onsdag den 11. november 2009

Trend: Kødet lider i grønsagens navn

Rødt kød får det ene slag efter det andet. Senest i Go'Morgen Danmark på TV 2, hvor to kvinder i hele fire indslag på én formiddag fik lov til at reklamere for deres nye bog med den trendy titel: "Det gode køkken - sund mad mod kræft". Her er der fokus på såkaldte sunde kåltyper, mens det røde kød er 'yt'. Problemet er bare følgende: Beviserne for grønsagernes effekter på sygdom glimrer ved sit fravær. Og rødt kød var det, der nærede vores forfædre igennem 2 millioner år, indtil vi for 10.000 år siden stod som det mest sofistikerede væsen på jorden nogensinde.

Og hvordan går det med denne formodning om, at grønsager og frugt forebygger kræft? Ikke så godt. Sidste år udsendte Kræftens Bekæmpelse en folder til deres medlemmer. I den kunne man læse, at foreningen var skuffede over, at man trods talrige (og hundedyre) undersøgelser ikke havde kunnet vise, at frugt og grønt-spisning forebyggede den frygtede sygdom. De anbefalede dog, at man holdt sig til de 6 om Dagen, da der måske alligevel var noget om det - hvilket de håbede, at fremtidige undersøgelser ville vise. (I am not making this up!)

Fra foreningens hjemmeside, www.cancer.dk:

For ti år siden troede forskerne, at op til 30-40 pct. af tilfælde af kræft kunne forebygges ved at spise meget frugt og grønt. Det har siden vist sig, at tallet ligger mellem 5-12,5 pct.

Hm, og hvordan mon tallet ser ud om endnu 10 år? 0,5-2 procent? Eller et andet tal, som heller ikke er statistisk signifikant?

Ny blogger ikke imponeret

I USA har en ny blogger vist sig på banen, en dr. Kurt G. Harris. Han er ikke særligt imponeret over hverken grønsager og frugt, selv om han spiser lidt planter hver dag for variationens og smagens skyld. Hans to seneste blogindlæg indeholder nogle skarpe, men for mange danskere sikkert, kontroversielle tanker:

Do You Believe in Magic?

Plants and Plant Compounds Are Not Essential or Magic

Hans kostteorier sætter af i stenalderkosten, hvor målet er at genskabe det stofskifte-miljø, som vores forfædre trivedes under. Her er hans 12 trin:

1 Eliminate sugar (including fruit juices and sports drinks) and all flour

2 Start eating proper fats - Use healthy animal fats to substitute fat calories for carb calories. Drink whole cream or half and half instead of milk.

3 Eliminate grains

4 Eliminate grain and seed derived oils (cooking oils) Cook with butter, animal fats, or coconut oil.

5 Get daily midday sun or take 4-8000 iu vit D daily

6 Intermittent fasting and infrequent meals (2 meals a day is best)

7 Fruit is just a candy bar from a tree. Stick with berries and avoid watermelon which is pure fructose. Eat in moderation.

8 Eliminate legumes

9 Adjust your 6s and 3s. Pastured (grass fed) dairy and grass fed beef or bison avoids excess O-6 fatty acids and are better than supplementing with 0-3 supplements.

10 Proper exercise - emphasizing resistance and interval training over long aerobic sessions

11 Eliminate milk (if you are sensitive to it, move this up the list)

12 Eliminate other dairy including cheese- (now you are "orthodox paleolithic")

If you can do step 1, that is about 50% of the benefit and alone a huge improvement on the standard american diet (SAD) By about step 6 you are at about 75% , by step 9 about 80% and at 10 you are at 99% for most people.


(findes på www.paleonu.com/get-started/, hvor han selvfølgelig udbreder sin teori.)

Og hvad så med det røde kød?

Rødt kød-haderne læner sig op ad en yderst tvivlsom rapport fra FN. Den udkom i 2007 og fik dette besyv med af Kostbloggeren:

Vigtige pointer om rødt kød og kræft.


Konklusionen er ganske kort, at der er en lille bitte risiko for, at kræft kan skyldes et alt for stort indtag af forarbejdet kød (og her er der jo pumpet med e-numre, sojaprotein, sukker og hvad har vi). Spiser du kød fra græsfodrede dyr, altså dyr som lever naturligt, er der ingen risiko.

Dette vil dog ikke forhindre, at rødt kød også i årene fremover vil få mange slag. Men som Sebastian i billedet oven for bliver vi stående, uanset hvor mange pile anti-kød-banden sender imod os ;-)

PS - Politiken.dk kunne i sidste uge fortælle, at karry forebygger kræft. Det virksomme stof skulle være til sted i den gurkemeje, der er det primære indholdsstof i det komplekse krydderi. Opskriften på karrysovs er heldigvis tudenem:

En spsk karry ristes i to spsk smør. Der tilsættes fond - hjemmekogt på knogler, benmarv og kødstykker fra græsfodrede dyr - salt og godt med piskefløde. Og så koges der igennem. Sovsen er godt tilbehør til fx Kema Mutter eller krebinetter, som danske pensionister kan se frem til hver femte dag, hvis det altså står til Dansk Folkeparti ...

onsdag den 28. oktober 2009

Klimagud snigløber kødindustri

Den politisk korrekte Politiken kan slet ikke få armene ned. Ukritisk rapporterer de fra klimaguden Lord Sterns løftede pegefinger i The Times om, at vi alle bør blive vegetarer for at spare klimaet for den metangas, kødproduktionen udleder. Selv om avisens egen blogger, Bjørn Lomborg, påpeger det dobbeltmoralske og generelt forskruede i Lord Sterns udmelding, spår vi her på bloggen, at samme Times' skriverier om den tordnende kritik imod manden næppe finder vej til politiken.dk - det skulle nødig hedde sig.

Kritikken i Lord Sterns hjemland går bl.a. på, at manden slår under bæltestedet med sine ideer om universel vegetarisme til fordel for miljøet. Lorden melder nemlig ud samtidig med, at Storbritanniens svineproducenter er samlet for at uddele opdrætterpriser. Forsamlingen fandt sted på Bedfordia Farms, hvor man bruger avanceret teknologi for at begrænse udledningen af drivhusgasser.

Alt imens kødindustrien mødes for at udveksle erfaringer om bæredygtig produktion af det fødemiddel, der er den optimale næring for mennesket, vælger Mr. Climate Change altså at buldre imod kødspisning generelt ved at appellere til vores dårlige samvittighed. Mage til dårlig timing og manglende imødekommenhed skal man lede længe efter.

Lomborgs kommentar: At Stern er dobbeltmoralsk, idet han ikke selv er vegetar.

Kostbloggerens kommentar: Universel vegetarisme medfører universel sindssyge.

LÆS: Veganere kan lægge hjernen i garderoben.

onsdag den 21. oktober 2009

Svar til chokforskning om Atkins


B.T. kan i dag fortælle, at Atkinskuren giver skrumpehjerne - hos mus. Kostbloggeren forudser, at alle hans læsere vil få undersøgelsen smidt i hovedet af deres venner, så derfor er det på sin plads med en lille orientering.

Start med at fortælle dine venner, at mus og rotter - suprise! - ikke er små behårede mennesker. De har en helt anden genetik og en helt anden reaktion på forskellige diæter - selv om de har blodsukker, insulin og kolesterol i blodet lige som os. Selv forsøgsaber reagerer ofte anderledes end mennesker. Det fandt britiske forskere ud af for et par år siden, som du kan læse her:

British Rethinking Test Rules After Drug Trial Nearly Kills 6

Forskerne gav seks unge og sunde mænd et nyt middel, der var blevet testet på aber uden problemer. Alle seks røg direkte i et smertehelvede og var tæt på at dø. To røg i respirator. Mennesker reagerer som mennesker, og dyr reagerer som dyr. I de fleste tilfælde kan man ikke lave en sikker sammenligning.

Når man tester Atkins eller lad os kalde den Low-Carb-High-Fat eller LCHF, så vinder den altid over de andre diæter, som professor Arne Astrup også siger i sit svar til bekymret læser på Netdoktor.dk (Astrup er i øvrigt blevet klogere. På den nylige Mættet Fedt-konference på Christiansborg fortalte han, at han var IMOD den nye forslåede afgift på mættet fedt).

I svaret tager Astrup i øvrigt fejl, når han siger, at Atkinskuren anbefaler 30 gram kulhydrater dagligt på den lange bane. Atkins anbefaler 20 gram kulhydrater I DE FØRSTE 2 UGER og derefter op til måske 100-120 gram eller derop, hvor du kan bevare din vægt. Det er ikke bare bacon og brie, som kritikerne altid siger (men det ER OGSÅ bacon og brie, uhm, og fløde og fed ost og røde bøffer og flæsk og kylling med skindet på og gode pølser og nødder og bær og grøntsager og frugt (1-2 dagligt max.).

Det er også vigtigt at bemærke, at LCHF ikke er en højproteinkur. Man spiser en smule mere protein end almindelige mennesker, men højst omkring 25-30 E%. Man spiser bare mere FEDT (der indeholder vitaminer og vigtige fedtsyrer) i stedet for massive mængder KULHYDRATER (der indeholder antinutritenter som fytinsyre, der forhindrer mineraloptag, stivelse, der pumper blodsukkeret i vejret, og fruktose, der smadrer leveren).

Denne: Weight Loss with a Low-Carbohydrate, Mediterranean, or Low-Fat Diet
viste, at vægttab, blodværdier, kolesterol, blodtryk og alt muligt andet blev bedre på Low-carb end på de andre to. Den undersøgelse kørte i to år.

Vegetar indrømmer

Den ansete forsker Christopher Gardner, som har været vegetar i 25 år, lavede for et par år siden en definitiv undersøgelse, hvor lowcarb slog røven ud af bukserne på lowfat, hvilket han præsenterer i denne video - og han er altså totalt mainstream.

The Battle of the Diets: Is Anyone Winning (at Losing)?




Han ender faktisk med at hælde imod den Palæolitiske diæt, altså stenalderkost, hvor man spiser løs af alle de ting, der var tilrådighed for mennesket fra for 2 millioner år siden til for 10.000 år siden, hvor vi blev landmænd (nordboere først for 4-5000 år siden).

Ved nærmere eftertanke

Måske skulle du lade være prøve at overbevise dine venner om noget som helst. De har spist den forkerte pille og vil for altid være fanget i The Matrix. Lad dem bare blive ved med at følge De 8 Kostråd, blive syge og snottede hver anden måned, være kvabsede, have problemer med infektioner, huller i tænderne, hjernetåge, blodsukker, der skal pumpes op med 'seks små daglige måltider' og så videre og så videre og ende med sukkersyge (som snart 1 million danskere). Lad dem gnaske deres korn og sukkerstænger og drikke deres 'sunde' juice, så er der flere æg og bøffer til os andre, mange tak.

mandag den 12. oktober 2009

Gigt og podagra - nej tak.

Man dør ikke af gigt, men netop denne livsstilssygdom hører til de mest plagsomme. 700.000 danskere er ramt, skriver Politiken.dk, der også fortæller hvordan, man man undgå den skurren, niven og jagen, som gigten fører med sig. Som ventet får vi ikke hele historien bag denne sygdom.

Hvorfor får man gigt? Hvorfor er næsten 1/3 af den voksne befolkning ramt af gigt? Er det særligt hensigtsmæssigt set ud fra et evolutionært perspektiv, at store dele af stammens voksne skal være nærmest uarbejdsdygtige? Nej vel? Gigt var med andre ord ikke synderligt udbredt i vores jæger-samler-dage.

Hvorfor så nu? Jo, ser du. Lige som med de andre livsstilssygdomme viser gigten sig at have grund i vores kost. Det kolossale forbrug af fødevarer som sukkerstoffer, forædlede frugter og raffinerede kornprodukter er helt unaturligt for vores art, som har udviklet sig igennem kødspisning igennem over 1 million år. Og det bærer altså ikke godt med sig.

Netop årsagerne til gigt eller rettere podagra (ægte gigt) er emnet for et udeladt kapitel i Gary Taubes' mursten om ernæringsvidenskaben, Good Calories, Bad Calories. Eller The Diet Delusion, som værket hedder i den britiske udgave. Der blev ikke plads til kapitlet i den 600 sider lange bog, men det foreligger nu online hos blandt andre Tim Ferris' blog - ham med The Four Hour Work Week.

LINK TIL BLOGGEN HER.

Det korte af det lange af Taubes' pointer mht. podagra er, at sukker/fruktose bærer en stor del af skylden. Forskningen, der viser dette, er blot glemt eller druknet i de forbedrede behandlingsmetoder, der har været i brug siden 1960'erne.

God fornøjelse med læsningen.

fredag den 2. oktober 2009

BREAKING NEWS - Kød i topkvalitet truet af finanskrise


Dette lille indlæg blot for at informere denne blogs læsere om, at kød i topkvalitet er inden for rækkevide. Rasmus fra Dalens Økologi er på Sjælland i dag og kører ud med 1/8 okser til en superpris på ca. 65 kr. kiloet. Finanskrisen har gjort, at han har fået nogle afbestillinger, så kødet ligger klar og udskåret i hans kølehus i Roskilde.

Man kan undre sig over, at finanskrisen får folk til at forlade storkøbet. Folk køber rask væk kildevand til 20 kroner flasken, men stejler over for et engangskøb på 1800 dask for 25-30 kilo prima okse. Man undrer sig. Dem om det. Vi er klogere.

Sammen med Freddy og Co. og Siegfried fra Helgenæsgaard er Rasmus en af dem, jeg har valgt at støtte - både her og med min personlige handel. Jeg har selv lige pakket 70-80 kilo kød fra Dalens Økologi ned i fryseren og ser frem til en vinter, hvor menuen er præget af kød fra græsfodrede skotske dyr. Og på mandag får jeg to gode portioner fra Helgenæsgaard, hvor dyrene som tidligere nævnt her på bloggen går vildt og ude hele året.

Klik på linket nedenfor og ring til Rasmus i dag. Landmænd, der insisterer på at græsfodre deres dyr, fortjener al mulig opbakning.

LINK TIL RASMUS' NUMMER

mandag den 14. september 2009

Frifindelse af fed mælk afvist af læge

Politiken skriver, at en man i England har fundet ud af, at et solidt indtag af fede mejeri-produkter tidligt i livet beskytter mod hjerte/kar-sygdomme - stik imod den danske elite inden for kostforskning. Måske var det på tide, at de høje herrer undersøgte tingene nærmere frem for blot at agere papegøjer og citere fra De 8 Kostråd.

En dr. Christian Mølgaard fra institut for Human Ernæring - der, hvor Arne Astrup holder til - undsiger undersøgelsen med en for instituttet vanlig arrogance:

De fleste er enige om, at man skal undgå fed mælk. Og jeg har også svært ved at forestille mig, at det skulle være godt at indtage mælkefedt i store mængder.

Læg mærke til, at det for ham handler om tro! Han har svært ved at forestille sig, at fed mælk, smør og fede oste skulle være sundt. Han har jo altid fået at vide, at animalsk fedt skal undgås for enhver pris! Han siger ikke, at de selv har undersøgt sagen, men henviser blot til sin manglende forestillingsevne. Utroligt!

Der er i øvrigt typisk for de fedtforskrækkedes retorik: De refererer altid til konsensus, som om det var en garanti for sandheden, at man har lokket millionvis af mennesker og mange tusinder godtroende forskere til at tro noget.

Han fortæller videre, at mælken fra dengang - ca. 50-60 år siden - var anderledes og måske sundere, da køerne gik mere på græs og dermed opnåede en anden fedtsyresammensætning. Øh, har vi malkekøer i dag, som går på græs? Nå ja, ØKOLOGISKE! De skal gå minimum 150 dage om året på græs, og mange går ude meget mere.

Forskellen på mælken i dag og for 50 år siden er også, at man i dag har smadret mælken fuldstændig med alle de her tossede varianter som fx fedtfri mælk. Morsomt, at det måske netop er fedtet i mælken, som er godt for os. Altså hvis køerne går på græs og så videre. Morsomt, hvis ikke det havde været så tragisk.

I Sverige går debatten på, at man skal sørge for, at børnene får federe mælk. Her i landet skal Mølgaards ligesindede nok med tiden få gennemtrumfet, at der kommer minimælk i sutteflasken.