fredag den 14. januar 2011

Ugens Helt forsvarer glutenfri kost

Robb Wolf er igen igen Ugens Helt her hos Kostbloggeren. Manden har i denne uge samlet det ultimative modsvar til de skeptikere, der klamrer sig til deres fuldkornsboller og vedholder, at glutenfri kost er det rene snyd og bedrag.

De nylige både direkte og indirekte angreb på Robb Wolfs program "The Paleo Solution" kommer fra fx Matt Stone, der kalder Paleo for en spiseforstyrrelse, Brian Dunning fra Skeptoid.com og Anthony Colpo, der efter en usædvanlig kvalm og selvforherligende indledning (et rosende brev fra en discipel) forsøger et karaktermord på Wolf. Ovennævnte trio er simpelthen så forelskede i fuldkorn og alle dets 'beviste' herligheder, at der ikke levnes plads til den konkrete videnskab på området.

Gør dig selv en tjeneste og læs Robb Wolfs svar på kritikken her:


Så har du de knivskarpe argumenter klar, når folk undrer sig over, at du holder dig fra fuglefoder.

5 kommentarer:

  1. Så er jeg desværre på vej ind i en spiseforsyrrelse, for jeg har da planer om at prøve en glutenfri måned.
    Nu har jeg været sukker og hvedefri siden efteråret og det har været en stor forbedring for min fordøjelse og mine ømme knæ og håndled.
    I julen syntes jeg så lige at vi skulle have lidt morgenhvedebrød, resultatet var ondt i knæene igen, men det er nok bare noget jeg bilder mig ind;-)
    Beskyldningene om spiseforstyrrelser er jeg nu efterhånden ligeglad med, min teori er at de kommer fordi ernæringseksperterne bliver fornærmede over at mange efterhånden lytter til andre.
    Det sidste år har jeg været medlem af "små skridt" og hvis der er nogen der er spise- og motionsforstyrrede er det da medlemmerne der, og de bliver fastholdt i det.
    De knokler rundt på spinningcykler og lign. i timevis, bare for at holde det vægttab de har opnået. Nogle spiser så lidt og så fedtfattigt at, jeg virkelig synes det er bekymrende, de fleste kæmper og kæmper men kommer ikke ud af stedet. En er lige gået på Nupo af bar desperation over manglende vægttab. Det er så det "normale", at spise sundt naturligt mad er "farligt".
    Inger

    SvarSlet
  2. Jeg tror, at dette vil interesse Kostbloggeren:)

    Videnskabens verden:
    "Ud over LHC runder vi også en ny opdagelse af, hvad Neanderthalere spiste, dengang for tusinder af år siden. Det er kl. 14.03 på p1."

    SvarSlet
  3. Er det fra i dag? Jeg kan ikke finde det. Kan du linke?

    SvarSlet
  4. Okay, det er så ikke drønimponerende, at ham journalisten annoncerer at ville fortælle om Neandertalernes kost i programmet, og at han så IKKE gør det. Det er en OMMER!

    Men, Jens, at en uddød race spiste mange planter, får det dig ikke til at revurdere gevæksternes sundhedsværdi?

    SvarSlet
  5. Jeg ved ikke hvad de spiste, og har ikke hørt programmet. Jeg faldt blot over opdateringen på facebook

    SvarSlet