Kostbloggeren faldt over Julia Ross forleden. Hun har en baggrund som terapeut for alkoholikere og andre afhængige i Californien. Hun behandler også sukkerafhænginge og hendes udgangspunkt er, at afhængighed af sukker ikke er ensbetydende med en dårlig karakter, manglende viljestyrke eller andre af de stigmatiserende vendinger, som 'sukkergrise' får hæftet på sig. Det hele handler om hjernekemi og proteiner, fortæller hun. Få mindst 20 gram animalsk protein pr. måltid, lyder en del af kuren.
Har man svært ved at smide sukker, pastaen og det hvide brød, så er hun helt sikkert et bekendtskab værd.
LINKS:
Tjek hendes introvideo her fra YouTube:
Diet Cure v/Julia Ross
Hendes hjemmeside:
Diet Cure
Og Jimmy Moores interview med hende:
Nutritional Psychologist Julia Ross On Curing Carb Addiction
Opslag
Saltbagt selleri med baconsmør
9 timer siden
Jeg er ikke i tvivl om at hun har ret, kunsten er så ikke at "glemme" det igen.
SvarSletInger
Helt rigtigt Inger ;) jeg slåes med småkagerne igen
SvarSletmen jeg ved ikke om jeg er enige med hende i at det KUN tager 24 timer
Ifølge hende har det med signalstoffer i hjernen at gøre. Et kosttilskud bestående af tryptofan eller en anden essentiel aminosyre skulle kunne 'slukke' for trangen. Derfor den nærmest øjeblikkelige 'helbredelse'.
SvarSletJeg er netop igang med min forhåbentlig sidste sukkerafvænning, begyndte i fredags og har spist godt med protein og fedt, har i det hele taget spist mig godt mæt, og kunne tydeligt mærke en forskel allerede første dag, men 100% i balance er det hele nok ikke så hurtigt. Jeg har stadigvæk lidt lakridstrang, som jeg klarer med sukkerfrie lakridser her i starten.
SvarSlet@Henriette, kender du bogen "Hvorfor sukker er farligt", det lyder som om hun er meget på linje med den.
Inger
Nej
SvarSletDen lyder spændende-den skal jeg vel kikke på
Jeg synes det er røvirriterende at skulle slåes med fornuften( der ved ALT om hvorfor suukker og den slags er dårligt) og lysten som som elsker ordentlig kage og chokolade
NORMALT har jeg styr på den balance- vil stadig være social og spise kage en gang i mellem ;)
- men lige i øjeblikket er der meget stress i mit liv = lysten til sukker er helt VILD og overskudet til at undgå det er meget lille
@Henriette, det lyder meget bekendt, man bliver bare ikke mindre stresset i det lange løb, af at "behandle" sig selv med sukker, tværtimod.
SvarSletJeg synes også, at det er svært i sociale situationer, når man ikke selv bestemmer maden, jeg har et par fødselsdage, der truer forude. Skal man være venlig og spise noget af det der bliver serveret, selv tage noget med eller hvad?
Desuden er det jo også fristende når, der er lækre hjemmebagte kager, desserter o.s.v..
Det er slet ikke let at være en sukkergris.
Inger
D'damer, jeg synes, at Dr. Harris har et supergodt indlæg om netop dette: Skal vi være søde og venlige og spise kage, når værten byder? Og hvad er det så egentlig for et signal, vi sender?
SvarSlethttp://www.paleonu.com/panu-weblog/2010/1/13/smoking-candy-cigarettes.html
Ja, der er meget rigtigt i DR. Harris,s blog, det er nok også tit min egen lækkersult der står i vejen for at være mere konsekvent.
SvarSletInger
Jeg hørte (i et andet Jimmy Moore-interview med dr. Nancy Appleton) om en finte i den forbindelse. Når lækkersulten er rigtig stærk, så sætter man en køkkentimer på 15 minutter og lover sig selv at kontrollere trangen, indtil uret ringer. I mellemtiden laver man noget mildt motion-agtigt som fx at rydde op, gøre rent, hente ting i garagen, gå i haven etc. Hvis trangen stadig er der efter 15 minutter, så kan man give efter eller lade være. I alle tilfælde har man vist sukkerdjævlen, at man kan ignorere den i 15 minutter. Næste gang sætter man så uret på 20 minutter osv.
SvarSletWhatever works ;-)
Dr. Nancy har også en blog: http://nancyappletonbooks.wordpress.com/
super
SvarSletmasser af inspiration- det må jeg få kikket på når jeg har ferie om 2 dage :D