Kostbloggeren kaster sig i dag ud i et eksperiment, der vil få enhver diætist til at falde ned af stolen og få knækbrødet med Cheasyost galt i halsen. I de næste næsten tre uger står den på 100 % animalsk føde og 0 % vegetation. Eksperimentet er affødt af, at vi her på siden er overbevist om, at en sådan føde er noget nær det perfekte for mennesket.
Reglerne er simple: Ingen planteføde ud over krydderier, hvortil chili, hvidløg og ingefær i små mængder henregnes, olivenolie og kaffe. Ingen mælkeprodukter ud over en smule fløde. Og masser af kød, fedt, æg og fisk. Kulhydratindtaget bliver minimalt og vil stamme fra æg, fløde og lever samt de nævnte krydderier.
Dag 1 startede med bacon og æg. Frokosten, som er afbildet ovenfor, var en 200 grams økologisk hakkebøf, tre skiver bacon, et spejlæg, 2 hvidløg, smør, olivenolie, tørret basilikum og chili. Aftensmaden bliver 1/2 stegt kylling.
Kosttilskud?
Hvis jeg levede for 5000 år siden på den amerikanske prærie i perfekt symbiose med de græssende bisonflokke, ville jeg sagtens have kunnet nøjes med kød, fedt, indmad og marv. I vor tid er der langt mellem de græsfodrede dyr, selv om jeg gør meget for at opsøge dem. Derfor vil jeg fortsætte min vane med at tage fiskeolie og supplerer desuden med cal-mag/d-vitamin og kalium. Sidstnævnte råder mange eksperter til i overgangsfasen.
Jeg spiser normalt med glæde frugt, bær, nødder og grønt og vil da også vende tilbage til disse lækkerier, der i fornuftige mængder bestemt har en plads i den moderne menneskeføde. Det næste stykke tid vil mottoet være en lille omskrivning af Michael Pollans berømte dictum: Eat food. Not much. And no plants!
Undervejs kommer vi ind på tidligere eksperimenter mage til mig, berømte carnivorer, videnskaben bag, træning uden kulhydrater og meget andet. Det skal nok blive både sjovt og spændende.
Tournedos med svampe og syltede rødløg
1 dag siden
Hej lyder spændende...
SvarSletSelv lever jeg næsten 100% animalisk.
Her i Sverige hvor jeg nu bor har jeg mulighed for selv at jage en stor del af min føde, resten bliver købt af private opdrættere.
Kødet bliver suppleret med masser af æg, og lidt fuldfed ost.
En frugt i ny og næ, bær i sæsongen, grønd i form af avokato og brokkoli flere gange om ugen,nødder ligeså.
Multivitamin, fiskeolie.
Udskejelse i form af lidt rødvin til bøfferne og i venners lag, en sjælden gang mørk chokolade.
Energien i top.
Tung fullbody styrketræning 2-3 gange ugentlig, sprint 1-2 gange ugentlig.
Cykling, gåture i skoven så tit som muligt.
Og kan alt dette så lade sig gøre på minimum kulhydrat? jo energien er i top, muskelstyrken og konditionen ligeså.
90 kg fordelt over 178 cm, en cifret fedprocent.
Spændende at følge dit eksperiment.
Hej du, og tak for din kommentar. Din nuværende kostplan ligner min på en prik - altså den, jeg har holdt mig til i næsten 2 år nu. Der ryger også nogle pilsnere ned en sjælden gang og sågar en flødeis.
SvarSletDet lyder fantastisk selv at (have tid til at) kunne jage sin føde. Snakker vi primært hjorte og den slags eller kommer der også vildsvin, kaniner eller elge i sigtekornet?
Også din træning ligner min. Min sprint er dog pt. afløst af småløb pga. restitution efter knæoperation, men så foregår al løb til gengæld på forfoden, så knæene skånes mest muligt. Og højst 15-20 minutter pr. gang.
Jeg håber, du holder dig til her og følger med, og at du vil byde ind med erfaringer her og der.
Hej igen...
SvarSletDe sidste måneder har det været svin det har drejet sig om, da de kan jages året om.
Jagttiden på rådyr starter her i midtet af august, mens de større hjortedyr først må jages senere på efteråret. For mit vedkommende jager jeg alle hjortedyr, også elg. Jeg har en stor fryser så jeg spiser varieret vildt hele året.
Lyder kedeligt med dit knæ, god bedring med det.
Jo jeg følger din blog, har gjort det længe, og skal nok kommentere hvis jeg har noget klogt at sige.
Jeg synes at du har god indsigt i kostproblematikken, og dine meninger om dagens kostråd ligger tæt op ad mine.