Mens læskedrikkefabrikanter og andre gigantiske fødevareproducenter verden over kappes om at fore lommerne på de EU-eksperter, der skal lave de officielle kostråd - sikkert i håb om, at der kommer endnu mere hvede, majs, soja og sukker på den officielt anbefalede menu - ja, så kæmper vi her på bloggen en beskeden kamp for at sætte flere og større helt naturlige bøffer på bordet.
Veganere bruger ofte som argument - som Karin gør det i en kommentar til mit forrige indlæg - at 70 procent af jordens afgrøder bruges til dyrefoder. Da millioner samtidig sulter, er følgeslutningen, at vi burde forlade kødspisningen og i stedet brødføde hinanden med ... ja, brød.
Der er dog en anden udvej. Og den fortæller forfatteren Michael Pollan om på denne video fra TED.com (TED er er en slags tværvidenskabelig kongres for verdens klogeste hoveder.)
Michael Pollan på TED, marts 2007: "The Omnivore's Next Dilemma"
Hvis videofeedet her ikke virker, så klik her og gå direkte ind på TED.com og se videoen, men pas på. Du kan nemlig blive afhængig af sitet ...
(Spol frem til kapitlet Manipulated by Corn, hvor han starter med at fortælle om den revolutionerende farm.)
Pollan har besøgt Polyface Farms, hvor de producerer et uhørt stort antal kilo kød på blot 100 acres. Det gør de ved hjælp af en revolutionerende form for skiftebrug, hvor køer græsser inden for et transportabelt indelukke. De flyttes hver dag, og med tre dages forsinkelse lukkes horder af høns ud på den samme mark. Hønsene forlyster sig så med de fede fluemaddikker, der er vokset frem nede i alle kokasserne, hvilket slår to fluer (undskyld) med ét smæk, i det gødningen tillige bliver spredt ud over jorden i hønsenes jagt på de små godbidder.
Polyface Farms beviser, at hele verdens befolkning kunne blive ernæret med bøffer fra græsfodret kvæg og æg fra høns, der også har fået artsnaturlig ernæring - som Pollan siger i sit foredrag: Det kan kun gå for langsomt med at få sendt en masse af disse transportable indelukker til Afrika!
Pulled and
9 timer siden
Ja, lad os eksportere den romantiserede, vidunderlige måde at producere kød på til fattige lande. Lad os opmuntre folk til at ryde endnu mere skov og andre naturlige miljøer til fordel for græsning. Lad os glædeligt glemme, at grundvandet bliver forurenet og jorden ødelagt af dyrenes klove. (I øvrigt er Michael Pollan ikke engang naturvidenskabsmand, men journalist).
SvarSletDet er rigtigt, at 70 % af jordens afgrøder bruges til dyrefoder. Og i forvejen går 26 % af jordens isfri areal til græsning. 70 % af det, der før var skov i Amazonas, bruges nu til græsning. Og 20 % af verdens græsningsarealer er blevet ødelagt bl.a. af erosion og sammenpresning af jorden pga. af dyrene. Problemet er alvorligst i tørre områder. De tal (og mange andre, der understreger hvor problematisk kødproduktionen er for miljøet) kan findes i FAO's rapport "Livestock's long shadow". Rapporten er baseret på en lang række videnskabelige artikler og undersøgelser, og ikke blot på en enkelt journalists besøg på en gård.
Et historisk og eksemplarisk eksempel på et skiftebrug a la det, jeg taler om i indlægget, er jo bisonokserne på de gode gamle indianeres prærie. Det fungerede vist rimelig godt i 12-13.000 år, inden den hvide mand kom med sine altødelæggende såsæder og sygdomme.
SvarSletJeg skal nok kaste et blik på FAOs rapport, men den fokuserer velsagtens på industrielle kvægholdsmetoder, som rigtignok er ødelæggende for naturen.
Polyface's metoder SKABER derimod bedre og bedre jord. Det ville du have fundet ud af, hvis du havde taget dig tid til at se Pollans inspirerende optræden i stedet for blot at konstatere, at han "ikke engang er naturvidenskabsmand, men journalist".
Mage til hovskisnovski ...
Og husk også på, at "en lang række videnskabelige artikler og undersøgelser" ikke nødvendigvis er garant for nogen sandhed - Den slags højpanderi førte fx til den fedtforskrækkelse, der siden 1961 har kastet verden ud i det mest afsindige kosteksperiment (læs: spis fedtfattigt!), siden egypterne opfandt overrislingen og formelig gik til grunde i kornproduktinduceret sukkersyge og fejlernæring.
Bisonokserne var fødegrundlaget for meget få mennesker. Befolkningstætheden var meget lavere dengang i forhold til nu.
SvarSletFAO's rapport omhandler ikke kun industrielle landbrug, men også ekstensive græsningsarealer.
Nej, videnskabelige artikler er ingen garanti for sandhed. Men det er enkeltstående, sensationelle historier endnu mindre. Og det der med at ægypterne skulle være gået til grunde pga.sukkersyge og fejlernæring er noget af en påstand!
I øvrigt så jeg Pollans optræden. En masse sniksnak før han kom til sin noget romantisede historie om farmen.
Men jeg begynder at ane et mønster for, hvordan din logik fungerer. Du baserer vist din tro på vilde påstande og historier fra en håndfuld journalister, og betragter videnskabelige undersøgelser son noget en gang ugyldig, højpandet hovskinovski masse. Imponerende.
Egypterne levede stort set af kornprodukter, grønsager og frugt. Kød spiste de meget lidt af - de fandt bedre brug for vores firbende venner som træk- og lastdyr. Men over en bred kam havde de dårlige tænder, og led af mange af de livsstilssygdomme, som vi har i dag: hjertesygdomme, overvægt, sukkersyge og højt blodtryk.
SvarSletTjek fx denne her overvægtige, sukkersyge, 50-årige dame med dårlige tænder. Hatshepsuts mumie repræsenterer fint resten af indbyggerne i datidens nildelta.
http://www.nytimes.com/2007/06/27/world/middleeast/27mummy.html?_r=1&oref=slogin
De skeletter, man har fundet af stenaldermanden - ham, jægeren og samleren, der levede af kød, fisk, grønsager og sæsonens bær og frugter, har altid haft perfekte knogler og tænder - kendte indikationer på et perfekt helbred i øvrigt.
Din bedømmelse af Pollans vision for kvæg- og hønsehold som romantiseret mystificerer mig. Her er der en sjælden fortælling om landbrug, som det burde være, og som står i skarp kontrast til rædselsrapporten fra FAO (din bibel), og så jorder du det bare totalt. Du skulle hellere klappe i dine små hænder.
Man kan ikke sige, at Hatshepsut ”repræsenterer fint resten af indbyggerne i datidens Nil-delta”. Hun var dronning og hendes kost var sandsynligvis noget anderledes, end den almindelige befolknings. Desuden led hun sandsynligvis af indavl. Men det er rigtigt, at dårlige tænder var almindelige også blandt almindelige ægyptere; det skyldes dog ikke direkte kosten, men at man brugte sand til at male korn, og en stor mængde sand kom således i maden. Der var sikkert også mange infektioner i omløbet, men det skyldes mere miljøet end kosten. Livet var for de fleste meget kort, men det var det også i stenalderen, og det har det været indtil de moderne tider.
SvarSletMed hensyn til Pollans farm, kan jeg simpelthen ikke få mig selv til at klappe i hænderne af noget, der ødelægger jordens struktur og forurener grundvandet, og som, hvis det anvendes i større skala, uundgåeligt vil betyde endnu mere skovrydning eller ørkenspredning. Beklager.
Polyface-metoderne forbedrer jorden og øger effektiviteten - mere kød pr. kvm. Og kan i sidste ende standse ørkendannelsen (husk, at Polyface startede på ufrugtbar jord).
SvarSletJeg tror desværre bare, at du er imod kødproduktion - uanset hvor god den er for jord/miljø. Tror du, de store monokulturer af majs, soja og hvede er gode for jorden?
Har du kigget på Polyfaces hjemmeside? Så vil du kunne se, at græs ikke er nok til at producere alle de dyr. Kyllingerne bliver fodret ved siden af med ”al det korn de vil have”. Kalkunerne får også korn. Komposten bliver derudover blandet med majs, som grisene kan spise. Man kan vel forestille sig, at det korn og majs kommer fra store monokulturer. Så selvom Polyface-metoderne sandsynligvis er bedre for miljøet og dyrene end industrialiserede dyrebrug, hviler de stadig (om end i mindre grad, hvilket er absolut positivt) på, at korn dyrkes til dyrene. Derudover kan man nære tvivl om den store nitrogenbelastning, som stammer fra dyrenes afføring, ikke giver problemet med grundvandet.
SvarSletOg nej, jeg tror virkelig ikke, at de store monokulturer af majs, hvede og soja er gode for jorden. Det er en af grundene til at man bør reducere sit kødforbrug; disse monokulturer er nemlig blevet til for at fodre husdyrene. Hvis menneskerne spiste planterne direkte (og ingen siger at det kun skulle være korn og soja, der findes jo et utal af andre spiselige, sunde planter), ville man kunne nøjes med et langt mindre dyrkningsareal, hvilket ville komme naturen til gode.
Budzinski - Jeg linkede til din blog fra en insenderside i BT som handlede om kost og ting der fedter:
SvarSlethttp://kvinder.bt.dk/index.php?id=3591&tx_skpagecomments_pi1[showComments]=1&tx_skpagecomments_pi1[success]=1
Håber det er ok, det er den eneste site jeg har set på dansk som handler om det her.
Mvh Eva
Fint - tak skal du have, Eva. Og tak for dine links. Jeg har med fornøjelse læst kostdoktorn - især om debatten i Läkartidningen. I svenskere er bare så meget bedre til lowcarb end os dovne danskere!
SvarSlet