Skyklapperne sidder som naglet fast på Fødevarestyrelsen og dens villige håndlanger, Politikens sundhedsjournalister. I dag er det den gamle traver om det "sundhedsfarlige" mættede fedt, der synges højt fra Rådhuspladsen i København. Hold jer fra det, lyder omkvædet. Det fører til åreforkalkning.
Problemet med ovenstående er, at det er baseret på en gammel løgn. Der er ikke noget, der tyder på, at indtag af mættet fedt er sundhedsskadeligt, ligesom der heller ikke er noget, der tyder på, at et indtag af flerumættede fedtstoffer, som findes i mange planteolier, gør noget som helst ved din sundhed.
Glem alt om de gængse kostråd, der er baseret på den elendige kostpyramide, og brug i stedet din sunde fornuft. Mon mættet fedt, som stenaldermennesket indtog i store mængder, skulle være skadeligt for dig? Og mon planteolier, hvoraf de fleste først er kommet ind i kosten i de seneste par hundrede år, skulle være specielt fremragende som menneskeføde?
Nej, nej og atter nej.
Fjern de virtuelle skyklapper og kig fx på denne her gigantiske svenske undersøgelse fra sidste år. Den slog fast, at indtaget af fedt hverken gør fra eller til på din risiko for hjerteproblemer. Deres konklusion er som følger:
CONCLUSIONS: In relation to risks of cardiovascular events, our results do not suggest any benefit from a limited total or saturated fat intake, nor from relatively high intake of unsaturated fat.
Oversat: INGEN fordele ved at skære i hverken det totale fedtindtag eller det mættede fedtindtag. Og INGEN fordele ved at indføre umættede fedtstoffer i kosten.
Bottomline? Spis det fedt, du har lyst til. Og koncentrér dig heller om at give kornprodukter en meget mindre plads på tallerknen. Den "føde" har vi mennesker kun spist i ca. 10.000 år, og som sådan er den fuldstændig uegnet til menneskeføde.
Min næste post bliver om de gode gamle egyptere, der var den første store historiske befolkningsgruppe, hvor der er dokumenterede resultater om indførelsen af kornprodukter i stor stil ... og det er en uhyggelig historie!
Tournedos med svampe og syltede rødløg
1 dag siden
Intressant at se at det findes dansker som ikke er bange før fedt. Hvis du vil, og begriber svensk, så kig meget gerne her : http://kolhydrater.ifokus.se/ og http://blogg.passagen.se/dahlqvistannika/ og http://www.kostdoktorn.se/ .
SvarSletDet er kostråd som kalles før LCHF, LowCarb HighFat.
Mvh Eva