torsdag den 4. september 2008

Machomanden ... nu også med hjerne

Manden har ifølge Berlingske.dk fundet sig selv, men den stærke mand er under angreb ifølge Politiken.dk. Det må vi gøre noget ved. Jeg har tidligere nævnt Jimmy Moore, der er en institution i det amerikanske Low Carb-miljø. Manden er ustoppelig. Han blogger, laver youtube-shows og podcaster. I hans podcasts interviewer han personer, der har noget at sige om stenalderkost, lowcarb, træning og ernæringsvidenskab, og i dag har han en stjerne på programmet.

Gæstens navn - manden på billedet - er Mark Sisson, og han driver et site ved navn Mark’s Daily Apple. Han er gammel maratonløber og kvalificerede sig til OL engang i 1970’erne. I dag er han midt i 50’erne og en forbillede af rang, hvis du spørger kostbloggeren.

Inden du klikker ind på Jimmys side, synes jeg lige, at du skulle møde manden selv. Her viser han sin morgentræning på stranden og hans foretrukne udstrækningsmetode:



I Jimmys interview fortæller han blandt andet, hvordan han fandt ud af, at masser af konditionstræning ikke var særligt sundt. Han fik simpelthen alt for mange luftvejsinfektioner, hvilket han tilskriver den inflammatoriske virkning af de mange kulhydrater, han var nødt til at indtage for at understøtte de ca. 150 kilometer landevejsløb om ugen. Hm, er der ikke noget med, at professionelle cykelryttere altid er syge? Pasta, anyone?

Lyt med her. Det er gyldent.


Low Carb – On Planet Earth for 3 million years and counting!

2 kommentarer:

  1. Cool podcast - har lige hørt den imens at jeg tilberedte en lækker rødbedesuppe og noget oksekød. Kendte slet ikke Jimmy Moore, ham vil jeg lige kigge nærmere på :-)

    SvarSlet
  2. Jimmy Moore er helt unik, en personlighed. Kast et enkelt blik på et af hans youtubeshows, så er du pejlet ind. Han har skabt sig en karriere som lowcarbblogger og laver tilsyneladende ikke andet. Hans forum-adminstrator hedder Charles. Han spiser KUN kød og er langdistanceløber. They don´t mess around over there ...

    Jo længere du kommer ind i "miljøet", jo mere spændende, men også outrerede typer vil du støde på. Fx The Bear, som har levet af kød siden 60erne. Tror, jeg vil lave en serie om "de store navne" ...

    I øvrigt, har tænkt på at give dig lidt link-love - der er stor motivation at hente på din side.

    SvarSlet