Oven i al det skidt vi danskere har budt grønlænderne igennem årene, kommer nu, at deres helt unge også hører til verdens mest overvægtige - sikkert på grund af den sukker- og stivelsesholdige kost, som vi har påduttet dem, og som slet ikke harmonerer med deres genmæssige ophav, der jo stort set levede af sæl.
Meget apropos så sendte CBC, et canadisk tv-selskab, i år den kontroversielle dokumentarfilm, My Big Fat Diet. Her tog man udgangspunkt i en gruppe indfødte canadiere - altså indianere - hos hvem sukkersyge og overvægt florerede. Man mistænkte, at grunden til hele miseren lå i den moderne, vestlige kost, som de indtog - sikkert på linje med vores egne grønlændere.
Her er en trailer til filmen:
Filmen følger indianerne i et år, hvor de spiser en kost ikke helt ulig den, som deres forfædre havde spist i årtusinder - med hovedvægt på vildlaks, fiskeolie, æg, grønne grønsager, bær og kød og den slags lækkerier.
"Ikke tilladt i diæten var stivelse som pasta, ris, kartofler, brød og sukker", fortæller filmens lægelige konsulent dr. Jay Wortman, der mener, at det netop var indførelsen af disse fødevarer af europæerne for over 150 år siden, der var årsagen til stigningen i sukkersyge og overvægt.
Måske kunne vi prøve at lave noget af det samme for grønlænderne. Først skal vi dog over den fedtforskrækkelse, der gennemsyrer de danske officielle kostråd, og det har nok lange udsigter ...
Læs mere på CBCs hjemmeside.
Og tjek så også lige beskeden fra høvdingen selv:
Pulled and
4 timer siden
Ingen kommentarer:
Send en kommentar