Spørgsmålet, som Bente ikke vil svare på

Vores forhold til mælk her på bloggen er noget ambivalent. Vi hylder nemlig princippet om at holde sig fra de fødevarer, som først er kommet på menuen inden for de seneste 5-10.000 år. Meget tyder på, at indtag af kornprodukter, planteolier, bønner og linser modarbejder vores sundhed. Stoffer som gluten, (for mange) omega-6-fedtsyrer, lektiner, fytinsyre osv., er vi bare ikke særligt egnede til at trives på som art.

Mælk og mejeriprodukter har vi også kun indtaget i nogle tusind år, og her har nogle problemer med fx laktose eller andre af mælkens bestanddele. Hører man til de sidste her, skal man naturligvis holde sig fra den hvide væske eller evt. prøve sig frem med råmælk, oste, yoghurt og andre fermenterede sager.

Tåler man mejeriprodukter, så taler meget dog for, at de er helt fornuftige at have i køleskabet. Især lader syrnede produkter til at være gode, men også oste og mælk, pasteuriseret såvel som upasteuriseret, kan bidrage til en sund kost. Ja, under de rette betingelser kan man roligt se på mælk som 'flydende kød'.

Mælkefedt i det hele taget lader til at være gunstigt for os. For nylig så vi en undersøgelse, der viste, at et højt indtag af mælkefedt hang omvendt sammen med udviklingen af sukkersyge. Helt konkret var der tale om en særlig transfedtsyre nemlig trans-palmitoleate*, som man målte på i blodet. Jo mere mælkefedt i kosten, jo mere af transfedtsyren i blodet, og jo mindre tendens til at udvikle sukkersyge (groft sagt, læs mere hos fx WholeHealthSource.)

Om det lige er denne specifikke fedtsyre, der batter, kan undersøgelsen selvfølgelig ikke klart sige. Mælkefedt indeholder jo også andre gode ting såsom folat, CLA, omega-3 og smørsyre. På bundlinjen står dog, at mælkefedt er sundt for os mennesker. "Riiiigelig smør" er altså en rigtig god anbefaling.

Disse oplysninger står i stærk kontrast til de offentlige anbefalinger om at fokusere på fedtfattige varianter. Mange af de sunde stoffer følger jo fedtet. Der er altså grund til at stille spørgsmål ved kostrådene ... også når det kommer til mælk.

Mælkefedtets fortræffeligheder har dog været kendt før ovennævnte undersøgelse. Og det fik os til at stille nedenstående spørgsmål til Politikens sundhedsbrevkasse, som professor Bente Klarlund Petersen bestyrer. Spørgsmålet blev stillet tilbage i oktober 2010, men har intet svar fået. Det omhandler såmænd også kun vores børns sundhed, og det finder man åbenbart ikke særligt interessant inde på Rådhuspladsen. Næ, som man kan forvisse sig om på denne LISTE, har man derinde travlt med at berolige vegetarer og anbefale løb morgen, middag, aften.

Her er spørgsmålet:

Kære Bente,

I Sverige er der fri skolemælk og en samtidig en folkebevægelse, der ønsker sødmælk til børnene frem for de fedtreducerede typer. Argumentet derovre er, at børnene via sødmælken får mere energi og derfor er mere modtagelige over for indlæring.

Kigger man på sødmælk over for skummetmælk, så er der ud over det ekstra energitilskud langt flere vitaminer og mineraler i førstnævnte, for især vitaminerne følger jo fedtet. Et kig i DTUs fødevaredatabase viser, at forskellen for A- og E-vitamins vedkommende er tifold, mens jod- og jernindholdet såvel som indholdet af B-vitaminet folat er 33-50 procent højere i den fede mælk. Der er også mere af det vigtige D-vitamin i sødmælk.

Tallene er for konventionel mælk, og noget siger mig, at der er endnu mere sundhed at hente i økologisk mælkefedt, idet køerne her spiser grønt eller tørret græs det meste af året, hvilket skulle betyde mere omega-3 i mælken og mere af en anden sund fedttype, nemlig CLA.

I lyset af ovenstående synes økologisk sødmælk at være den bedste og sundeste mælk at give vores børn - og er det derfor ikke alle tiders paradoks, at lige netop økologisk sødmælk er den eneste af de gængse mælketyper, der ikke tilbydes som skolemælk i Danmark?

Med venlig hilsen,

Hvis du også synes, at ovennævnte spørgsmål er relevant, så send det gerne ind til den gode Bente på Politiken. Du finder mailadressen på ovenstående Politiken-link.

*Jeg kan ikke lige finde det danske navn for fedtsyren, som der i øvrigt også er masser af i rødt kød ...