Der skal i dag tegnes en streg i sandet over for veganismen, der i denne blogs kommentarsektion ofte stikker sit blege hoved frem for med blodfattige læber (forestiller jeg mig) at fremhæve den ukødelige livsstils herligheder og ikke mindst underkende den gode, gamle kulhydratfattige kulinariske tilgang. Og til det formål har jeg fundet en gammel kending frem, nemlig vores alle sammens Bent Jørgensen, den førhen så populære direktør for Zoologisk Have på Frederiksberg.
I 2003 udgav han bogen Dyret i dit spejl, hvor han beskriver menneskets udviklingshistorie, der jo startede dengang, der blev blæst liv i den allerførste bakteriecelle her på jorden eller noget i den dur.
Jørgensens bog er i sin helhed utroligt spændende og lærerig. Den melder sig dog på banen i nærværende sag med sin fortælling om vores kødspisende forfædre, der strækker sig helt tilbage til dengang for 5-7 millioner år siden, da abemennesket skilte sig ad i chimpanse- og det der senere skulle blive til homo-slægten.
Abemennesket – og siden hen chimpanserne – ernærede sig primært vegetarisk, selv om i hvert fald de sidste ikke var (eller er) blege for indimellem at jage nogle artsfæller (bare læs Jane Goodall) og æde dem med hud og hår. Den gryende homoslægt, derimod, blev langsomt mere effektive jægere, og det kom til at betyde noget for vores hjerne den dag i dag.
Den amerikanske neurobiolog John Allman har regnet på sagerne og fundet ud af, at vi ville have haft behov for ca. 800 gram tarm mere, hvis vi havde holdt os til den næsten rene plantekost. Det er nemlig ret svært at fordøje diverse nødder, frugter, knolde, blade og stængler og forvandle de sparsomme proteiner til menneskekød og -organer. Køddiæten har altså frigjort 800 gram værdifuldt indvoldsmateriale, som med tiden er blevet afløst af ... ja, du har gættet det: Hjerne. Og sjovt nok ca. 800 gram større hjerne end de første abemenneskers ditto.
Hvilke perspektiver har dette så for veganismen? Jo, ser du. Veganeren og hans ligesindede er på vej ned ad en evolutionær tangent, der vil formindske deres hjerner med et lille kilo små grå celler – godt nok først efter et par millioner år, men alligevel (nogle af dem kan synes at have taget en smutvej allerede, men der må jo også gives plads til normalfordelingsmæssige anomalier og epigenetik i øvrigt).
Herren med posen i hånden får sig et vegetarisk happymeal ...
Og dig, der nyder din daglige håndfuld æg, velmarmorerede bøffer fra græssende kødkvæg, fede fisk (helst små, sardiner fx, og ikke hvaler, der jo heller ikke er en fisk), godt med grønsager glinsende med olivenolie, smør og fløde, lammekøller, kyllingestege, frugter, iblødsatte nødder og friskplukkede bær? Du kan til gengæld glæde dig over, at du med din artsrelevante kost ikke blot holder din fortrinlige hjerne ved lige. Du sikrer også, at de kommende generationer bliver lige så flot cerebralt udstyret – ja, og formodentlig også, at organet mellem ørerne vokser sig endnu større.
Sikke perspektiver!
Guldkarameller
19 timer siden
Hej igen!
SvarSletHar du kigget her? http://www.fibermenace.com/
Det handler om fiberhysterien. Også kul.
Mvh Eva
Tak Eva, jeg kender godt Monastyrskys bog og site. Bogen er baggrund for en ret sjov meningsudveksling på dr. Eades' blog:
SvarSlethttp://www.proteinpower.com/drmike/lipid-hypothesis/video-of-the-starvation-study/
Jeg har ikke læst bogen, men Gary Taubes piller også fiber-teorien fra hinanden i sin bog - lige som Cochrane-institutet har gjort det i en metaundersøgelse.
Fibre er udmærkede, hvis man spiser mange kulhydrater. Spiser man low-carb er fibre hip som hap.
Nå, jeg havde forventet at dit indlæg var lidt mere end blot et vildt påstand om, at veganere vil blive til aber igen. Det er ganske underholdende at læse, hvor mange fordomme og underlige ideer, ét menneske kan rumme (ligesom den påstand om, at veganere mangler blod – jeg kan oplyse dig om, at mit blodprocent ligger på 8,7 på trods af flere års veganisme, men det er måske et uforklarligt mirakel?). Men hvor er den videnskabelige substans?
SvarSletTil sagen: At kød skulle have spillet en afgørende rolle i vores udvikling kan sagtens være rigtigt; det betyder dog absolut ikke, at udviklingen ville gå tilbage, hvis man ikke spiser kød. I modsætning til dengang vi blev til mennesker bliver en stor del af vores mad kogt eller på anden vis tilberedt, således at næringsstofferne bliver bedre tilgængelige (det gælder specielt for korn og bælgfrugter, som er svært fordøjelige i rå tilstand). Desuden havde vi dengang svært ved at få mad nok i det hele taget, og derfor var kød, som giver energi i en mere koncentreret form, sikkert et velkomment tilskud af kalorier og proteiner. I dag er det intet problem at få nok mad i vores del af verden, selvom man lever vegansk.
For det andet er kødets rolle i vores udvikling kun en teori blandt flere. Den nyeste teori går faktisk ud på, at det var vores evne til at fordøje stivelse, som var nøgleelementet i vores hjernes udvikling. Mennesker har faktisk, i modsætning til aber, mange kopier af et gen, der gør det nemmere at nedbryde stivelse til glukose. Og vores hjerne kører på glukose. Den teori blev præsenteret i en artikel i Nature Genetics 39 sidste år i september (artiklen hedder ” Diet and the evolution of human amylase gene copy number variation”). Som forfatterne siger, var frugter ikke nok, kød var svært at få fat i, så derfor var stivelsesrige rødder og knolde vigtige. Ja, den teori er nok ikke så heldig for jeres low carbs-tro, hvad?
Karin.
SvarSletVores hjerne bruger glukose, ja, men den lille, lille mængde som vi behøver kan kroppen sjelv producere. Dette er intet nyt før os LCHF (Low Carb Hig Fat) spisere. Desuden er det vel umuligt at ikke spise nogle kulhydrater alls, det findes i mange ting. Vad vi prøver er at spise så lidt som muligt.
Mvh Eva
Hej Eva,
SvarSletDet er faktisk ikke så lidt energi, hjernen bruger. Den forbrænder 20 % af kroppens energi, til trods for, at den kun vejer 2 % af kroppens vægt.
Men mit svar gik mest ud på, at kulhydrater kan have spillet en afgørende rolle i vores udvikling, og at vi måske ikke spiste så "low-carbs" som nogle gerne vil tro.
Mvh
Karin
Hej karin.
SvarSletHvis det nu er sandt, med de der 20%, så er det fint før mig. Så tar vel min hjene det då. Men jeg producerer den sjelv, då jeg går på konstant keton-drift. (fedtforbrændning)
Mvh Eva
Godt nok, så forhåbentligt vil vi ikke se din hjerne skrumpe ;)
SvarSletMange hilsner,
Karin
P.S.: Det med de 20% af kroppens energi kan du læse om bl.a. på http://www.sciam.com/article.cfm
?id=why-does-the-brain-need-s&sc=
WR_20080506
Hvor er det rart at se, at I damer kan holde kammertonen herinde efterhånden ...
SvarSletJeg læste en spændende undersøgelse for noget tid siden. En fyr ved navn Cahill havde fundet frem til, at den primære "keton" hos det sultende menneske (og det gælder velsagtens også alle, der er i ketosis), er en slags SuperBrændstof, der er bedre til at producere ATP end både glukose og fedtsyrer. Han viser, at jævnlige sultperioder hos det tidlige menneske har ført til ketosis og gunstig hjerneudvikling.
Undersøgelsen hedder Ketoacics? Good Medicine? og ligger på: http://www.ncbi.nlm.nih.gov/pubmed/12813917
Her er abstractet:
D-beta-hydroxybutyrate, the principal "ketone" body in starving man, displaces glucose as the predominating fuel for brain, decreasing the need for glucose synthesis in liver (and kidney) and accordingly spares its precursor, muscle-derived amino acids. Thus normal 70 kg. man survives 2-3 months of starvation instead of several weeks, and obese man many months to over a year. Without this metabolic adaptation, H. sapiens could not have evolved such a large brain. Recent studies have shown that D-beta-hydroxybutyrate, the principal "ketone", is not just a fuel, but a "superfuel" more efficiently producing ATP energy than glucose or fatty acid. In a perfused rat heart preparation, it increased contractility and decreased oxygen consumption. It has also protected neuronal cells in tissue culture against exposure to toxins associated with Alzheimer's or Parkinson's. In a rodent model it decreased the death of lung cells induced by hemorrhagic shock. Also, mice exposed to hypoxia survived longer. These and other data suggest a potential use of beta-hydroxybutyrate in a number of medical and non-medical conditions where oxygen supply or substrate utilization may be limited. Efforts are underway to prepare esters of beta-hydroxybutyrate which can be taken orally or parenterally to study its potential therapeutic applications.
Superfuel ... Gotta love that!!!
Har du læst hele artiklen, eller nøjedes du med résuméet? I artiklen står der, at denne keton var afgørende for menneskets hjerneudvikling, fordi den i sultperioder kunne skaffe kalorier til vores voksende hjerne (i artiklen står det også, at vores hjerne bruger 20 % af kroppens energi, hvis Eva stadig skulle være i tvivl; hos børn er det endnu mere, op til 40-50 %, og det samme gør sig gældende for gravide). Der står intet om, at ketonerne i sig selv bidrog til hjernens udvikling, men at hjernens udvikling uden dem ville være gået i stå hver gang der var sult.
SvarSletForfatterne mener, at en streng ketogenisk diæt kan hjælpe epileptiske børn. Han anerkender dog, at der er problemer med diæten: De fleste børn kan ikke overholde diæten i mere end ½ år, og selv små mængder kulhydrater kan forårsage anfald. Desuden er diæten forbundet med forhøjet kolesterol og nyresten. Man er derfor nødt til at udvikle et syntetisk næringsstof, der kan tages flere gange dagligt, så de epileptiske børn (og mennesker med andre sygdomme) ikke behøver at (over)leve på en ketogenisk diæt.
Karin, hvad er det, du ikke forstår, ved ordet "superfuel"?
SvarSlet"diæten er forbundet med forhøjet kolesterol og nyresten", siger du. Det første er lige meget - kolesterol er ikke årsag til nogetsomhelst (bortset fra alle de gode og nødvendige processer, det er en uundværlig del af, i kroppen). Og det andet er kun hos folk, der har nyreknas i forvejen.
Ordet ”superfuel” bruges kun til at vise, at ketonen producerer ATP energi mere effektivt end glukose og fedtsyrer. Der er ikke noget fantastisk ved det, som du gerne vil tro; det får ikke hjernen til at vokse mere end glukose.
SvarSletDet med kolesterol og nyresten er ikke noget, jeg siger. Det står i artiklen, s. 159. Kolesterol er nødvendigt for kroppen, ganske rigtig, men kroppen kan selv fremstille den mængde, den har brug for. Men at sige at for højt kolesterol ikke er årsag til noget som helst (endnu et indslag i serien ”Videnskab er vrøvl, når det går imod min tro”) er direkte misvisende. Er der for meget LDL-kolesterol i blodet, er risikoen for åreforkalkning øget og dermed også risikoen for hjertekarsygdomme. Og mættet fedt forhøjer mængden af det usunde LDL-kolesterol.
Kolesterolmyter läs och begrunda
SvarSlethttp://www.ravnskov.nu/svcholesterol.htm
av Uffe Ravnskov
Kolesterolsänkande mediciner fyller ingen funktion och kan avslutas. Kolesterol är nyttigt och nödvändigt för kroppen. Läs Uffe Ravnskovs bok: "Fett och kolesterol är hälsosamt..."
http://blogg.passagen.se/dahlqvistannika/entry/
andra_artiklar_om_kost_i
Ja, kolesterol er nødvendigt, men kroppen kan selv producere den mængde, den skal bruge. I øvrigt er det ikke fordi noget er nødvendigt for kroppen, at det ikke kan blive skadeligt i for store mængder. Og langt de fleste forskere er enige om, at mange mennesker har alt for meget af det dårlige kolesterol i blodet.
SvarSletRavnskovs forskning er interessant. Det er altid godt, at nogle udfordrer den etablerede videnskab – men det betyder ikke automatisk, at de har ret. Der er efterhånden stærke og pålidelige tegn på, at hjertekarsygdomme kan forbindes med LDL-kolesterol og mættet fedt. Mange forskellige typer undersøgelser – dyreforsøg, observationelle undersøgelser, kliniske forsøg og metaboliske undersøgelser – peger i samme retning.
En god kilde til viden om dette emne, med mange referencer til videnskabelige artikler, er WHO’s rapport fra 2003: ”Diet, nutrition and the prevention of chronic diseases”, som kan læses på http://www.who.int/hpr/NPH/docs/
who_fao_expert_report.pdf
Fordi kød har optrådt i menneskets evolutionære historie, betyder det ikke at det rigtigt/ ønskeværdigt/ prisværdigt at kød igår i en moderne diæt sådan som den har gjort de sidste par hundrede (måske tusiner år).
SvarSletDer er tale om en art "naturalistisk fejlslutning" hvor det påstås at fordi noget er eller var på en bestemt måde, så bør det også nu eller senere være på den måde. Men det første har ikke nogen betydning for det sidste. Din nedværdigende retorik er sørgelig læsning! Bedste hilsner.
Lad mig forstå dig ret, Oliver. Mennesket har overvejende spist kød i de godt 2 millioner år, vi udviklede os som art. Jeg slutter herudfra, at vores gener har tilpasset sig en kødrig kost. Og det er en naturalistisk fejlslutning? Jamen, sådan en gør jeg gerne.
SvarSletNedværdigende retorik? Så tager du dig selv for højtideligt, meget pardon.
Du skriver, at det måske ikke er rigtigt, ønskværdigt eller prisværdigt, at vi spiser kød, sådan som vi har gjort det de sidste flere hundrede år. Hvis du kigger rundt på min blog her, vil du se, at jeg altid taler om græsfodrede dyr, økologisk opdræt, artsnaturlig foder (ikke korn til køer, men græs) og så videre. Min sag er lige så meget at få en ordentlig kødkvalitet som at sprede budskabet om Det store fedtfattige nederlag.