I de gode gamle dage var man ikke i tvivl over den nødvendige indsats over for overvægtige børn. Skær ned på sukker og stivelse, for de øvrige makronutrienter er nødvendige for vækst og varme. Se selv denne herlige (og herligt) britiske video fra 1967:
Cruel Kindness (Grusom venlighed):
Og hvordan lyder anbefalingerne i dag? Tja, på den officielle side Alt om kost er man da opmærksom på, at børn får for meget sukker. Men senere lyder det:
Så selv om det er positivt, at børn nu om stunder spiser mindre fedt, så spiser de stadigvæk for meget.
Herligt! Vi har skæret kraftigt ned på indholdet af fedt i børnenes kost, men vi skal endnu længere ned!
Svaret står faktisk og griner dem lige i ansigtet andetsteds i teksten. De skriver nemlig, at børn ikke får nævneværdigt flere kalorier i dag end før i tiden, hvor der var langt imellem de overvægtige børn. Fedtenergiprocenten er på 20 år røget fra ca. 45 til 35, mens den for kulhydrater er tilsvarende steget. Mon problemet skulle ligge der?
Det tror vi i hvert fald her hos Kostbloggeren.
(forsinket) Godt nytår!
Tournedos med svampe og syltede rødløg
1 dag siden
Det var også den gang folk der skulle tabe brugte sødetabletter i kaffen.
SvarSletIh - hvor er jeg glad for, at jeg har fundet din blog - kiggede efter Athos-kosten, var nysgerrig efter, hvad den kunne bidrage til her i verden.
SvarSletDa jeg hørte om det tænkte jeg straks, at der garanteret er meget lidt forurening på Athos - og at der som du også har opfanget i dit forslag - ikke er nogen kvinder :-)
Så altså - hvis ikke man ongås kvinder, kan man leve næsten evigt. Desværre kender jeg kun få mænd, så min livslængde må jo så være til at overskue.
Kost er interessant - jeg læser meget om det forskellige steder - vil gerne ha mere energi. Så jeg har fundet Omega-kur bogen og Montignac frem fra gemmerne. Tror på det med det glykemiske index. Og kan rigtig godt lide kød. Voksede op i en slagterfamilie og var ved at sygne helt hen de år, hvor jeg bode i et vegetarisk kollektiv. Tog dog somme tier knallerten og kørte i smug ind til byens cafeteria og spiste flæskesteg med brun sovs :-)
Mange hilsener
Annie
Hej Annie, og velkommen som læser. Hvor morsomt med dine små kød-udflugter fra vega-kollektivet. Blev du nogensinde opdaget?
SvarSletMin blog har på det seneste fået en del opmærksomhed fra netop vegetarer, fordi jeg har for vane at beskrive dem i lidet flatterende vendinger.
Mht. energi, så er animalsk protein altid en god ting, bare sørg for at holde det under 35-40 E%. Det er i sagens natur et komplet protein, så om du spiser æg, ost, røde bøffer eller bacon, så får du de nødvendige byggesten der.
Læs fx Weekendavisen i denne weekend - forsiden af Ideer-sektionen om sammenstødet mellem den gryende, miljøbevidste vegetariske og forskerne, der kalder kød for noget nær den perfekte menneskeføde.
Hej Inger - jeg håber, at du får besked om denne besked. Du lagde en kommentar på mit nyeste indlæg, men indlægget fik jeg slettet i mellemtiden, fordi det havde fået en forkert dato. Jeg har svaret dig på det nye indlæg ...
SvarSlet