I den svenske Läkartidningen kan man i dag læse en artikel med samme overskrift som dette indlæg. Artiklen er et led i en diskussion, der startede med, at en læge fik den svenske socialstyrelses accept til at sætte sine sukkersygepatienter på LCHF, en kulhydratfattig og fedtrig kost. En gruppe læger med den navnkundige Claude Marcus i spidsen gik til angreb og forlangte, at socialstyrelsen trak deres accept tilbage – i angrebet fremhævede de en mængde problemer med en fedtrig kost og sang kulhydraternes pris.
Artiklen, hvor en ny gruppe læger giver Marcus og Co. svar på tiltale og som kan læses her, indledes således:
Visse svenske kosteksperter har tilknytning til både svenske og internationale organisationer med fødevareindustrien som
interessenter. Dette farver sandsynligvis de sagkyndiges udtalelse - i hvert fald bør denne interessekonflikt komme frem i lyset.
Og fortsætter:
De sidste 6-7 års kostforskning har i lyset af også ældre undersøgelser vist, at en kulhydratrig, fedtfattig kost øger risikoen for fedme, metabolsk syndrom og diabetes [1]. Årsagen er, at denne kost ofte fører til hyperinsulinæmi og insulinresistens. Følgesygdomme til hyperinsulinæmi omfatter hjerte-kar-sygdomme [1, 2], nyresvigt [3] og Alzheimers sygdom [4]. Disse sygdomme er steget betydeligt i hele verden.
Ud over at øge fysisk aktivitet er en sænkning af kostens indhold af stivelse og sukker effektivt som forebyggelse og behandling.
(referencer finder du i originalartiklen)
Artiklens forfattere fortæller videre om de mange helbredsmæssige fordele der er ved en kulhydratfattig, fedtrig kost, men ved også godt, hvor skoen trykker.
Producenter af sukker og stivelsesrig mad og fastfood-, slankekur- og pilleindustrien vil tabe penge, hvis flere går over til sådan en kost. Disse brancher og deres repræsentanter, SNF (Swedish Nutrition Foundation) og ILSI (International Life Sciences Institute) arbejder derfor mod en ændring i kostrådene i denne retning, bl.a. på følgende måde.
ILSI har et team af eksperter i diabetes og metabolisk syndrom, hvis opgave ifølge egne udtalelser er at identificere risikofaktorer, at foreslå kost- og livsstilsændringer til forebyggelse og behandling og at kommunikere resultaterne til de politiske beslutningstagere i EU, WHO samt patienter og sundhedsvæsen. [8]
Problemet med ILSI er ifølge artiklen, at deres rapporter baserer sig på arbejder udført folk, der støttes af bl.a. sukkerindustiren, fx Jim Mann, der er hovedforfatter på kostrådene fra den europæiske diabetesforskningssammenslutning, EASD.
Man angriber i artiklen også de (hellige) Nordiske Næringsanbefalinger, der påstås fremkommet på et uvidenskabeligt grundlag.
Endelig afviser man pure Claude Marcus et al’s forsvar for en fedtfattig, kulhydratrig kost som selvmodsigende, uunderbygget og præget af fejlciteringer. Og slutter med at citere Upton Sinclair (i lyset af, at Marcus og Co. er i stald hos SNF): ” It is difficult to get a man to understand something when his salary depends on his not understanding it”.
Således bølger debatten altså i Sverige. Mit diskussionsoplæg - her og på Facebook - er følgende: Har vi her at gøre med en bande ernæringsvrøvlere, eller er dette en diskussion, som skriger på at blive taget op, også her i Danmark?
Kyllingekebab-salat
2 dage siden
Rigtig rigtig godt indlæg!
SvarSletOg "It is difficult to get a man to understand something when his salary depends on his not understanding it" slår jo virkelig hovedet på sømmet. Det er simpelthen essensen af hvorfor at hele nationens sundhedsproblemer endnu ikke er løst!
Tak for det, Jonas.
SvarSletHvis du undrer dig over min brug af ordet "ernæringsvrøvl", så er det fordi, jeg har kastet mig ud i nogle diskussioner i netop Facebook-gruppen "Stop ernæringsvrøvl". Hvis du fx følger diskussions-tråden "Observationer fra morgenstunden ...", vil du finde mig i kamp mod den gode Per Brændgaard Mikkelsen blandt andre. De er ikke så glade for stenalderkosten, lad mig sige det sådan ;-))
Hvor er det et fedt udsagn
SvarSlet"It is difficult to get a man to understand something when his salary depends on his not understanding it"
Tak fordi du tager kampen op !
Vi slår fra os, så godt vi kan. Tak for støtten.
SvarSletJeg synes at det er ekstre sjov, for den ene av de som skrev artikeln er min gamle læge, som jeg gik til i Sverige.
SvarSletBudzinsky, har du set at danske aviser har skrevet om at man ikke går ner i vikt af motion. Det er en svensk undersøgelse. Det de eh...glemt at fotælle er at man også skal minske på kulhydraterne...
Mvh Eva
Jæmfør indeholdet...
SvarSlethttp://politiken.dk/tjek/sundhedogmotion/motion/article563011.ece
http://www.alltommat.se/enbart-traning-leder-inte-till-viktnedgang-1.10977
Det som IKKE står i danske aviser er til eksempel :
"Sajten Ny medicin.com rapporterar om ett flertal nya studier som visar att det som styr vitkminskningen förmodlingen är insulinet. Och insulinet regleras av socker och kolhydratintaget."
Eva igen
Ingen danske aviser tør skrive, at man skal skære i kulhydraterne for at gå ned i vægt. Så får de hele koret af professionsbachelorer og kliniske diætister på nakken. Rigeligt med korn er en menneskeret i disse menneskers øjne.
SvarSletMen snart kommer aviserne ikke uden om det. Nemlig når Obesity Reviews publicerer den rapport, der viser, at Atkins-lignende diæter giver mere vægttab, bedre blodprofil og er nemmere at overholde end fedtfattige.
Eva - gik du hos en læge i Marcus og Co. eller en af dem, der svarede igen?
SvarSletJag gik til Ralf Sundberg, en av dem som er tilhænger af LCHF.
SvarSletMvh Eva
Okay, spændende. Var det ikke ham, som optrådte i SVTV4, da den israelske undersøgelse blev diskuteret?
SvarSletJo. Tyvær flyttede jeg til Danmark inden han begyndte med LCHF og "kampen" :-). Men ligevel, det er sjovt at se nogen man kender. Han var en skideod læge også. Meget tidlig med ny teknik, som laserbehandlinger.
SvarSletMvh Eva