søndag den 13. februar 2011

AFSLØRET: Den store vegetarløgn

Hvis man kører en tur rundt på landet i disse dage, vil man se marker overstrøet med gødning. Landbrug er ikke bæredygtigt, med mindre man gøder jorden med sporstoffer og mineraler i samme omfang, som planterne trækker ud. Ud over nitrogen er det afgørende, at jorden tilføres fosfat. Men også mange andre stoffer og mineraler spiller en rolle i den sunde landbrugsjord. Den bedste gødning er den, som du ser strøet ud på billedet ovenfor. Det er såkaldt 'organisk gødning'.

Intet liv uden død

En af de vigtigste ingredienser i gødningen på billedet er benmel, altså knuste dyreknogler. Den mørke benmel indeholder kødrester (og således mere nitrogen), mens den lyse benmel stammer fra afkogte knogler (fra lim- og gelatine-produktionen) og indeholder mindre nitrogen. Fælles for begge typer er det store indhold af fosfat og fosfor. Stofferne frigives til jorden langsomt, idet de første skal nedbrydes af jordbakterier.

I sin øjeåbnerbog, The Vegetarian Myth, afslører Lierre Keith dem dobbeltmoral, som veganere og vegetarer verden over udviser. Det er slemt nok, at vegetarer ignorerer det faktum, at millioner af dyr - kaninunger, fugle, frøer, egern, mus, osv. - bliver flænset ihjel af landbrugsmaskiner eller frataget deres habitat, når de store monokulturer af hvede og soja kræver plads. Værre endnu er det, at man helt lukker øjnene for, at jorden nødvendigvis skal tilføres de stoffer, som planterne trækker ud af jorden. Ellers kan ingenting vokse. Og den bedste gødning indeholder rester af dyr.

Når du som kødspiser slås i hovedet med det forfærdelige i, at dyr slås ihjel, for at du kan sætte tænderne i en god bøf, så har du nu argumenterne i orden. Og hvis du som os her på bloggen efterspørger kød, som er produceret med respekt for dyret - øko, friland, biodynamisk - ja, så er du på dyrevelfærds-kontoen milevidt foran de vegetarer/veganere, der påkalder sig en høj moral, alt imens de ignorerer ovenstående. Der er intet liv uden død.


3 kommentarer:

  1. Men alle landbrugsdyr opfodres jo på ovenstående monokulturer, og der går 2-10 kg grøntføde på 1 kg kød, så ved at spise vegansk MINDSKER man i det mindste antallet af dræbte mus, fugle osv.

    Lidt har også ret.

    SvarSlet
  2. Jamen, som du kan forvisse dig om her på bloggen, så anbefaler vi, at man efterspørger kød, som er produceret forsvarligt. Og det vil sige på friland og med dyrets naturlige føde, dvs. græs. Okay, der ryger måske et par insekter indenbords, når der gnaskes løs på markerne, og jokkes på en frø eller to om året, men det er også det. Det understreges også i artiklens sidste afsnit.

    Det hele handler om artsrigtig kost - både for dyr og mennesker. Og veganeri er ikke artsrigtig for mennesket og derfor ikke sund i det lange løb. Det kan bruges som udrensning i korte perioder, men som livskost er det en dødsejler. Animalsk føde er menneskets oprindelige føde. I evolutionen er vi blevet selekteret for denne kosttilpasning i millioner af år, så det skulle også gerne passe os fint nu at leve af kød, æg, fisk, nødder, grønt, frugt osv. osv.

    SvarSlet
  3. Har du nogen som helst evidens for de vanvittige postulater, du kommer med? "veganeri er ikke artsrigtig for mennesket", "veganeri er ikke sund i det lange løb", "veganeri som livskost er en dødsejler"...

    SvarSlet