Eksperimentet - Evaluering

Som annonceret sluttede eksperimentet "100 % animalia" i fredags efter næsten 3 ugers varighed. Det var en fantastisk og meget indsigtsfuld oplevelse. Ikke kun fik jeg bekræftet min overbevisning om, at man sagtens kan leve godt på en kost, hvor der ikke er planter på menuen. Jeg fandt også ud af, at levevisen faktisk rummede så mange fordele, at jeg helt sikkert vil vende tilbage til den igen og igen.

Ærlighed er en dyd, især den over for dig selv. Derfor vil jeg med det samme indrømme en lille svipser, der skete lidt mere end halvvejs igennem eksperimentet. For en familiefar hører oplevelser i gode venners lag til kærkomne sjældenheder, hvorfor jeg sprang til, da muligheden for at komme til pubquiz med nogle af de gamle venner opstod. Inden quizzen spiste vi store bøffer på en god restaurant – jeg lod gemysen ligge – men et par øl kom der på bordet og et par øl mere blev det til senere. Skæbnen ville desuden, at mit hold vandt quizzen. Præmien var en flaske vodka med - arrgghh!!!! - colaer til, og der røg altså også et par sjusser ned i al begejstringen. Og en øl til.

Den slags betaler man for dagen efter. Og så ikke mere om det.

Tilbage til fordelene ved kødfasten. Helt markant var det, at følelsen af at være sulten forsvandt. Flere gange spiste jeg først hen ad eftermiddagen og kun en enkelt gang den dag, andre gange kun morgenmad og aftensmad, sjældent tre måltider. Trangen til snacks om aftenen forsvandt fuldstændig. Grunden var sandsynligvis, at en kost uden kulhydrater stabiliserer blodsukkeret.

Jeg følte det som om, at kødfasten fik kroppen til at søge hen imod en ligevægt. Når man fjerner alt det fra kosten, som vi kun sjældent har spist igennem 1½-2 million års evolution – korn, først og fremmest (som ikke har fyldt meget i min kost de sidste to år), men også frugt og grønt, nødder og bær, mælk, bønner og rodfrugter – får kroppen måske ’ro’ til at restituere, konsolidere sig og bygge op frem for at slukke ildebrande og blot overleve. Der er lavet forsvindende lidt videnskab på det her område, så det er egentlig svært at sige.

Jeg foreslår i hvert fald, at det i evolutionær forstand er ret uhensigtsmæssigt at være slave af et stigende og faldende blodsukker. Når næste måltid måske er 36 timer væk, giver det ingen mening, at man her og nu skal have en snack for at få blodsukkeret op på plads og humøret og motivationen tilbage. Det er hullet i maven, der skal kalde på maden, ikke et lavt blodsukker.

På mange måder er kødfasten måske den originale detox. En kost, vi trygt kan vende tilbage til, når som helst vi vil, fordi det er den naturlige og oprindelige kost for mennesket. På den anden side er jeg selvfølgelig ikke blind for de undersøgelser og den biokemi, der peger på, at mange grønsager, frugter og bær, krydderier og planter samt forskellige kosttilskud kan være med til at optimere sundheden og beskytte imod al mulig dårligdom. Derfor vil jeg i perioder blive ved med at spise fra den del af planteverden, som med stor sandsynlighed var en del af menneskeføden, før vi blev agerbrugere.

Jeg vil også blive ved at opsøge kød, æg og fisk i en kvalitet, som vores forfædre serverede. Eller så tæt på som muligt. Det vil sige græssende drøvtyggere, fritgående fjerkræ og vildtlevende fisk. Når dyrene får deres oprindelige kost, hvilket for de fire-mavede drøvtyggeres vedkommende betyder græs og ikke majs/soja/kraftfoder, så optimeres deres kvalitet. Og dermed kvaliteten på den mad, de ender som.

I virkeligheden er det det sidste her, der fascinerer mig allermest. At solens energi fanges i græsset. At græssets energi fanges hos drøvtyggerne (via bakteriestammerne i deres mange maver). Og at den energi gives direkte videre til os mennesker, når vi spiser dem. Samme enkle, men nærmest mirakuløse, system gør sig gældende ved sol-plankton-fisk-menneske eller sol-planter-(orme/larver)-høns-æg-menneske. Det er den gyldne vej fra solen, grundlaget for alt liv, til mennesket, livets foreløbige kulmination.

Vildtlevende fisk, kød fra græssende dyr og æg fra fritgående høns er koncentreret grønt. Jeg vil sørge for at få mindst seks portioner hver dag!

PS En anden bivirkning ved kødfasten er åbenbart, at man bliver en smule filosofisk. Måske fordi man får mere tid til at bruge de little gray cells, når man ikke skal tænke på mad hele tiden.

Billede: Fra Proteinpower.com, hvor dr. Mike rapporterer fra en smagstest af ribeye-steaks. Jeg kan afsløre allerede her, at bøffer fra de græsfodrede dyr vinder.