Kostbloggeren raser: blodpølse groft ignoreret af kostguru

Kender du Ugeskrift for Lægfolk? Det er et nyhedsbrev om sund kost og livsstil, der udgives af noget, som kalder sig Nomedica. Man har nogle gode intentioner derinde og ønsker at give danskere oplysninger, der gør, at de kan klare sig uden medicin - helbrede sig selv igennem kost og livsstil frem for at dæmpe symptomerne med lægemidler.

Nyhedsbrevet og sitet byder på gode råd om søvn, motion, frisk luft og solbadning, men på kostfronten har de kære Nomedica-folk en stærk vegetarisk bias. Denne skinner allermest igennem, når folk skriver ind med spørgsmål om kød i kosten - det er det rene gift, får man at vide hos Nomedica.

I den nyeste udgave af Ugeskriftet fortælles historien om en ny teori om knogleskørhed, der skulle have med mangan-mangel at gøre. Man byder sine læsere på en liste over fødevarer med stort manganindhold og denne er 100 procent vegetarisk. 

Pinjekerner, hasselnødder og havregryn er i Nomedicas top-3, og herefter følger en vifte af veganske sager. New Paleo-folk kan glæde sig over, at hvide ris, nødder, bær og grønne bladgrønsager ligger højt på listen, men det kuriøse er, at der mangler en enkelt fødevarer i Nomedicas top-3, hvilket man kan forvisse sig om på foodcomp.dk, som Ugeskriftet selv linker til. Og det er ...

... BLODPØLSE ...

!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!

Det er næsten for morsomt. Et lille sølle animalsk produkt har sneget sig ind på listen over mangan-sværvægtere, men den stakkels enlige blodpølse er blevet sorteret bort af Nomedica. Den beskidte sag skulle ikke svine de herlige vegetariske stjernespiser til. Supermorsomt, synes Kostbloggeren. 

Udover blodpølsen, som Emil fra Lønneberg jo som bekendt elsker i form af palt, er også æggeblommer, muslinger og okseboullionterninger gode kilder til mangan, og her har vi på fornemmelsen, at hjemmelavet fond kogt på knogler fra sunde dyr - som vi excellerer i her på bloggen - også er en fortrinlig kilde til mineralet.  I hvert fald får man fra fonden alle de stoffer, som man har brug for til at vedligeholde sit skelet.


Bonus: Her finder du en supergod gennemgang af fondens lyksaligheder: Bone Health.

Boganmeldelse: Slank på den fede måde

Den nye e-bog, Slank på den fede måde, er det første danske forsøg på at give en reel indføring i stenalderkosten. Bogen er ret kort - nogle og tredive sider - så du skal ikke forvente dig en større videnskabelig udredning af livsstilens lyksaligheder. Her henviser forfatteren Ulla Lauridsen til populære, amerikanske Paleo-navne som Robb Wolf og Mark Sisson. Hvilket sikkert er klogt nok. Til gengæld er den skrevet i et klart, jordnært sprog og byder fx på følgende fornuftige argument for kostformen:

Forestil dig, at du bliver smidt ud i faldskærm over Sibirien: Du lander i et øde skovlandskab og giver dig til at vandre langs en flod (så har du i det mindste vand at drikke) ud mod kysten. Hvad kan du spise? Æg, fisk, fugle og pattedyr kan altid spises. Der findes praktisk taget ingen hvis kød er giftigt, selvom dyret måske har gifttænder eller giftig hud (hvilket er sjældent). Måske kan du tænde ild og stege de dyr, du kan fange, men du tager ingen skade af at spise det friske kød råt. Sjovt nok er der heller ingen former for kød, som det er almindeligt at udvikle allergi over for.

Men hvad med planterne? Dit gæt er lige så godt som mit. Langt de fleste planter er giftige i en eller anden grad. Nogle giftstoffer kan neutraliseres med kogning, men du har desværre ingen gryde, og det er umuligt at se forskel på de giftige og de ugiftige bær og blade. Jeg håber og tror, at du vil holde dig til kødet og de få planter, du genkender med sikkerhed. Under de betingelser har menneskeheden udviklet sig – kødet har været sikkert, fedtet på dyrene har været vores energikilde, planterne har været en bonus og et godt tilskud af vitaminer.

Læsere af denne blog har igennem de sidste fire år fået argumenterne banket ind i hovedet med stenalderkøllen. Det er for længst gået op for os, at en kost baseret på animalske lækkerier inklusive fedtkanter, æggeblommer og indmad suppleret med grønt i læssevis, frisk frugt og nødder er ideel for  mennesket. Rodfrugter, boghvede og ris er acceptable kilder til stivelse, mens kornprodukter og moderne planteolier nægtes adgang til indkøbsvognen.

Det er ligeledes klart for os alle, at fødevarernes kvalitet er alfa og omega. Økologisk dyrkede planter er at foretrække, mens animalia skal være behandlet ordentligt og især artsrigtigt. Det vil sige, at køernes kost skal være hovedsagligt græs, hønsene skal gå frit og spise biller og orme, fiskene skal være vildtfanget og ikke opdrættet (med sojakager og skodolier i foderet) osv. osv. 

Tilhængere af stenalderkosten opdager desuden, at trangen til at snacke hver anden time forsvinder så småt. Og det er der også god mening i ifølge bogen, der retter følgende kritik mod de gængske slankeråd: 

Ved du, hvad læger og diætister råder appetitløse syge og gamle mennesker til? At spise mange små måltider, fordi man på den måde kan tage flere kalorier indenbords på en dag. Er det ikke fantastisk, at man råder overvægtige mennesker til det samme?

Bogen er nok i virkeligheden mest anvendelig der, hvor du vil give en god ven eller en ægtefælle et skub i den rigtige retning. Du har måske lokket vedkommende herover på bloggen, hvorefter han/hun er vendt tilbage med ord som fanatisme, tosset brødfornægtelse og pseudo-videnskab. Måske kan du få dem til at læse denne korte bog og måske få lyst til at læse mere.

Det perfekte æg

Æg er på alle måder den perfekte føde. Det gule og transparente indhold er byggemateriale for et helt nyt væsen og næringsindholdet er derfor i top. Der er strengt taget ALT i et æg.

Men hvordan skal de spises? Rocky-typer foretrækker dem rå og i halve dusin. Forskrækkede individer spiser dem kun hårdkogt i frygt for især salmonella - og så helst kun tre-fire om ugen ifølge de håbløst forældede anbefalinger fra officielt hold.

Her på bloggen er pocherede æg og blødkogte æg personlige favoritter. Den lune, men stadigt flydende blomme er en særlig delikatesse. Hviden, derimod, er bedre, når den netop er blevet hvid af varmen fremfor gennemsigtig. En rå æggehvide er ikke særligt appetitlig, synes vi her. Der er også ide i at kokkerere hviden. Den indeholder fx stoffet avidin, som binder b-vitaminet biotin. Godt nok er der masser af biotin i æg, men alligevel. Og lur mig om det ikke også er i hviden fremfor i blommen, at den eventuelle og uhyre sjældne salmonella kan sidde*.

På den anden side er der meget, der tyder på, at en rå blomme er det bedste i hele verden og at foretrække frem for en tilberedt af slagsen. Fedtstofferne i blommen kan nemlig blive beskadiget af stegningen, og kolesterolet kan blive oxideret - kan man læse på Internettet.

Derfor er Kostbloggerens nye favorit som følger. Fire æg slås ud i en kop. Blommerne fiskes op med fingrene - så er det let at separere hviden - og anrettes for sig med lidt salt. Hviden sauteres let i en god smør til den samler sig, hvorefter den saltes og pebres. Bon appetit!

* Sidst man opgjorde det, var der salmonella på 1 æg ud af 1000 og i 90 procent af salmonellatilfældene var det kun skallen, der var ramt.

Rigtig mad til en billig penge

Når budgettet ikke lige er til de lækre, røde Premium-bøffer eller den store økologiske kylling fra Brugsen, så er der hjælp at hente hos Netto.

Øverst på billedet finder du en af de faste varer i butikken. En røget makrel, der altid står til ca. 16 kr. for en fætter på 375 gram. Rigtig meget værdi for pengene. Makrellen skæres igennem på langs, lægges med skindsiden nedad på en pande og lunes ved meget lav temperatur. På denne måde bliver kødet nemt at skille fra benene og i øvrigt meget lækkert. Serveres med masser af grønsager og fx purløg, salt og æggeblomme.

De tre varianter af Limfjordsmuslinger var i dag spotvarer i kostbloggerens lokale Netto. Her får man en fantastisk næringsrig frokost for kun 10 kr. (dåsen). Naturel smager faktisk bedst. Hvidløgsvarianten er også god, men olien er helt sikkert tvivlsom (vegetabilsk olie hedder det bare), så man hælder selvfølgelig så meget af den fra som muligt. Hvidløgssmagen bliver alligevel hængende.

På dagens menu var også en suppe lavet på vintergræskar fra haven, kyllingefond (hjemmelavet) og kokosolie. Cremet og lækker og faktisk lige til at drikke fra store glas:

Andre gode billige Real Food-hits fra Netto er: Grønlandske rejer, frossen vildlaks fra Alaska og den gode øko-leverpostej (uden hvedemel, tak).

Fortsat god weekend.

Godt ord igen fra Kostbloggeren - nu på Twitter

Kostbloggeren er nu på Twitter. Grunden er helt enkel. Selv om jeg falder over en masse gode historier hver dag, er der ikke altid tid i skemaet til at lave et blogindlæg om hver af dem. Historierne skal dog ud, så derfor kan du fremover finde masser af inspiration til Paleo / Real Food / Low-carb @Kostbloggeren

Dagens tre tweets handler om mere Double Cream, et nyt skudsikkert Paleo-koncept og en kur mod Multipel Sclerose.

Klik ind, Follow, Retweet og det hele og gå i det hele taget amok med det. God weekend!

Mælk ødelægges af pasteurisering

Som kontroversiel kostblogger er det skønt at se, når man bliver overhalet indenom af de mere etablerede medier. I denne måned har Magasinet Rask en stor artikel om mælk med fokus på, hvordan den ødelægges af pasteuriseringen*. Artiklen er skrevet på baggrund af svenske Fredrik Coltings bog Mjölkrevolutionen (der titelmæssigt synes at lægge sig op ad vores ven Kostdoktorn's eget Matrevolutionen). Artiklen ender med at anbefale, at der åbnes op for råmælk i Danmark som den sunde, vitamin- og mineralrige fødevare, den er.

Her på bloggen har vi ofte skrevet om rå mælk (eller råmælk, som det må kaldes nu) fx HER.

Undertitlen på Coltings bog er: Naturens mest perfekte føde, som du ikke må købe (endnu). Også i Sverige ødelægger man fortsat mælk ved høje temperaturer, men måske svenskerne kan banke en bevægelse sammen, der via højlydte krav kan få sund råmælk ud i butikkerne. Den dag det sker, køber Kostbloggeren sig i hvert fald en Brobizz...

Magasinet Rask kan hentes på hospitaler, apoteker og andre slige steder, men også læses online HER. Artiklen starter på side 60 (nr. 11/2011).

*Ud over pasteurisering findes der også højpasteurisering og UHT-mælk, altså mælk ødelagt ved Ultra-Høje-Temperaturer.