Her på bloggen spørger vi oven over, om de officielle kostråd måske i virkeligheden skulle vendes på hovedet. I dag slås det fast med syvtommersøm, at svaret hertil er et rungende ja.
Fedtfattig kost og til dels Middelhavskost kommer nemlig til kort over for en kulhydratfattig kost, både mht. vægttab og sundhed i øvrigt. Det viser en ny stor og 2-årig undersøgelse, der netop er offentliggjort i det anerkendte New England Journal of Medicine.
Over 300 mennesker deltog i forsøget, og de gennemsnitlige vægttab efter 2 år blev således - se i øvrigt graf neden for:
Fedtfattig - 3,3 kg
Middelhavs - 4,6 kg
Kulhydratfattig - 5,5 kg
Hertil kommer, at de, som fik lov til at spise den fedtrige kost, fik FORBEDRET deres blodprofiler, kolesteroltal etc. - altså stik imod de forventninger, man måtte have, hvis man lytter til de officielle kostformaninger om at begrænse indtaget af fedt fra animalske kilder (nok i øvrigt universets mest idiotiske råd).
Og nådestødet, spørger du? Middelhavskostspiserne og de fedtfattige blev bedt om at kontrollere deres kalorieindtag, mens de kulhydratfattige måtte spise fedt og protein af hjertens lyst.
Varighed vigtig
At undersøgelsen har kørt i hele to år er vigtigt. Atkinslignende diæter vinder som regel over fedtfattige og andre kostformer, når man følger folk i 6 måneder, men tilhængerne af De 8 Kostråd har altid advaret mod den kulhydratfattige diæts sundhedsmæssige konsekvenser på længere sigt. Nu er den advarsel gjort til skamme med denne årelange undersøgelse.
Bottomline? Ønsker du at tabe dig eller blot få et bedre helbred, så spis løs af æg, kød og andre gode animalske sager. Sørg blot for at skære kraftigt ned på kulhydrater som pasta, brød, ris (lige præcis de ting, der ellers anbefales fra officielt hold).
Forudsigelse? I Sverige rapporterer de allerede om undersøgelsen. Hvis de danske avisers sundhedsjournalister overhovedet får fingrene op ad brødfadet længe nok til også at skrive om denne verdensnyhed, så bliver det sikkert med en løftet finger fra fx en Arne Astrup, der siger, at man nok alligevel skal passe på med at spise for meget animalsk fedt. De typer - journalister såvel som forskere - har nemlig bygget hele deres karriere op omkring den nu kuldsejlede teori om, at fedtfattig er godt og mættet fedt er dårligt.
Bare vent ...
Guldkarameller
20 timer siden
Jag har sent links til Berlingske, Ekstrabladet og politiken. Så får vi se.
SvarSletMåske kan du også presse på lidt?
Mvh Eva
Fedt. Har netop skrevet til Politikens videnskabsjournalist. Tak for tippet, Eva.
SvarSletMen har du set - Politiken har sløjfet Twingly-linkningen på Politiken.dk/Tjek! Måske er de bange for konkurrencen ;-))
Budzinski.
SvarSletFik svar fra Berlingske :
Hej Eva
Tak for tippet. Historien blev skrevet, men er ikke blevet publiceret endnu. Hvornår det sker ved jeg desværre ikke. Men fedt tip!!
Med venlig hilsen
Thomas Hedin
Researchchef
Håber at de publicerer det. Men han virker meget sød!
Mvh Eva
Tillykke med svaret - det skal blive spændende at se, hvilken vinkel de anlægger. I mange udenlandske aviser skriver de, at "Low-carb og Medi-diet er LIGESÅ effektive som Low-fat ...". Lige så effektive!
SvarSletJeg har forgæves kontaktet både Politiken og DR. På DR.DK har de interviewet Arne Astrup, der STADIG vil anbefale low-fat. Talk about clutching at straws ...
synes det er godt at der er ved at komme mere fokus på LCHF.
SvarSlethar selv smidt 35 kg., og har aldrig haft det bedre, tiltrods for alle de advarsler om blodpropper og hjerteanfald, som man desværre ofte hører fra selvbestaltede sundhedsguruer.
http://www.youtube.com/watch?v=exi7O1li_wA
SvarSleti burde lige tjekke denne videoserie.
Det er vist ikke kun selvbestaltede sundhedsguruer, er advarer mod LCHF. Det er den samlede danske bestand af diætister vist helt enige om at gøre ;-)
SvarSletTak for linket - jeg så den her forleden. Ærgerligt, at lyden ikke er bedre. Han har nemlig en god måde at formidle sagen på.
Og det er derfor Atkins selv døde ekstremt fed og totalt forkalket efter at have slået roen? Som vanligt æder evigt kurlegende madammer - kursisters - enhver ny kuponhæftekur råt, - præcis som de har ædt alt andet råt og i store mængder hele deres liv. Det er derfor de er blevet fede!
SvarSlet