Stor kritik af Jupiter-undersøgelse

Ny stor undersøgelse viser, at mennesker med lavt LDL-kolesterol, men forhøjet indhold i blodet af stoffet C-Reaktivt Protein, kan mindske deres risiko for blodpropper. Men prisen er enorm og konsekvenserne drabelige.

Det er den gigantiske lægemiddelkoncern AstraZeneca, der står bag undersøgelsen, som du kan læse i fuld tekst her. De ønskede at få klarlagt, om deres super-kolesterolsænker Crestor (rosuvastatin) også kunne virke på mennesker med helt normale kolesteroltal, men høje CRP-tal. Undersøgelsen blev stoppet før tid, fordi det ifølge Berlingske.dk:

... ville være uetisk at fortsætte med at give halvdelen af testpersonerne placebomedicin, når deres risiko for blodpropper kunne nedsættes markant, hvis de fik den rigtige behandling.

Mystik bag utidigt undersøgelsesstop
Lad os kigge lidt på den kritik, som undersøgelsen har rejst. Kan der fx være andre grunde til det utidige undersøgelsesstop?

Ja, det kan der. Som man selv kan læse i undersøgelsen, så fik behandlingsgruppen i højere grad sukkersyge samt konstateret øget glycated hemoglobin-niveauer. Forskerne udtaler selv, at det er noget, som bør undersøges nærmere.

Et andet kritikpunkt går på, at patienter med lavt LDL og højt CRP er yderst sjældne, og de måtte da også ud til over 1300 lokationer i 26 lande for at finde et passende antal. I den forbindelse frygter kritikere, at resultatet bruges til at give mange flere end ’nødvendigt’ den kolesterolsænkende medicin.

Selve resultatet drages også i tvivl. Blandt andet havde placebogruppen fra start 51 flere personer med en familiær historie med tidligt udviklet hjertesygdom samt 71 flere med metabolsk syndrom. Dette kan have medvirket til forskellen i dødelighed imellem behandlings- og kontrolgruppen. Den var immervæk kun på 50 ud af næsten 18.000 deltagere.

Mere hjertedød i behandlingsgruppen
Et andet kritikpunkt, der graves frem, er, at forskerne begraver et noget uheldigt delresultat. Der var nemlig 50 procent flere i behandlingsgruppen, som fik et dødeligt hjerteanfald. Af de 31 i behandlingsgruppen, som fik et hjerteanfald, døde 9, mens kun 6 af de 68, som fik et hjerteanfald i kontrolgruppen, omkom. Så på trods af, at lægemidlet sænkede antallet af blodpropper, døde mange flere af de, som alligevel blev ramt.

Oveni kommer de økonomiske konsekvenser. Ifølge Berlingeren skal 120 mennesker tage den dyre medicin (med potentielle bivirkninger) i 2 år for at forebygge ét tilfælde af blodprop eller anden form for hjertesygelighed udløst af åreforkalkning - og det gælder også de ikke-dødelige tilfælde.

Læs mere om kritikken på hos dr. Michael Eades

Truth versus hype in the Jupiter Story

Hos journalist Sandy Szwarc fra Junkfood Science:

When the news sound to good ... statin, the new wonder drug

Og hos Diabetesbloggeren Jenny Ruhl:

Should You be Taking a Stain? What the Crestor Study Really Found


Dansk vinkel
Den danske vinkel på denne sag er i øvrigt professor Børge Nordestgaard fra Herlev Hospital og Københavns Universitet. Han var med i Jupiter-gruppen og jubler i pressen og på AstraZenecas hjemmeside over resultatet.

I undersøgelsens appendix kan man da også læse, at han modtager honorarer fra AstraZeneca og en række andre statinproducenter – det gør de deltagende forskere faktisk over en bred kam:

Dr. Nordestgaard, lecture fees from AstraZeneca, Sanofi-Aventis, Pfizer, Boehringer Ingelheim, and Merck and consulting fees from AstraZeneca and BG Medicine.

Foredragshonorarerne bliver nok ikke mindre nu, hvor alle de danske læger skal informeres om, at man nu med fordel kan behandle mennesker med normalt kolesteroltal med kolesterolsænkende medicin ...