I dagens netaviser, fx politiken.dk, berlingske.dk og eb.dk, kan man læse, at folk med risiko for blodpropper får alt for lidt af den nye dyre kolesterol-sænkende medicin. Og spises af med den billige. Det viser undersøgelsen DYSIS. Medicinal-virksomheden Merck er dybt involveret i undersøgelsen. Samtidig står de bag Tredaptive, en ny og 'meget bedre' kolesterolmedicin.
Problemerne med ovenstående er mange, det mest markante er måske, at et højt kolesteroltal tilsyneladende ikke er årsag til hjertesygdomme. Det er kroniske betændelsestilstande derimod. Tilstande, der fremprovokeres af for højt blodsukker og for stort indhold i kosten af omega-6-fedtsyrer fra planteolier.
Emnet behandles indgående i Jimmy Moores podcast-show nr. 280 - LINK HER - manden, som bliver interviewet i showet, dr. Dwight Lundell, har denne spændende hjemmeside, Inflammation Awareness Now, hvor han sætter fokus på det, som egentlig ligger bag hjertesygdomme og blodpropper.
Det kommer nok ikke bag på læsere af denne blog, at man kan slippe uden om problemerne med for højt blodsukker og for meget omega-6 ved at følge den kostform, som var god nok til vores stenalder-ophav i de par millioner år, der lå forud for landbrugets indførelse. Den kost består som bekendt af kød, æg, mættet fedt, fisk, skaldyr, grønt, nødder, bær og frugt.
Raffinerede planteolier og kornprodukter af enhver art - dvs. pasta, brød, ris osv. - er ikke at finde i denne kostform. De er simpelthen ikke en del af en fornuftig menneskeføde.
Foto: LiveJournal. Det er indscannet fra et eksemplar af magasinet Woman's Day fra 1971.
Keto kursus og Fit efter 40 – hvad er forskellen?
21 timer siden
Nah, den med korn holder ikke. Landbruget er vel 8.000 år gammelt og hjertekar sygdomme eskalerede med industirliseringen.
SvarSletMen raffinerede produkter burde forbydes. Jo mere naturnært jo sundere er maden.
Det sidste har du delvist ret i, men faktisk ikke, når det kommer til korn. Disse skal helst fermenteres eller spires eller noget andet traditionelt for ikke at være direkte hæmmende for mineraloptaget (fytinsyre).
SvarSletDe gamle egyptere, der var helt tossede med korn, kendte udmærket til sukkersyge. Dårlige tænder, skøre knogler og lavere vækst (højde) ankom tillige med landbruget.
Problemet er, at vi nu spiser vildt mange kulhydrater ift. før landbruget. Med mere pres på blodsukker/insulin til følge.
De 'gamle' spiste grove landbrugsprodukter og tilberedte dem ofte over flere dage - iblødsætning, gæring etc.
I dag hælder man mestendels raffineret hvedemel direkte i skrutten, og så har vi balladen. Det går lige i blodet. Og er tømt for næring.
Går vi tilbage til de gamle tilberedningsskikke, kan korn være en udmærket kilde til overlevelsesmad, men det sundeste, mest naturnære af alt, må være at spise kød så meget som overhovedet muligt.
Tak for din kommentar.
Hvor ligger havregryn i din blodsukkerpryramide? Det er nok min eneste store kulhydratkilde og har af finansielle samt tidsmæssige grunde bibeholdt denne morgenmad.
SvarSletHvem 'Anonym' er det? Dig fra før? Hm, skriv evt. et alias, så er det lettere at diskutere.
SvarSletHavregryn ... tja, hvis du spiser dem rå med skummetmælk og sukker, så får du et gigantisk skud sukker lige ind i blodet fra stivelsen og laktosen og sukrosen. Det tror jeg altså ikke er sundt.
Men hvis du spiser dem som iblødsat grød med en stor smørklat og lidt honning, så er det nok bedre. Så er noget af fytinsyren omdannet og næringsstofferne 'frigjort', mens optaget af sukkeret bremses af både fibrene og fedtet fra smørret.
Der mangler dog protein i sådan en morgenmad efter min mening. Du får godt nok 14 gram protein i en meget stor portion havregryn (100 g), men det er ikke de mest anvendelige proteiner. Et æg koster ikke mange basseører og et enkelt hårdkogt til havregrøden ville sikkert betyde meget.
Hvordan spiser du dine havregryn og hvornår bliver du sulten igen? Når jeg spiser tre-fire spejlæg og et par ostestave til morgenmad, bliver jeg først sulten sent på eftermiddagen igen.
Jeg bliver lige nød til at henvise til en af pionererne indenfor hjertekarsygdomme. Det drejer sig om Dr. Esselstyn (http://www.heartattackproof.com/).
SvarSletDenne mand har holdt hjertekarsygdomme patienter i live op til 20 år efter, at de var blevet opgivet af andre læger efter utallige blodproper. Og hvad er løsningen, skulle de fortsætte med masser af fed mad? Nej, de kom på en skrap vegansk kost, som holdt dem i live op til 20 år efter, at de opgivet af deres respektive læger.
Ham Esselstyn er vist i familie med Ornish og McDougall og andre fedtforskrækkede - de har ingen evolutionær basis, hvilket jeg godt selv kan lide at se. Ornish kombinerer sin fedtfattige diæt med massage, samtaleterapi og alt muligt andet og har også gode resultater.
SvarSletSå vidt jeg kan se, så er det ikke plads til hverken fisk eller æg i hans diæt. Så vidt jeg kan se. Det meste er vist hemmeligt, og man skal købe hans bog for at blive Heart Attack Proof.
Husk på, at man kan holde mennesker i live på mange måder - bl.a. ved regulær kalorie-restriktion. Hurra for hans patienter. De kom sikkert fra en standard amerikansk diæt og dropper både sukker og raffinerede kornprodukter på hans diæt. Og på den måde når man rigtigt langt og formindsker bl.a. blodets indhold af Small Dense LDL eller dem, jeg kalder bad boys.
Se på inderne. Mange dernede er vegetarer og deres incidens af hjertesygdom er tårnhøj ...
Nå, nu fandt jeg lige denne video, som jeg vil kigge på ved lejlighed.
SvarSlethttp://video.google.com/videoplay?docid=-5215695644951404318#
Han er dog helt tosset med Colin Campbell og hans China Study og det lover ikke godt ...
Foreløbig synes jeg, Esselstyn er en nar. Han står og laver jokes med Wendy Burgers grundlægger, at han fik brug for en firedobbelt bypass. Fastfood er fyldt med sukker, hvede og kartofler - og kød. Til sammen en killer ... men det er ikke kødets skyld.
SvarSletSammenlign lige hans stil med Christopher Gardners stil. Hvem får du mest tillid til?