Kostbloggeren har valgt et liv uden brød. Det er der mange grunde til, og dem kommer vi ind på her i den nærmeste fremtid. En storstilet Fuldkorns-kampagne er annonceret med start i januar 2009. Kampagnen vil have danskerne til at vinke farvel til teboller, hvidt toastbrød og slavepasta og sige goddag til ægte fuldkorns-varianter af slagserne. Her på bloggen vil vi vise en anden vej. Nemlig vejen helt væk fra korn i det hele taget. Et godt sted at starte på er at gå tilbage i kostbloggerens 99 tidligere artikler og blive meget klogere på denne kostform/livsstil.
99, spørger du. Er dette så kostbloggerens indlæg nr. 100? Jep, det er det. Og for at fejre jubilæet, så lancerer kostbloggeren i dag sit nye site: Tanker om kost: Menu. Her vil kostbloggeren bestræbe sig på at dokumentere sine spisevaner med fotos og ingredienslister.
Første indlæg handler om dagens frokost - det er biksemad, og du får ikke point for at gætte, om der serveres kartofler til ...
Fiber - er det nu en god idé?
Inden Danmark begynder at nedsvælge endnu flere kostfibre, kunne det måske være på sin plads og se lidt på, hvad oppositionen siger. Oppositionen? Er der virkelig mennesker, der ikke har forstået, at kostfibre og helst så mange som muligt er af det gode? Ja, det er der. Mød Konstantin Monastyrsky, forfatteren bag bogen Fiber Menace. Bær over over med hans tykke accent - han er født i Ukraine - og nyd hans humor og hans kluklatter:
SE HANS FILM HER I FULL-SCREEN
ELLER BESØG HANS HJEMMESIDE HER
Low Carb - On Planet Earth for 3 million years and counting ...
Opslag
Tillykke med jubilæet!!!
SvarSletMeget charmerende accent hos dagens helt, godt der også var noget tekst med.
Det stemmer meget godt overens med mine og mange andres erfaring at det ikke føles godt at overdrive med fiberne medmindre man vil drikke vand dagen lang.
Tak for det ;-) Nu går jeg mod de 1000!
SvarSletPrøv at gå ind på Fuldkorn.dk for sjov og kig på deres Vidensgrundlag. Det er en laaang rapport fra DTU om kostfibre og fuldkorn og forbindelsen til livsstilssygdomme og kræft. Det er ikke imponerende, hvad de formår at grave frem af argumenter for deres sag - især ikke, hvis man er kvinde.
Sikken redelighed.... Hvor vil tarmsygdomme eksplodere, hvis folk hopper med på den vogn. Det er slemt nok i forvejen, hvor helbredet ødelægges af den belastning, kroppen udsættes for ved at skulle bruge ressourcerne på at uskadeliggøre alle disse kulhydrater, man i forvejen sætter til livs. Jeg gruer for fremtiden.
SvarSletEn god kilde til orientering om brødets velsignelser:
1. Præsentation: http://lillemaane.no/katalog/bedre_uten_brod.html
2. Uddrag: http://lillemaane.no/utdrag/utdrag_bedre_uten_brod.pdf
Jeg har levet selv vellykket uden brød i over tyve år. Det er som om tiden står stille på mange helbredspunkter hos mig, modsat andre, der hellere risikerer deres helbred, end opgiver deres brødafhængighed.
Jeg har været inde og se på Fuldkorn.dk. Efter denne oplevelse fatter jeg slet ikke, på hvilket grundlag de overhovedet kan søsætte denne kampagne. Der er jo INTET fornuftigt grundlag herfor.
Kan det være fordi man kalkulerer med, at folk (som sædvanlig) kun læser overskrifter og vil derfor overse den åbenlyse mangel på gode grunde til at spise mere korn-mad. Det er i hvert fald ikke helbredet man fremmer. Hvad søren er det så til for?
Anina (vink)
Det er da overraskende (for mig) at det er så tyndt et grundlag de har for fuldkornskampagnen.
SvarSletDet kan være det der er forklaringen på at japanske kvinder ikke er så ramt af brystkræft.
Jamen, der er nærmest tale om en religion. Foretagendet har en gruppe inde på facebook, der hedder Fokus på fuldkorn. Gruppens skaber startede det første indlæg således:
SvarSlet"Vi ved alle, at fuldkorn er sundt."
Så er stilen lissom lagt.
Burkitt og andre, der gav videnskabelig substans til fiberbølgen, havde deres teorier fra studier i Afrika, hvor cancer var fraværende i helbredet og fibre fra grønt og frugt nærværende i kosten. Man sluttede sig til, at fibre som sådan var årsagen.
Medierne tog fat i det som en verdensnyhed, og fødevarefabrikanterne var kun alt for glade for nu at kunne sælge deres ellers ubrugelige kornskal-dele som det sundeste sunde.
(Er lige ved at læse Barry Groves' nye Trick and Treat ... spændende sag)
Tak for bogtips, Anina, ærgerligt, at Lutz' bog ikke findes på dansk (eller gør den?).
Jeg tror ikke (med beklagelse) at Lutz`bog er oversat til dansk. I det hele taget er der ikke ret mange innovative bøger i helbredsrelaterede emner, som oversættes til dansk. Svenskere og nordmænd er langt heldigere.
SvarSletMen vi har jo en boghandel, som specialiserer sig i at skaffe norske og svenske bøger til danske læsere. http://www.aok.dk/shopping/bog-og-reol . Norske bokmål er jo så tæt på dansk, at det burde ikke være vanskeligt at kunne læse bogen.
Så er der en anden bog, mest for de tarmsyge, hvor brødet er grundigt omtalt som medårsag til tarmsygdomme: Elaine Gottschalls "Bryd den onde cyklus" ("Specific Carbohydrate Diet"). Det er med tarmsygdomme som det er med diabetes, hvor diabetiker-kost er en velsignelse for resten af familien - er den korrekte diæt for den tarmsyge - en ideel kost for de pårørende.
Så er det Mik Aidt, som på hjemmesiden http://www.scdiet.org/dk/dk6.html - har samlet en del viden og korrespondance relateret til Wolfgang Lutz.
Derudover er det småt med brød-relateret info på de danske sites. Godt nok findes omtalen en en vis udstrækning på nogle få mindre sites, men da de samtidigt halsløst efteraber de politisk korrekte fordomme mod salt - linker jeg ikke til dem ;).
Anina (vink)
Tillykke
SvarSletJeg bliver nok aldrig helt grynfri...
men jeg prøver virkeligt i det daglige at efterlever det ...
Nej det er godt nok ikke særligt imponerende forskning...
Og så glemmer man også hele problematikken med fytinsyre
Når jeg spiser grove gryn er det alt brød/gryn der har været i blød/surdej for at hindre fytinets problematik...
Tak for det, Henriette.
SvarSletFytin ... jeg sætter også familiens havregryn i blød og langtidshæver brødet af samme grund. Jeg iblødsætter endda pandekagedejen (som jeg laver med 40/40/20 mandelmel, grahamsmel og hvedemel og med mange flere æg, end opskriften kalder på.
Nogle gange bruger jeg 100 procent mandelmel - når jeg selv vil spise med - og der er hemmeligheden at lave kagerne i en blinispande eller fire små kager ad gangen på en almindelig pande. De hænger nemlig dårligt sammen, hvis man laver dem almindeligt store ,-)
/Michael
Det lyder godt med de der pandekager.
SvarSletJeg bruger oftest ricotta og mandelmel hvis jeg laver små tykke pandekager.
Har også experimenteret med hørfrø og mandelmels brød. Men hvor er mandler peberede i pris...
Man kan købe billigere økomad i Tyskland, evt. bestille det på nettet.
SvarSletIsær mandler nødder og olier skulle være billigere, men jeg har ikke prøvet det endnu.
Tak Inger- det ku da være jeg sku prøve det .)
SvarSletPlejer altid at ha mandler med hjem fra Sverige.
Prøv at kigge på Kernesund hjemmeside, Ninkas blog der hedder Tudetur og kommentaren fra Maya Jacobsen.
SvarSletJeg tror bloggeren er temmelig fedladen.
SvarSletJeg tror, den seneste anonyme kommentator er en rigtig nisse ;-)
SvarSlet