Diabetesforeningens formand, Allan Flyvbjerg, slår på Politiken.dk på tromme for lavere priser på sunde fødevarer. Dette skulle kunne afhjælpe den truende pukkel af børnefedme; fede børn bliver til voksne diabetikere. Hans idé er forbilledlig, så længe vi er enige om, hvad der menes med sunde fødevarer. Og det er vi ikke.På lederplads i Diabetesforeningens blad går Flyvbjerg nemlig skridtet længere og kræver ’høje afgifter på sukker og fedt’. Jeg lyver ikke, han foreslår simpelthen høje afgifter på fedt.
Man ser det for sig. Strafafgifter på smør, fedtkanter, hakkekød med højt fedtindhold, fløde, sødmælk, rigtige oste, bacon og måske også kokosolie og andre sunde planteolier.
Fedt er ikke problemet
Jorden kalder dr. Flyvbjerg, Jorden kalder dr. Flyvbjerg ... fedtindtaget i kosten er ikke årsag til sukkersygeepidemien. Fedtindtaget har i årevis været faldende (og stiger i disse år, gudskelov), mens indtaget er raffinerede kornprodukter har været stigende.
Det som burde brandbeskattes er hvedemel, lys pasta, cornflakes og andre morgenmadsprodukter rige på hurtige kulhydrater, sukker (naturligvis) og frugtjuice – monsterindtaget af disse fødevarer har en stor aktie i sukkersygeepidemien.
I USA og i Sverige sættes mange sukkersyge på kulhydratfattige diæter, hvorfor ikke i Danmark? Kig dog på ordet: det hedder sukkersyge, ikke fedtsyge.
LÆS VIDERE HER: THE SACCHARINE DISEASE af T.L. CLEAVE
Opslag
Hej
SvarSletJeg er meget enig i din holdning til sukker, men din holdning til mælk forstår jeg så til gengæld ikke. Der er mange mennesker der ikke kan tåle mælk af forskellige årsager. Man skulle jo heller ikke tro at en produkt der fra naturens side er designet til kalvemaver passer lige så godt til menneskemaver, der er trods alt stor forskel på os og så en drøvtygger.
Inger hvis du kan læse engelsk er det her en fin side i forhold til at finde ud af hvorfor billedet af mælk som sundt/usundt mildest talt er meget blandet
SvarSlethttp://www.frot.co.nz/dietnet/basics/milk.htm
På dansk har Karten vagn hansen skrevet en udemærket artikler som kikker på hele mælken:
http://www.alternativinfo.dk/doc/art-cvh/2008_maelken_sund.mv
Hans opsummering er flg.
Mælken er sund, hvis:
Den kommer fra sunde køer
Koens foder er græs og hø (naturligt foder)
Hvis stald- og personlig hygiejne er OK
Hvis mælken ikke er homogeniseret
Hvis mælken ikke er pasteuriseret
Hvis en del af mælkeindtaget er naturlig surmælk uden tilsat sukker og sød frugt
og så får jeg lyst til at skrive:
HVis man genetisk er i stand til at drikke mælk.
Ja nu bliver jeg da først rigtig kriminel når jeg køber, kød fisk, æg og uh ha smør .
SvarSletdet er jo næsten så slemt jeg får fjernet mit barn af "sundheds"myndighederne...
suk....
Hej Inger,
SvarSletSom du vil kunne forvisse dig om på en rundtur her på bloggen, har jeg selv et stort forbehold imod mælkedrikning som sådan. Lactosen synes at være en stor del af problemet, og det er der jo relativt mindre af i sødmælk for ikke at tage om fløde og fede oste, som er en del af min tilpassede stenalderkost. Sødmælk er også langt mere mættende; et glas er altid nok.
Mht. sukkersyge, er jeg bare rystet over ideerne om at sætte afgifter på fedt. I 1985 var det gennemsnitlige fedtindtag på 44E% - husker du særligt mange børn, der fik sukkersyge i 80erne og starten af 90erne? Nej vel. Sygdommen er netop kommet i kølvandet på fedthysteriet, hvor brød, pasta, sukkervarer o.lign. i lang tid har haft autoriteternes blå stempel.
Men ak ... i stedet tales der om, at vi skal have fedtindtaget ENDNU mere ned. Det er grotesk og minder om Einstein-citatet:
“The definition of insanity is doing the same thing over and over again and expecting different results."
Henriette,
SvarSletJa, man gruer for det, ikke sandt?
Så du DRs Rabatten i går? Deres længste indslag handlede om, hvor dyrt det var at købe slik hos slikmutter (13,95 pr. 100 g.) og om hvor meget man ville kunne spare, hvis man købte stort ind og selv lavede sine poser. 1) Det kunne vi nok godt selv regne ud, og 2) skal DR virkelig oplyse os om, hvordan vi kan konsumere endnu mere slik?
Nej jeg gider ikke bruge tid på divs forbruger programmer for de sætter mit ellers lave blodtryk ;-)
SvarSlet- i vejret
Sidste uge havde de tilbud på øko smør i Brugsen- og du skulle ha set kassedamen da jeg købte 4 pakker :
2 pakker blev the ghee (klaret snør)
1 er næsten spist ( af min teenager)
og en ligger i køleskabet
- ska ha gæster så jeg tror den bliver brugt på en rigtig chokolade kage ( ja jeg ved godt det indeholder mel og sukker- me jeg lever også kun sukker+ gryn frit til hver dag....
Ha ha, kage ved særlige lejligheder er også stort set eneste korn, jeg får indenbords.
SvarSlet4 pakker? Du skulle have købt 16, de kan jo fryses ned. Men så skulle du selvfølgelig også døje med de fordømmende blik fra naboerne i køen, der fylder båndet op med teboller, becel og marmelade.
LOL
SvarSletHej igen
SvarSletDet er også kasein der er problemet
hos børn med forskellige diagnoser indenfor autisme, og det er der vel uanset hvordan mælken er behandlet.
Jeg er nu helt klart også på vej væk fra den fedtfattige kost og har efter at jeg helt har udelukket sukker og tørret frugt (som jeg ellers har spist som sundt slik) tabt 1½ kg. Jeg har før været medlem af Slankedoktor dk og med møje og besvær og knurrende mave hver eftermiddag tabt 6 kg de 4 røg ret hurtigt på igen, så jeg er slet ikke i tvivl om at de officielle anbefalinger ikke dur.
Inger - ja, kasein er naturligvis også en del af problemet for mange. Og det slipper man ikke for i osten, men dog i fløden.
SvarSletHeld og lykke med din kostomlægning. Fordelen ved LCHF er, at man ikke går rundt og er sulten, mens man taber sig.
slankedoktor.dk ... tjekkede det lige og så, at deres store skurk er 'fed mad'.
Carmen Villefrance har skrevet en spændende bog om børn med autisme-diagnoser og deres kost.
SvarSletSå vidt jeg har forstået kan børnene blive fri for mange symptomer ved rigtig kost.
PS - æder trofast æg og bøf så det står mig ud af ørene, skyr brød osv. Har taget på. Jeg hader mine gener.
Suzy Q - det må helst ikke stå ud af ørerne på dig. Der er stadig kalorier at tænke på. Kalorieunderskud er det eneste, der giver vægttab.
SvarSletDr. Mike har som altid en god forklaring:
http://www.proteinpower.com/drmike/uncategorized/low-carb-and-calories-part-2/
Til Budzinski
SvarSletHvorfor tror du ikke der er kasein i fløde? På sund-kost.dk siger de noget andet.
Ja Slankedoktor er meget fedtfattig, der er næsten heller ingen af medlemmerne der kan holde deres vægttab.
Der er naturligvis kasein i fløde, men meget lidt. Proteinmængden er 2 procent og heraf er 86 procent kasein. Dvs. at man i en spiseske piskefløde, fx i kaffen, får et kvart gram kasein.
SvarSletBeafy Bud: Tak igen.
SvarSletJeg overspiser nu ikke, men kunne nok være strammere i indtagelsen af Evil Carbs. Jeg bider tænderne sammen (om en bøf) og fortsætter stædigt.
Mage til halvstuderet idioti skal man da lede længe efter. Antallet af diabetikere blandt børn er steget pga. vægtproblemer ikke pga. indtaget af kulhydrater. Må jeg minde om at du og dine newage profeter har så at sige den samlede lægevidenskab imod jer. Eksperter (atkins var snarere retarderet end ekspert og var forøvrigt svært overvægtig da han døde) anbefaler at 60% af den daglige kost består af kulhydrater; primært pasta, ris, groft brød og andre langsomme kulhydrater. Et råd jeg følger og jeg er ikke overvægtig. Dr. Flyvbjerg er dr. med. og har brugt hele sin karriere på dette emne. Når jeg læser noget, der er så dumt som det her tvivler jeg på det gavnlige i ytringsfriheden. Du burde dagligt takke din skaber for at det ikke gør ondt at være dum, så ville du gå rundt og skrige dagen lang
SvarSletAnonym,
SvarSletjeg reagerer i mit indlæg på, at dr. Flyvbjerg i sit blad agiterer for høje afgifter på fedt.
Hans forslag skriger til himlen, fordi fedtindtaget er faldet de sidste 20 år, og således nok ikke har aktie i den stigende sukkersyge-incidens. Kostens andel af hurtige kulhydrater er derimod gået op, så måske skulle man rette skytset ind imod det.
Tjek denne her store undersøgelse:
http://aje.oxfordjournals.org/cgi/content/full/159/1/73
Den første linje siger alt: The role of dietary fat in the etiology of type 2 diabetes remains uncertain ...
Uncertain betyder 'usikker' eller 'ikke overbevisende'. Men det rører måske ikke din 'samlede lægevidenskab'?
Det er nok muligt, men mig bekendt har Dr. Flyvbjerg aldrig gjort sig til fortaler for et massivt indtag af hurtige kulhydrater, rent faktisk gør jeg dig opmærksom på det i mit indlæg. Og nej, der er ikke beviser for at et højt fedtindtag er forbundet med en øget risiko for DB2, der er derimod beviser for at overvægt er forbundet med en øget risiko for DB2. Og befolkningen er gennemsnitligt blevet betydeligt "federe" i de seneste 20 år i den vestlige verden. Det er korrekt at fedtstoffer fra planter og fisk er med til at forebygge hjerte-kar sygdomme. Derimod er der beviser for at animalsk fedt er med til at øge risikoen for hjerte-kar sygdomme. Til sammenligning består kosten i store dele af asien i alt overvejende af kulhydrater og diabetes-frekvensen er langt lavere blandt disse befolkningsgrupper end i vesten, videre er der undersøgelser der viser at asiater der er bosat i europa og usa og spiser, det man populært kan kalde en vestlig kost, har samme risiko for type to diabetes som etniske vesterlændinge. Afslutningsvis så er der ikke tale om "min samlede lægevidenskab", jeg er bare træt af at folk, der ikke har nogen faglig baggrund for at vurdere fakta fremturer med deres private holdninger, som var det etablerede facts. Hvis du har nogen form for lægevidenskabelig baggrund vil jeg da tage det til efterretning. Har du det?
SvarSletIgen, jeg reagerer på, at Diabetesforeningen kræver høje afgifter på fedt. Det er der ikke videnskabeligt belæg for at gøre. Du siger rigtignok, at overvægt er den primære årsag til sukkersyge, men hvorfra stammer overvægten? Fra fedtindtaget? Nej.
SvarSletJeg er naturligvis fuld af beundring for forslaget om at gøre tiltag, der kan nedsætte sukkerforbruget. Dét samt indtaget af raffinerede kulhydrater som hvidt brød og hvid pasta er steget meget i de sidste 20 år og har en stor aktie i sukkersyge-epidemien. Læs fx denne:
http://www.diabetes.org/diabetes-research/summaries/gross-refinedcarbs.jsp
Jeg har ingen lægevidenskabelig baggrund, men som journalist har jeg beskæftiget mig med dette emne i årevis. Og man behøver ingen medicinsk baggrund for at se, at kostrådene med deres de facto blåstempling af hurtige kulhydrater og kriminalisering af fedt har spillet fallit i lyset af den aktuelle epidemi af livsstilssygdomme.
Alt det, jeg skriver her på bloggen, er der folk med lægevidenskabelig baggrund, der er mere eller mindre på linje med. Debatten i Sverige fx er ret intens, hvilket du kan forvisse dig om ved at besøge kostdoktorn.se og læse dr. Andreas Eenfeldts indlæg om hans og ligesindedes diskussion i Läkartidningen. Jeg linker til hans blog i højre spalte.
Der blæser nye vinde over kostforskningen - andetsteds her på bloggen kan du læse om den store samleundersøgelse, som professor Arne Astrups blad Obesity Reviews har antaget - en undersøgelse, der viser, at Atkins-lignende diæter slår de fedtfattige ditto med flere længder, når det kommer til vægttab, blodprofil og risikofaktorer for livsstilssygdomme.
At du så åbenbart har voldsomme aversioner mod dr. Robert C. Atkins, er faktisk typisk og en stor del af problemet. Atkins formåede at skaffe sig så mange fjender inden for ernæringsvidenskaben - bl.a. ved at hovere og kalde de andre for knoldesparkere - at de etablerede forskere forkastede hans teorier i foragt for manden. Man smed barnet ud med badevandet, så at sige. Derfor har Low Carb traditionelt været i bad standing på parnasset ... men det vender stille og roligt.
I øvrigt er beviserne "for at animalsk fedt er med til at øge risikoen for hjerte-kar sygdomme" ret tynde. Men hvis du har nogle gode undersøgelser, der påviser en sammenhæng, vil jeg da gerne læse dem.
Du forholder dig ikke til, hvad jeg skriver om forekomsten af DB2 i Asien. Yderligere anbefaler de læger, som du har så stor en aversion imod, at 60% af kosten består af kulhydrater, hvis man skærer 60% bort fra et menneskes daglige indtag, så giver det sig selv, at et vægttab følger. Overvægt skyldes hverken fedt, protein eller kulhydrat indtag i sig selv, men et for stort indtag af mad i forhold til den energi der forbruges. Pasta er forøvrigt ikke hurtige kulhydrater på linie med hvidt brød. Rent faktisk er pasta længere om at blive optaget i kroppen end f.eks. kartofler; en temmelig traditionel dansk spise som man næppe kan kæde sammen med væksten i antallet af DB2 tilfælde. At der er klare beviser for at animalsk fedt er med til at øge risikoen for hjerte-kar sygdomme, vil de fleste danske læger være enige i, jeg har haft det store privilegium at få dette bekræftet af Dr. Flyvbjerg selv, og hvis du vil have links til undersøgelser der påviser dette synes jeg det ville være bedre at du sender en mail til ham; det kan han gøre meget bedre end jeg, men jeg kan da godt se, at min argumentation er fejlbehæftet eftersom danske læger er uoplyste og en dr. med. er noget man får for at være enig med lobbyisterne fra "kuhydratindustrien". Yderligere skriver du "man behøver ingen medicinsk baggrund...". Det er muligt, men hvordan er man så istand til at skelne skidt fra kanel, hvis man ikke vil anerkende dem, der i almindelighed betragtes som eksperter? Internettet vrimler jo også med eksperter, der med sikkerhed ved, at det var marsmændene, der stod bag mordet på Kennedy eller lignende.
SvarSletHmmm lige en tilføjelse; Det slår mig at jeg i mit første indlæg var for hård i tonen for ikke at sige uforskammet. Det vil jeg gerne undskylde uforbeholdent for. Jeg står dog stadigvæk ved indholdet. I lyset af mit seneste indlæg kan det være, at du vil spørge, om jeg mener, at "lyset er for de lærde blot" for at citere Grundtvig. Ja i denne sammenhæng mener rent faktisk at dette er tilfældet.
SvarSletTil anonym
SvarSletMener du virkelig at vi andre ulærde i forhold til medicin og ernæring ikke kan lære af/stole på egne erfaringer.
Til Inger
SvarSletNej, og det var heller ikke det jeg skrev. Jeg skrev, at man ikke på baggrund af personlige erfaringer kan drage generelle konklusioner på linie med hvad større videnskabelige undersøgelser kan, og kan da slet ikke sidestille de to. Yderligere skrev jeg, at jeg mener, at det kræver i det mindste en eller anden form for medicinsk baggrund at kunne fremsætte en seriøs kritik af, hvad der bliver betragtet som gældende normer indenfor lægevidenskaben. Hvis du observerer at et højt fedtindtag eller lignende er godt for dig, så fred være med det, men lad være med at præsentere dine personlige erfaringer som videnskabelige fakta. Du kan, hvis det skal forsætte med at være seriøst, højest præsentere dem som personlige råd eller lignende.
Jeg synes heller ikke at man skal kalde sine personlige erfaringer for fakta i videnskabelig betydning. Til gengæld synes jeg sagtens at man kan komme med relevant kritik selv om man ikke har den uddannelsesmæssige baggrund for det, jeg mener faktisk at det er rigtig vigtigt at forskerne lytter til befolkningens personlige erfaringer og på den baggrund foretager nye undersøgelser og at de også lytter til forskere i andre lande.
SvarSletPS.
SvarSletF.eks. mener både læger og kosteksperter at en sygdom som Morbus Chron ikke har noget som helst med kosten at gøre, og der siger min sunde fornuft da at selvfølgelig har den da det, og det viser sig også at være rigtigt at en kostomlægning kan helbrede den sygdom. Så min konklusion er at kosteksperne herhjemme desværre er langt bagefter og ude af trit med virkeligheden.
Men du nøjes jo ikke med at gøre opmærksom på, at du har gjort dig erfaringer, som det kunne være relevant at undersøge, du er allerede gået videre til dine egne konklusioner. Selvfølgelig er internationalt samarbejde i en forskningsmæssig sammenhæng vigtig. Noget som danske forskere også gør. Så vidt jeg kan forstå på dig, er du uenig i hvilke af disse forskere, de skal lytte til. Men hvad er dine kriterier for at fremsætte denne kritik? Mig bekendt er der ingen forskere, der benægter at Morbus C kan skyldes kosten/miljømæssige faktorer. Det synes efterhånden klart at et højt indtag at fedt og sukker kan spille en rolle i udviklingen af denne sygdom. At tale om sin sunde fornuft - som jeg ikke tvivler på, at du er i besiddelse af helt på linie med os andre - er ikke seriøs argumentation, det er derimod et velkendt retorisk kneb på linie med "vi ved alle at..."/"alle er enige i at.."/"det er klart for enhver...". Så igen stiller jeg spørgsmålet på hvilken baggrund opstiller du dine kriterier for at skelne mellem skidt og kanel? Forsat god weekend
SvarSletJeg taler og kritiserer som forbruger af eksperternes kostråd, så det er helt personlige erfaringer jeg vurderer ud fra.
SvarSletDet kan eksperter selvfølgelig ikke nøjes med det er da helt klart.
At de danske eksperter er bagefter er egentlig bare en konstatering jeg kommer til ind imellem.
F.eks. har alternativt uddannede kostvejleder de sidste 20-30 sagt at det er sundere at spise fuldkorn fremfor raffinerede kornprodukter og det er først inden de sidste par år de offentlige kosteksperter og diætster er begyndt at tale om det samme.
Hej Anonym
SvarSletDet findes mange videnskabelige undersøgelser om dette, så det er ikke kun personlige erfaringer. Diskussionen er stor i mange lande, men har af nogen grund ikke kommit til Danmark.
Mvh Eva
Til Inger og Anonym
SvarSletNu har fuldkorn så længe jeg kan huske været betragtet som en sund spise; men er det ikke en del af den kulhydrat kost som vi bør undgå? Videre: det er selvfølgelig dejligt, at man har forudgrebet hvad eksperterne først senere er kommet frem til, men igen kan man ikke tilbagedatere sin egen personlige overbevisning og erklære, at fordi det viste sig at være rigtigt var ens fornemmelse særligt "videnskabelig". Igen hvilke kriterier gør I brug af for at skelne skidt fra kanel? Indtil for ca 30 år siden var der f.eks. også alternative kost eksperter, der anbefalede overvægtige gravide at begynde at ryge for af den vej at tabe sig. Og kræver det ikke en medicinsk baggrund for at kunne bedømme disse videnskabelige undersøgelser, der henvises til?
Hej Anonym
SvarSletHvis du kigger på http://blogg.passagen.se/dahlqvistannika/ og http://www.kostdoktorn.se/ så er det to (svensk) læger som på et begribligt sæt førklarer de videnskablige undersøgningerne.
Fuldkorn, ligsom alt anden korn/sæd/spandmål skal man ikke spise (for meget af) då det er fuld med kohydrater = sukker. Desuden er det mange med IBS som bliver frie fra sine problemer hvis de stopper med et.
Mvh Eva
Der er også en finsk ekspert der på TV har sagt at hvede er uegnet til menneskeføde. Jeg kan desværre ikke huske navnet, er der andre der kender det?
SvarSletSå fandt jeg frem til navnet på den finske professor: Markku Maki.
SvarSletTil Inger og Anomym
SvarSletTil diskussionen om hvorvist hvede er uegnet som menneskeføde kan jeg blot sige, at vi mennesker har spist det i over 11000 år og det er da gået så nogenlunde alligevel. Nu foretrækker jeg personligt rugbrød, men det har ikke noget med diskussionen at gøre. I undgår begge to at svare på spørgsmålet om hvilke kriterier i opstiller for at vurdere om, man skal lytte til den ene eller den anden ekspert? I stedet kører jeres argumentation hele tiden tilbage til en eller anden ekspert. Videre er der heller ikke nogen af jer der har forholdt sig til hvad jeg har oplyst om frekvensen af DB2 i Asien. Endelige: korn produkter er ikke fulde af sukker, men af kulhydrater, sukker er populært sagt raffineret kulhydrat. De to kan ikke umiddelbart sammenlignes uden nogen form for forbehold
Anonym
SvarSletKolhydrater omvandles i kroppen til glukos, som er sukker.
Min overbevisning at ikke spise kolhydrater er mine egne og andres erfaringer, læge som rekommenderer LCHF, ny forskning som viser på fordelerne.
At noget var "beviset" før 30 år sen er vel ikke samme sag som at det er korrekt? Ting ændrer sig. Vad med DB2 i asien?
Mvh Eva
Til Inger og Eva,
SvarSletTak for indsatsen her, det er dejligt at mærke jeres entusiasme.
Og til Anonym,
Jeg har lige set din helt, dr. Flyvbjerg, i morgen-tv. Jeg nåede desværre ikke at høre, hvad han talte om, men resultatet var, at den kære Nikolaj Kirk efterfølgende stod og skammede sig over at skulle bruge smør til sin lækre fiskeret – så langt er I nået med jeres videnskabeligt uunderbyggede fedthysteri.
Angående asiaterne og deres lave diabetesincidens. Det kan der være mange andre grund til den den, du hæfter dig ved, nemlig at de gnasker meget ris.
De spiser også mange grønsager derude og ikke så meget sukker, som vi gør her i Vesten, og slet ikke børnene.
De har heller ikke biler alle sammen, så de går og cykler en del og har altså et højere aktivitetsniveau en gennemsnitsdanskeren. De drikker meget grøn te og får masser af antioxidanter. Og så spiser de for japanernes og kystboernes vedkommende meget fisk og mange hav-grønsager, der er utroligt nærende. Dertil kommer, at der ikke er megen overvægt, hvilket tyder på, at de ikke overspiser derude, men lever i en fornuftig kalorieligevægt.
I min optik klarer de sig så godt på TRODS af indtaget af mange kulhydrater.
Angående korn/sukker. Her skal du ikke narre dig selv. Stivelsen fra kornet bliver spaltet i tarmene og optaget som glukose altså rent blodsukker. Om det er fuldkorn, ris, pasta eller raffineret hvedemel, så bliver det til sukker.
Du skriver, at vi har spist hvede (og i det hele taget kornprodukter) i 11.000 år, og det er gået nogenlunde. Ja, når man lige ser bort fra den vifte af livsstilssygdomme, der plager os som art. Nogenlunde? Det er jeg ikke tilfreds med.
Du spørger meget til, hvilke kriterier jeg bruger for at vurdere, hvem der skal lyttes til. Jeg lytter til de eksperter, som har de bedste argumenter. Jeg har ikke set nogen overbevisende undersøgelser, der entydigt viser, at et stort fedtindtag i en i forvejen kalorieligevægtig diæt fører til mere sukkersyge eller nogen af de andre civilisationssygdomme. Når eksperter siger, at undersøgelser viser, at et højt indtag af raffinerede kulhydrater er en risikofaktor for sukkersyge – og jeg selv kan hente undersøgelsen ned og kigge på resultaterne – ja, så skriver jeg det bag øret. De hober sig op for tiden, de undersøgelser der viser, at en diæt med kulhydratrestriktion er bedre end en diæt med fedtrestriktion på alle områder – vægt, blodprofil, risikofaktorer osv. Mit bud er, at alle intelligente mennesker i Vesten vil spise low carb om 10-15 år. De fedtfattige råd opstod i 1950’erne på baggrund af elendig selektiv forskning. Læs denne her artikel i New York Times, hvis du ikke læser noget andet som helst.
http://www.nytimes.com/2007/10/09/science/09tier.html
De argumenter, der peger på fedtet som skurken, er tynde og tvetydige, men har du nogen konkrete undersøgelse, så host op med dem, som sagt. Og jeg har netop herover henvist dig til konkrete og peer-reviewed undersøgelser, der viser, at kulhydrater og ikke fedt er skurken i sukkersyge.
For mig er der også tale om logik. Mennesket udviklede sig igennem 2 millioner år uden stort dagligt indtag af kulhydrater og noget siger mig – og eksperter i tusindvis – at det nok betyder, at vi vil klare os bedst på en kost med mere protein og fedt og færre kulhydrater.
Anonym, hør her. Jeg forstår dig godt. Du har følt dig trådt over tæerne, fordi jeg har tilladt mig at stille spørgsmål ved din helt, dr. Flyvbjerg. Derfor reagerer du så voldsomt. Men tænk lige på denne ting. Den amerikansk diabetesforening har blåstemplet en diæt med få kulhydrater og meget fedt og protein. Det samme har den svenske socialstyrelse i forhold til sukkersygebehandlingen. Tror du ikke selv, at den danske diabetesforening nok også snart får læst sig igennem den mængde forskning, der er på området, og går bort fra deres forrykte krav om høje afgifter på fedt?
Jeg reagerer ikke voldsomt fordi nogen har trådt "min helt dr. Flyvbjerg" over tæerne, men fordi du til stadighed undgår at svare på spørgsmålet. Hvad er dine kriterier? I dit sidste indlæg har du dog indirekte svaret på det. Det er, hvad du fornemmer er rigtigt. I forhold til DB2 i Asien, så er det muligt at dine forklaringsmodeller er rigtige, men så er du tilbage ved udgangspunktet, som jeg har påpeget tidligere, at det ikke er kulhydrater, der er skurken, men manglende motion/overvægt. Jeg har ikke på noget tidpunkt uforbeholdent sagt at fedt skulle være farligt. Jeg har sagt at kulhydrater ikke er det. Jeg har svært ved at se, hvordan man kan sammenligne de behov/muligheder som stenaldermennesker havde med dem vi har i dag, vores dagligdag ligger vel et stykke fra hinanden. Hvorfor skulle danske eksperter dog læse sig igennem udenlandsk forskning, de fatter det jo tilsyneladende alligevel ikke. Du skriver at alle intelligente mennesker om 10-15 år vil spise low carb. Det er ikke et argument, men et demagogisk trick, da du derved underkender alle, der er uenige med dig som dumme. Hvis det er det, du mener, så bør du bare skrive det. Og nej du får ikke nogen peer-reviewed undersøgelser tilsendt af mig. Jeg har allerede tildligere gjort opmærksom på at jeg ikke mener at man uafhængigt af en medicinsk baggrund kan bedømme kvalitet/indhold i disse. Der er rent faktisk udkommet en bog der handler om at argumentere på den måde du gør, den hedder "Den negative opbyggelighed".
SvarSletAd Anonym
SvarSletTak for tippet med ”Den negative opbyggelighed”, den vil jeg kigge nærmere på. I mellemtiden kan du jo så passende læse ”Mistakes Were Made (But Not By Me), der beskriver, hvorfor akademikere tager skøre beslutninger og holder ved dem, selv om alle beviser peger burde føre dem i en anden retning. Også interessant læsning vis a vis Diabetesforeningens korstog mod fedt trods den meget forskning, der peger på, at fedt ikke er problemet, hverken her eller ved nogen af de andre livsstilssygdomme.
Men i og med du vedkender ikke at have udpeget fedt som farligt, er vi vel tilbage ved selve udgangspunktet, nemlig min anke, som var, at protestere mod den grundløse dæmonisering af fedtet i kosten, som Allan Flyvbjerg farer frem med på lederplads i foreningens blad. Dermed er den anke vel i orden.
Mht. diskrepansen mellem stenaldermennesket og nutidsfætteren, så er det netop min pointe på disse sider, at vi alle sammen bør spise OG bevæge os som et stenaldermenneske for at få udtrykt vores gener på den mest optimale måde.
Hvis du er det mindste interesseret, så klik ind på marksdailyapple.com og læs deres The Primal Blueprint (findes fordansket på paleo.dk).
Tak for din interesse.
Og så mener du "Kritik af den negative opbyggelighed" af SUT og Frederik Stjernfeldt, ikke sandt?
SvarSletJo det er korrekt, jeg fik i hast gengivet titlen forkert. Men jeg vil fastholde at jeg ikke har talt om at fedt i sig selv er skadeligt, så længe det indtages i rimelige mængder, tværtimod har jeg påpeget, at der er forskning der viser, hvad jeg er sikker på du ikke vil være uenig i, at et moderat indtag af fedt kan være med til at mindske risikoen for hjertekar-sygdomme. Der er dog stadigvæk noget, der tyder på, uden at jeg skal påstå at det er farligt at putte smør på brødet, at animalsk fedt ikke er ensidigt godt. Hvad jeg har påpeget er, at der ikke nødvendigvis kan etableres en sammenhæng mellem væksten i DB2 tilfælde i vesten og kulhydrater. Derimod vil jeg gerne give dig ret i at et overdrevent indtag af kulhydrater kan være DB2 fremkaldende, hvis man spiser det umådeholdent og bliver overvægtig. Faren ved at sammenligne stenaldermennesker med nutidsmennesker er at selvom det nok ville være optimalt at bevæge sig lige så meget som en hulemand, så er det næppe realistisk (B.S. Christiansen undtaget). Det er f.eks. undersøgelser af grønlandske fangere, der viser at de er langt bedre til at forbrænde fedt end danskere/europæere. Det er ikke helt klart om forskellen er genetisk betinget, men der er noget, det tyder på at et meget højt energiforbrug gennem længere tid kan være med til at ændre stofskiftet. Hvis vi antager at dette er korrekt, så giver det ikke sig selv at det er en mulighed for os alle. Jeg motionerer dagligt og tre gange ugenligt løber jeg yderligere en længere tur, men jeg gør mig ingen forestillinger om at jeg kan komme op på samme fysiske aktivitet som en grønlandsk fanger eller elitesportsmand, der er fysisk aktive fra morgen til aften. Yderligere er der forbundet med dette at selvom huleboere som regel(?) ikke udviklede hjertekar-sygsomme så blev de som regel heller ikke ældre end 35-45 år, og alt andet lige så bliver de af os, der bliver ramt som regel først ramt senere i livet. Men for at vende tilbage til kulhydraterne, så er der jo også forskel på langsomme og hurtige kulhydrater. Jeg skal ikke benægte, at jeg tror at et overforbrug af hurtige kulhydrater (hvidt brød, slik etc.) er decideret skadeligt, men jeg mener ikke at det samme gør sig gældende for langsomme kulhydrater (groft brød, ris, kartofler etc). Jeg vil granske dine links med flid. MVH
SvarSletHej Budzinski
SvarSletJeg har læst The Primal Blueprint, den danske version, hvor de m.h.t. fedt anbefaler olivenolie.
Hvordan kan det så være at du og andre her på siden går så meget ind for fedt i form af mejeriprodukter?
Er det nødvendigt? Bliver stenalderkosten for kedelig uden at supplere med andet? Eller endnu sundere?
Er de nogen grænse for hvor meget fedt der er sundt?
Jeg har endnu ikke fundet nogen, der kunne sætte en finger på olivenolive, så det har jeg det meget fint med - og elsker det.
SvarSletOleinsyren, som olivenolie hovedsagligt af, er netop den syre, som stearinsyre bliver omdannet til i kroppen - stearinsyre, der udgår omkring halvdelen af fedtet i fx en t-bone-steak.
Jeg går ikke specielt meget ind for fedt fra mejeriprodukter, men supplerer som sagt min stenalderdiæt med fløde, smør og ost. Det er animalsk, naturligt fedt, som vores forfædre i princippet havde adgang til og derfor har det mit (foreløbige) blå stempel.
Man er vis på, at stenaldermennesket åd hele dyret, hjerne, marv, indvolde, blod osv., så det er min vurdering, at alle former for animalsk fedt er fint.
Om der er en øvre grænse for fedt ... tjah. Det vigtige i min optik er at få nok protein. Dertil spiser jeg en smule kulhydrater og resten fedt. Det passer fint til mig, og jeg føler, at der er evolutionsmæssigt belæg for det.
Mig bekendt er det ikke vist entydigt, at et stort indtag af animalsk fedt fører til hjertesygdom, som mange ellers går rundt og tror. En fyr ved navn Jeff Volek har publiceret et studie, der hedder "The case for NOT restricting saturated fat on a low carb diet". Her er linket til noget spændende læsning:
http://www.nutritionandmetabolism.com/content/2/1/21
Det skal siges, at jeg altid går efter økologiske oste, råmælskoste, økofløde og øko-smør. Uhomogeniserede sager.
SvarSlet