En lille pige er blevet indlagt med en 80-årigs krop. Grunden? At hendes forældre holdt hende fanget i et mega-vega-tosse-mareridt. Det har fx betydet for den lille pige, at hendes knogler er fuldstændigt underudviklede pga. mangel på d-vitamin (og sikkert også lødige proteiner).
Får man den skøre idé at kaste sig ud i den overlevelsesøvelse, der hedder stregn veganisme, bør man først tage sig en ph.d. i biokemi. Uden sådan en får man nemlig svært ved at sikre sig, at man får alt det, man har brug for ernæringsmæssigt.
Spiser man æg, kød og fisk, kan man nøjes med den lille realeksamen. Her får man så godt som alt det, som kroppen har brug for, og skal blot supplere med lidt frugt og grønt for at få bl.a. C-vitamin, så det rækker.
Tror man stadig på veganismens herligheder, så gak til beyondveg.com. Her har de anderledes styr på sagerne, skal jeg lige love for.
Pulled and
19 timer siden
Tjæææ - gad vide om man også kan straffe alle de tusindvis af forældre som overfodrer deres børn, så deres risiko øges betydeligt for at få kræft, livslang diabetis, hjertekar sygdomme, et liv med mobning, livslang belastning af sundhedssystemet, diskrimination på arbejdsmarkedet, dårlig fysik (især ryg og knæ) etc. etc. etc. - og endda dø af fedme! Selvfølgelig skal børn ikke tvinges til at spise ulødig mad hvad enten den er veganer eller junk fra kød og slikverden, men helt ærligt! Den artikel er alt for ensidig - selvfølgelig kan man leve et godt veganerliv - ligesom de fleste overlever et liv fyldt med kolesterol og en farlig BMI (som faktisk er hverdag for 15% af alle danskere som lider af svær overvægt BMI over 30, mens YDERLIGERE 42% af danske mænd og 37% af danske kvinder er moderat overvægtige med BMI mellem 25 og 30).
SvarSletEt enkelt kig ude over det danske gadebillede er synligt bevis for at "den lille realeksamen" ikke er tilstrækkelig i dag - nej der må andre boller i suppen - eller grønsager måske?!
Min pointe med "den lille realeksamen" er, at hvis man blot holder sig for øje at fodre de små poder - og sig selv - med æg, kød og fisk i god kvalitet og dertil serverer en masse grønsager og indimellem frugt, så er man faktisk i mål rent ernæringsmæssigt.
SvarSletDer hvor kæden ryger af for mange er, at de stopfodrer ungerne med brød, sandkage, riskiks og pasta. Det giver en masse energi til at løbe rundt, men indeholder ikke de nødvendige byggesten til den voksende krop eller den, der skal vedligeholdes. Der skal proteiner og fedt til - gode animalske proteiner og mættet fedt, monoumættet fedt og lidt omega 3 & 6.
Politiken fortalte d. 08.09, at en ung pige i Skotland var blevet indlagt med sygdomme forårsaget af at spise en vegansk kost. Jeg er under uddannelse til professions bachelor i ”Public Health and Food Policy” og ved, at den bedste videnskab, der er til rådighed konkluderer, at en vegansk kost sagtens kan være sund og fuldt ud dække ens behov for protein, kulhydrat, fedt, vitaminer og mineraler uanset, hvilken del af livet man befinder sig i. Den amerikanske diætistforening og Fødevarestyrelsen siger præcis det samme.
SvarSletKigger man artiklens faktuelle indhold efter i sømmene er der mange unøjagtigheder, som giver et fejlagtigt indtryk af veganisme. Pigens sygdom knytter sig til mangel på D-vitamin og calcium.
Her er det stærkt kritisabelt, at artiklen ikke nævner solen, selvom det er den allervigtigste kilde til D-vitamin overhovedet. Ifølge Fødevarestyrelsen her i Danmark er det faktisk direkte svært at få dækket vores daglige behov for D-vitamin gennem kosten alene, da de eneste fødevarer der indeholder betydelige mængder D-vitamin er fede fisk og lever.
Ifølge Allan Struthers fra Dundee Universitet er D-vitamin mangel meget almindelig om vinteren i Skotland, ligesom børn der altid bærer tørklæde, lange busker/nederdele/trøjer har en højere forekomst af engelsk syge. Det er altså ikke en sygdom der normalt er sat i forbindelse med en vegansk kost. Mangel på sol er meget afgørende i forbindelse med engelsk syge, da der dannes D-vitamin når solen rammer nøgen hud. Her i Danmark lyder anbefalinger på 15 minutters sol, to eller tre gange om ugen på ansigtet og bare arme – uden solcreme. Ellers må man tage kosttilskud, veganer eller ej!
I følge de skotske myndigheder er det umuligt at få dækket sit daglige behov for D-vitamin i vintermånederne for børn i alderen 1-5 år, og derfor anbefaler de at børn i denne alder får D-vitamin kosttilskud om vinteren.
Calcium er også afgørende i forbindelse med en lidelse som engelsk syge, men hvis man planlægger sin kost ordentligt, hvilket ikke er svært, kan man sagtens få tilstrækkeligt af mineralet. For eksempel er calciumberiget sojadrik, mandler, sesamfrø, broccoli, grønkål, kål, hvide bønner, figner, tofu, appelsin, asparges og rosenkål alle gode kilder til calcium. Og det er faktisk mange gange nemmere for kroppen at optage calcium fra vegetabilske fødevarer, end fra for eksempel mælk.
Med andre ord er det altså ikke veganisme, der er problemet, men at pigens forældre har svigtet hende ved ikke at sammensætter en sund og balanceret vegansk kost. Det samme er sket for tusinder af kødspisende forældre uden dette fører til generelle fordømmelser af en blandet kost.
Artiklen forsøger herefter at underbygge sin generalisering om vegansime ved sammenkæde denne ulykkelige sag med andre sager, hvor veganere har mishandlet deres børn. Kigger man nærmere på sagerne viser det sig hurtigt, at der er tale om ekstreme enkeltsager. I forbindelse med en af de sager, som Politiken sammenkæder med denne historie blev en baby sultet ihjel af sine forældre, der kun gav ham æblejuice og soyamælk. Anklageren Chuck Boring udtalte fornuftigt i retten at: “Uanset hvor mange gange de [de tiltalte] ønsker at sige, vi er veganere, vi er vegetarer, så er det ikke spørgsmålet i denne sag. Barnet døde, fordi han ikke fik mad. Punktum.”. Skulle nogen være I tvivl er det at være veganer ikke det samme som ikke at spise.
Den amerikanske diætistforening skriver, at ”En godt planlagt vegansk eller andre former for vegetarisk kost er passende for alle dele af livet bl.a. graviditet, amning, spædbørn, barndom og ungdom.”
Baggrunden for denne konklusion er over 250 videnskabelige studier. At deres gyldighed skulle ophæves af en enkelt persons tragiske sag om fejlernæring er naturligvis ikke tilfældet. Vi bør have debat om, hvad vi spiser, men debatten må hvile på fakta og ikke sensationelle historier, der sætter veganere i et fejlagtigt negativt lys.
Man kunne f.eks. have belyst nogle af de fordele, der gives ved at spise en velplanlagt vegansk kost. for eksempel det faktum, at veganer oplever langt færre tilfælde af hjerte-kar-sygdomme, diabetes, overvægt og madforgiftninger som salmonella. For eksempel har undersøgelser på befolkningsniveau vist, at der er 9 gang flere overvægtige blandt ikke-vegetarer, i forhold til blandt veganere.
Hermed en opfordring om, at man stræber efter en mere nuanceret og upartisk nyhedsdækning.
Tak for din fine kommentar.
SvarSletDu understreger flere steder, at en "velplanlagt" vegatarisk kost er fuldt lødig menneskeføde, og det var også min pointe med at ironisere over nødvendigheden af at have en biokemi-grad for at overleve veganismen. Der skal immervæk gnaskes en god variation af linser, bønner, ærter, nødder og kerner for at redde alle de essentielle aminosyrer hjem.
Hertil kommer, at soja synes at have den helt store stjerne hos mange veganere, og med denne lille orientalske bønne er der jo en række problemer, som jeg ikke skal komme ind på her på kommentarniveau.
Kostbloggerens holdning er i øvrigt klar: Vi har som art udvilket os igennem et par millioner år på den såkaldte stenalderkost, og indførelsen i kosten af korn, linser og bønner for 5-10.000 år siden var en fejl rent ernæringsmæssigt og har ført til alle de her kedelige livsstilssygdomme, som hærger os i dag.
jeg har været veganer i den del år nu. det kræver ikke så meget andet end at man får sat sig ind i de grundlæggende ting (som alle, uanset om de er vegetarer, veganere eller kødspisere bør gøre!). det kræver ikke en phd. bare at man danner sig et overblik og sørger for at spise varieret nok.
SvarSlethvis man ikke kan finde ud af det, er det nok ikke kosten der er det største problem - så er det hovedet:) men det kræver selvfølgelig at man gider..
Det er ikke helt sandt når du siger, at "Der skal immervæk gnaskes en god variation af linser, bønner, ærter, nødder og kerner for at redde alle de essentielle aminosyrer hjem". Faktisk kan man spise linser og ris hver dag og få dække sit proteinbehov. Men de fleste foretrække at variere de forskellige bælgfrugter og kornprodukter for at gøre maden mere spændende. Spiser du måske den samme slags kød hver eneste dag?
SvarSletDu nævner også sojabønnens problemer. Faktumet er, at der hersker meget tvivl om det; nogle undersøgelser tyder på, at der er en lille risiko for visse former for kræfter, i andre undersøgelser synes soja derimod at beskytte mod disse kræftformer. I alt tilfælde er risikoen ret lille, og de mest sojaspisende befolkningsgrupper har da også lavere forekomster af livsstilsygdomme som hjertekarsygdomme og kræft end her i vesten. Til gengæld kan kød (specielt rødt kød) i mange undersægelser forbindes med en øget risiko for hjertekarsygdomme og kræft. Så hvis jeg bare skulle tænke på min sundhed ville jeg føle mig mere sikker ved at spise tofu end en bøf.
Kære Karin - se mit indlæg fra i dag d. 13. juni.
SvarSletKødspisere brokker sig over at vegetare fejlernæres fordi de kun spiser bananer og gulerødder. Vegetarene brokker sig over at kødspiserne ødelægger deres børn fordi de kun serverer rød spejepølse og fastfood.
SvarSletUanset så kan vi vel alle blive enige om, at en sund kost er varieret, så alle vitamin og proteinbehov dækkes. Og kan man ikke finde ud af dette i sådan et omfang at børnene indlægges død-syge, så har man fejlet i sin forældrerolle.
Da vi var børn, var der en helt anden syn på sundhed, og desværre har mange voksne ikke fulgt op på det de burte have lært om sund mad. Der er mange som stadig tror at tre-stjernet spejepølse er sundere end mørk chokolade. Men tjek selv feks forskellen i fedtprocent næste gang du handler ;)
Kødspisere brokker sig over at vegetare fejlernæres fordi de kun spiser bananer og gulerødder. Vegetarene brokker sig over at kødspiserne ødelægger deres børn fordi de kun serverer rød spejepølse og fastfood.
SvarSletUanset så kan vi vel alle blive enige om, at en sund kost er varieret, så alle vitamin og proteinbehov dækkes. Og kan man ikke finde ud af dette i sådan et omfang at børnene indlægges død-syge, så har man fejlet i sin forældrerolle.
Da vi var børn, var der en helt anden syn på sundhed, og desværre har mange voksne ikke fulgt op på det de burte have lært om sund mad. Der er mange som stadig tror at tre-stjernet spejepølse er sundere end mørk chokolade. Men tjek selv feks forskellen i fedtprocent næste gang du handler ;)