Ny undersøgelse viser, at man bedst opnår vægttab ved ikke at genere sig, når der serveres morgenmad. Man skal altså bare tage for sig af retterne, når morgenkaffen skal ledsages af faste fødemidler, men det er ikke lige meget, hvilke sager man smækker på tallerknen.
Det svenske site kostdoktorn, som er en rigtig god resurse, har nemlig bemærket en metaundersøgelse netop offentliggjort i The American Journal of Clinical Nutrition. Her har man kigget på 39 studier af Det glykæmiske index og Det glykæmiske load (GI og GL) og relationen til forskellige kræftformer. Her fandt man en interessant sammenhæng. Jo højere GI/GL i kosten, jo flere forekomster af både tyktarmskræft og livmoderkræft - to af de alvorligste former hos hhv. mænd og kvinder.
Skærer du ned på kulhydraterne og spiser lowcarb, så får du meget nemt et lavt GI/GL i din kost. Morgenmaden skal altså hellere hedde osteomelet end cornflakes med sukker, hellere hakkebøf med spejlæg end skrabet brød med 11 procents plastikost eller hvad det nu er, den elendige, officielle kostpyramide disker op med.
Og så lige et nøk til dig, der har hørt (eller læst FNs rapport) om kræftrisikoen ved det 'væmmelige' røde kød. Denne vildfarelse bygger på epidemiologiske undersøgelser, hvor man altså blot finder associative sammenhænge og ikke årsagssammenhænge - lidt a la Rasmus Montanus og hans "ergo er mor Karen en sten".
Nyd altså blot din bøf - og gerne til morgenmad - men efterspørg kød fra kvæg, der har gået på græs. Det er sundest.
Guldkarameller
1 dag siden
Hej Budzinski
SvarSletDenner artikeln er intressant. http://www.dn.se/DNet/jsp/polopoly.jsp?d=597&a=795742
Den handeler om at mange som leverer kostråd er købte af livsmedels- og medicinalfirmorna.
Hmmm....hvad før råd bliver det då?
Jeg ved ikke om ordet "jävig" findes på dansk. Det betyde at man ikke er opartisk, at man ha nogen form af forhold til en af parterne i et mål.
Mvh Eva
Hej Eva, maegtig interessant. Det var ogsaa fremme i Politiken forleden, at coca-cola og andre finansierede dem, der skulle lave kostraad.
SvarSletJeg kommenterede det i et indlaeg d. 16. juni.
Fra politiken ...
EU har nedsat en arbejdsgruppe, der gennemgår alverdens næringsdeklarationer for at skille sund fra usund og dermed hjælpe den skrantende europæiske sundhed positivt på vej med nye kostråd.
Men det er i høj grad storindustrien selv, som Coca Cola, Procter & Gamble, Heinz og Kraft, der leder de undersøgelser.
For i arbejdsgruppen får halvdelen af forskerne penge fra instituttet International Life Sciences Institue (ILSI), der er grundlagt af blandt andet førnævnte producenter i 1978.
Nå, endnu et indslag i serien ”Videnskab er vrøvl, når det går imod min tro”. Hvad tror du, den meta-undersøgelse, du taler om, er baseret på? Du har vist ikke engang læst artiklen (som er tilgængelig på det kongelige bibliotek). I artiklen står der nemlig, at de har inddraget ”case-control” undersøgelser, som faktisk er en type epidemiologiske undersøgelser.
SvarSletDu synes også helt at glemme, at der er store forskelle på kulhydrater. Nogle typer kulhydrater giver et højt GI, såsom kartofler, hvidt brød og corn flakes, og de er ikke særlig sunde og indtaget bør begrænses, specielt hvis de ikke spises med lav GI-fødevarer. Andre typer kulhydrater (bønner, linser, de fleste frugter og grønsager) giver et lavt GI og er sunde. Så en morgenmad baseret på havregryn, sojayoghurt, frugt og nødder vil give et ret lavt GI (plus en masse fibre, proteiner, sunde fedtstoffer, vitaminer og mineraler, samt antioxidanter), i modsætning til en morgenmad med corn flakes eller hvidt brød.
Derudover er kræftrisikoen forbundet med rødt kød, som du kalder en ”vildfarelse”, blevet påpeget i et utal af undersøgelser (du taler om en FN-rapport om dette emne, som jeg ikke har hørt om, hvad hedder rapporten?) igennem en årrække. Det er ikke just en nyhed. Ja, der er en vis usikkerhed forbundet med de fleste videnskabelige undersøgelser. Det betyder dog ikke at de ikke er brugbare. Der var også nogle, der satte spørgsmålstegn ved de undersøgelser, der pegede på et sammenhæng mellem cigaretter og lungekræft, og hævdede, at der undersøgelserne ikke kunne levere et sikkert bevis, så kunne de ikke bruges til noget. Du synes desværre at begå samme fejltagelse.
Hej Karin,
SvarSletTak for din ihærdige indsats for at ryste mig i mine holdningers fundament.
Du må jo nødvendigvis være modstander af en kostform, der regner fedt og protein til den eneste strengt nødvendige menneskeføde. Det er sjovt med vegetarismen i alle dens afskygninger. Så snart man er sprunget på den galej, er man næsten nødt til at omfavne kulhydrater, som om de var naturens gave til mennesket.
Det er de dog ikke.
Ud over GI taler undersøgelsen også om GL, det samlede ”load” eller læs af glukose, der kommer ind via en given kost – din morgencomplet med havregryn, sojayoghurt, frugt og nødder vil give dig en masse gode ting, ja, men den byder også på et højt GL med alle de helbredsmæssige risici, der deraf følger.
Den omtalte rapport om – blandt andet – det røde kød hedder Diet, Nutrition, Physical Activity and the Prevention of Cancer. Den blev udgivet sidste år af World Cancer Research Fund og ligger vistnok på dietandcancer.org.
Det er her, de får klippet en hæl og hugget en tå, så rødt kød – en fødevare, vores slægt har hapset i sig med stort behag i fem-seks millioner år – pludselig bliver en kræftårsag. De retter retfærdigvis også skytset imod forarbejdet kød, og her tror jeg nærmere ’hunden’ ligger begravet. Alt det nitrit og nitrat og oxidering kan umuligt være sundt.
Jeg arbejder i øvrigt på et indlæg lige nu, som er skrevet med dig i tankerne. Glæd dig.
Den type morgenmad jeg nævnte har ikke noget højt GL som du fejlagtig tror. GL hænger naturligvis sammen med GI.
SvarSletAt mennesker har brugt noget i mange tusinde år giver ingen sikkerhed for, at det er sundt. Vor forfædre har sandsynligvis bare spist det de havde adgang til, uden at tænke på, om de på længere sigt kunne blive syge af det (de fleste levede alligevel et kort liv og nåede ikke at udvikle livstilssygdomme). Mennesker har ligeledes røget tobak i flere tusinde år, uden at det blev opfattet som usundt indtil for nyligt.
Na, men jeg glæder mig til dit næste indlæg, det er meget underholdende. Og tak for referencen til artiklen fra WCRF, jeg glæder mig til at læse den.