrag.

De nylige både direkte og indirekte angreb på Robb Wolfs program "The Paleo Solution" kommer fra fx Matt Stone, der kalder Paleo for en spiseforstyrrelse, Brian Dunning fra Skeptoid.com og Anthony Colpo, der efter en usædvanlig kvalm og selvforherligende indledning (et rosende brev fra en discipel) forsøger et karaktermord på Wolf. Ovennævnte trio er simpelthen så forelskede i fuldkorn og alle dets 'beviste' herligheder, at der ikke levnes plads til den konkrete videnskab på området.

Gør dig selv en tjeneste og læs Robb Wolfs svar på kritikken her:

Hey Robb, this person said gluten free diets are bogus!

Så har du de knivskarpe argumenter klar, når folk undrer sig over, at du holder dig fra fuglefoder.