fredag den 19. september 2008

Fredagshelten: Mød dr. Mike

Fredag er hyggedagen, hvor vi i dag og fremover vil præsentere dig for en af denne blogs helte. I dag skal vi have fat i dr. Michael Eades, der sammen med sine kone, dr. Mary Dan Eades, står bag de kioskbaskende Protein Power-bøger*.

Michael R. Eades er stor fortaler for stenalderkost, LCHF og den kulhydratfattige livsstil og driver verdens bedste blog om emnet. Hans indlæg er aldrig bedre, end når han i et let forståeligt sprog gennemgår diverse medicinske undersøgelser, så selv Maren i Kæret kan følge med. Han er især bidende i sin kritik, når snakken går på statiner, Low Fat-guruen dr. Dean Ornish og modstandere af mættet fedt. Humor og viden er hans våben, og han bruger dem godt.

Han er også en stor kaffeaficionado, drikker det hele dagen og ’switcher’ til decaf efter fire. Som mange andre har han indset, at kaffe rummer en god portion antioxidanter – faktisk er kaffe den vigtigste kilde i den amerikanske kost til de her rare små stoffer, der beskytter mod kræft og hjertesygdomme.

Hans søn har lavet en lille film med ham, hvor dr. Mike laver den perfekte Café Americano. Så se at få brygget en sund kop mokka og lad så din sjæl inspirere af denne strimmel med dens vanlige, amerikanske blanding af ro, overskud og entusiasme:



*Lige et ord om Protein Power. Både den og efterfølgeren Protein Power Lifeplan er fænomenale og meget tilbundsgående omkring videnskaben. Titlen afskrækker dog mange og var heller ikke Eades'ernes valg. De havde foretrukket titlen The Insulin Connection, idet deres første bog beskrev, hvorledes insulin var den store skurk ifm. vægtproblemer. At det ikke gik således skyldtes forlaget - de har altid det sidste ord, når det kommer til bogtitler. I øvrigt skriver dr. Mike også meget om forlagsbranchen på sin blog, meget indsigtsfulde ting.

God weekend.


Low Carb - On Planet Earth for 3 million years and counting!

4 kommentarer:

  1. Tænker på om du er ok? Synes det er længe siden der er kommet nyt på siden? :)

    SvarSlet
  2. Hej Lisa. Alt er okay her, jeg har bare ret travlt på mit job lige for tiden, og så har jeg måttet indstille skytset her for en tid - ud over mine boksekampe med Anonym i det forrige indlægs kommentarsektion.

    Jeg kan også godt se, at det ikke holder at indlede en fredagstradition og så ikke følge den op fredag nr. 2. Jeg samler op på det og vender stærkt tilbage.

    Tak for din omsorg - det er rart at blive holdt øje med.

    SvarSlet
  3. Hej Budzinski.
    Du har vel læst dette : http://fpn.dk/mad/kost_ernaering/article1468582.ece

    De danske ernærings "specialisterne" er meget sure og siger at det er kun medicin og støtte til forældrerne som kan hjelpe en familie med ADHD-børn. Ikke noget med at man piller væk sukker, mel och melk (kolhydrater). Forskning fides i andre lande, men i Danmark er det "forbudt" at tenke anderledes.

    Mvh Eva

    SvarSlet
  4. Ja, og jeg har fulgt sagen (og diskuteret) inde på Facebook de sidse par uger - gruppen hedder Stop Ernæringsvrøvl og har meget lidt til overs for alternative kostråd.

    Jeg har prøvet at diskutere Stenalderkost med dem derinde, men de har heller ikke så meget til overs for den - de er meget, meget knyttet til mælk og korn ;-))

    SvarSlet