Vores svenske ven på Kostdoktorn.se løfter pegefingeren lidt mere, når det kommer til den nye Fitness-pille, end Politiken umiddelbart gør.
Han henviser lige som dem til undersøgelsen i bladet Cell, hvor det blev vist, at præparatet ved navn AICAR aktiverer et enzymsystem i mus, hvilket giver en effekt svarende til hård fysisk træning. Undersøgelsen melder dog ikke noget om sundhedsfremmende virkninger.
Kostdoktorn forudser dog, at der er stor risiko for, at midlet giver bivirkninger, fordi, som han spørger: "Hvorfor ellers er mennesket ikke selv udviklet til at kunne aktivere dette enzymsystem lidt ekstra?".
Han fortæller desuden, at midlet i dag koster 120 dollar pr. gram, og at en dosis svarende til den, musene fik, ville koste flere tusind dollar pr. dag for et menneske ...
Han slutter af med denne anbefaling, som vi da også kan tilslutte os her på bloggen (selv om vi holder meget af træning):
"Den, der vil øge sin fedtforbrænding og rigtigt gå ned i vægt uden at træne, anbefales at afprøve LCHF*-kosten".
*Low Carbohydrate, High Fat.
Kransekagetoppe
5 timer siden
Ja eller... hov vent. Pillerne var ikke om vægttab men om at aktivere de samme systemer som reagerer ved hård fysisk træning. Det har vel ikke så meget at gøre med at gå på diet ved at spise masser af bacon. LCHF er retarderet og ender i blodprop. Noget som zone diet virker meget mere fornuftigt. 30% energi fra protein, 30% energi fra fedt, 40% energi fra kulhydrater. Det er noget som folk kan forlige sig med. Hvis så bare færdigret producenterne var med.
SvarSletHej Morten,
SvarSletTak for din kommentar og for at vise alle os LCHF'ere, at der stadig er lang vej at gå. Fordommene om Atkins lever i bedste velgående over hele Internettet (Ja, måske også på din egen blog. Det kan vi dog ikke konstatere, idet den er hemmelig og kun for inviterede læsere. Uuuuhh).
... spise masser af bacon. LCHF er retarderet og ender i blodprop.
Her lufter du to af de mest uijordenmanbare (beklager, jeg var nødt til at opfinde et nyt ord) fordomme om Atkins og lignende kulhydratfattige diæter.
Bacon: Er en fortrinlig spise, men LCHF'ere, som kan tænke, ved alt om nitrit og nitrat og vælger økologisk eller spiser den konventionelle variant en sjælden gang. LCHF'ere spiser æg, kød, fjerkræ, fisk, nødder, bær, frugt og masser af grønsager - langt flere end den almindelige dansker (i mit og alle dem jeg kenders tilfælde).
Blodpropper. LOL ... At antyde, at fedt og kolesterol i kosten er årsag til hjertesygdomme ER retarderet. Forskere har siden 1960'erne forsøgt at påvise en sammenhæng mellem først fedt, så mættet fedt, så kolesterol, så LDL-kolesterol, så oxideret LDL-kolesterol og hjertesygdomme UDEN at fastslå en sammenhæng. Læs litteraturen. Brug et par timer på pubmed.org eller endnu bedre, læs Gary Taubes' Good Calories, Bad Calories. Alle de ovenstående hypoteser bliver manet i jorden ... grundigt ... i bogen.
Bevares, The Zone har da noget at komme med. Vi er bare temmelig mange, der ikke finder det nødvendigt at have indslag i kosten, som ikke var på spisebordet i den periode på 2-3 millioner år, hvor vi udviklede os til mennesker - såsom sukkervarer og kornprodukter. Derfor lyder diæten som ovenfor beskrevet.