mandag den 14. september 2009

Frifindelse af fed mælk afvist af læge

Politiken skriver, at en man i England har fundet ud af, at et solidt indtag af fede mejeri-produkter tidligt i livet beskytter mod hjerte/kar-sygdomme - stik imod den danske elite inden for kostforskning. Måske var det på tide, at de høje herrer undersøgte tingene nærmere frem for blot at agere papegøjer og citere fra De 8 Kostråd.

En dr. Christian Mølgaard fra institut for Human Ernæring - der, hvor Arne Astrup holder til - undsiger undersøgelsen med en for instituttet vanlig arrogance:

De fleste er enige om, at man skal undgå fed mælk. Og jeg har også svært ved at forestille mig, at det skulle være godt at indtage mælkefedt i store mængder.

Læg mærke til, at det for ham handler om tro! Han har svært ved at forestille sig, at fed mælk, smør og fede oste skulle være sundt. Han har jo altid fået at vide, at animalsk fedt skal undgås for enhver pris! Han siger ikke, at de selv har undersøgt sagen, men henviser blot til sin manglende forestillingsevne. Utroligt!

Der er i øvrigt typisk for de fedtforskrækkedes retorik: De refererer altid til konsensus, som om det var en garanti for sandheden, at man har lokket millionvis af mennesker og mange tusinder godtroende forskere til at tro noget.

Han fortæller videre, at mælken fra dengang - ca. 50-60 år siden - var anderledes og måske sundere, da køerne gik mere på græs og dermed opnåede en anden fedtsyresammensætning. Øh, har vi malkekøer i dag, som går på græs? Nå ja, ØKOLOGISKE! De skal gå minimum 150 dage om året på græs, og mange går ude meget mere.

Forskellen på mælken i dag og for 50 år siden er også, at man i dag har smadret mælken fuldstændig med alle de her tossede varianter som fx fedtfri mælk. Morsomt, at det måske netop er fedtet i mælken, som er godt for os. Altså hvis køerne går på græs og så videre. Morsomt, hvis ikke det havde været så tragisk.

I Sverige går debatten på, at man skal sørge for, at børnene får federe mælk. Her i landet skal Mølgaards ligesindede nok med tiden få gennemtrumfet, at der kommer minimælk i sutteflasken.

25 kommentarer:

  1. Ja det er pokkermer trist at man endnu engang forsøger at skyde den fede mælk ned selv om alt mange gange har vist at mættet fedt ikke er farligt.

    Jeg er IKKE i tvivl om at HVIS / NÅR man drikker mælk så skal man ha den rene fede mælk.

    Det ville være fedt hvis vi kunne få udbredt rå mælk til Danmark.
    I mangel af bedre købte jeg Irmas Maxi jersey sødmælk med naturligt fedt indhold 5,6 %
    - den er der da noget ved ;) men kommer kun i halve liter til 7 kr
    og så en sweitsisk Gruyère ost til en lille formue men blev så glad da jeg så at den var lavet af rå upast mælk.


    Jeg drømmer mig tilbage til min brndom hvor vi hentede rå jersey mælk på den lokale gård- sjovt nok var folk ikke specielt fede trods forbrug af den, smør og piskefløde.

    SvarSlet
  2. Ja, når man nu ved at et stort indtag af mættet fedt og et lille indtag af kulhydrat stimulerer til højere produktion af de positive(opbyggende) hormoner, skaber flere og større/effektivere mitokondrier i musklerne således at man får en højere forbrænding og dermed bliver slank og muskuløs, så kan man undre sig over at de mennesker der har fået ansvaret for kostrådene til befolkningen anbefaler at man spiser kulhydrater der ødelægger hormonsystemet, skaber insulinresistens, overvægt og diabetes.
    Jeg har meget svært ved at tro at de er uvidende, desværre er det nok manglende mod til at svømme imod strømmen. Hvad med at lade være med at svømme i det hele taget, og i stedet beskæftige sig med noget man kan makte?

    Selv har jeg lige spist vildsvin i flødesovs med champingnon.
    Gæt om jeg har dårlig samvittighed:))

    SvarSlet
  3. I øvrigt, så hed det også i artiklen, at den gruppe, der drak meget fed mælk (almindelig mælk) "generelt fik mere varieret kost med mange grøntsager og mere fedt, æg og frugt" ... Hallo, det lyder altså som om, vi har fundet os en SUPER-DIÆT her!


    @Henriette - Ovre i pigernes institution har de lige fået sådan en flot flyer fra Alt om Kost med anbefalinger til en god, sund frokost. Her er 2 højdepunkter:

    1 - Vælg magert kødpålæg som filet, skinke eller fedtfattig leverpostej (bønnepostej o.lign. er ernæringsmæssige erstatninger for kødpålæg).

    2 - Hvis der skal fedtstof på brødet, så vælg plantemargarine eller minarine.

    Oh ... My... God ...! Gad vide, hvornår jeg får en reprimande for at give pigerne tynde skiver hjemmebagt og langtidshævet speltbrød med tandsmør og superfed spegepølse? En af pædagogerne sagde engang til mig, at "den der klapsammen med flødeost, den var altså et hit" ... jo tak, det var bare en god centimeter smør ;-)

    @ Anonym - hej, det er dig med Sverige og skoven og jægeriet, ikke sandt? Kan vi ikke få lov til at kalde dig et eller andet? Hvis ikke du selv foreslår et alias, så vil jeg fremover kalde dig Hjortedræber efter J.F. Coopers indianerromaner ;-)

    SvarSlet
  4. Jo det er mig...
    "Hjortedræber" var en af mine favoritter da jeg var dreng, har sikkert været med til at inspirere mig til den livstil jeg har valgt :-)

    SvarSlet
  5. Hur kan politiker och andra tro att det blir bättre av att ta bort fettet i mjölken? Och därmed vitaminerna. Sen tillsätta kemiskt framställd D-vitamin och tro att mjölken då blir sundare?

    Kor som får äta det de är avsedda för, gräs, är ju den mest naturliga källan till nyttig mjölk. Inte något som manipulerats på en fabrik och kallas fettfri mjölk.

    Är det då så konstigt att barn och vuxna blir feta och sjuka?
    Jag hoppas för våra kommande generationer att vårt naturliga sätt att äta främjas. Kött, fisk, grönsaker, bär, smör, ost och grädde. Mer behövs inte.
    Ha det gott./ Birgitta

    SvarSlet
  6. @Hjortedræber - Herligt!

    @Birgitta - Mht. fremtiden, så har Arne Astrup, Claus Meyer og Co. fået 100 millioner kroner til at udvikle The New Nordic Diet. De har nogle gode pointer: spis fisk, bær, kål, vildt og græssende kvæg.

    Æg får sikkert også en plads i den nye diæt, men du kan være sikker på, at animalsk fedt vil være lige så stor en skurk i New Nordic Diet som i De 8 Kostråd. De er nemlig blevet forelskede i nogle nordiske afgrøder som perlebyg, rug og havre. Det er fint derhen, at der ikke er så meget gluten i disse kornsorter, men det er stadig - hallo - stivelse, som ødelægger vores metabolisme, og proteiner, som er fundamentalt set er fremmede for os.

    Se http://politiken.dk/tjek/dagligliv/mad/article737692.ece om diæten.

    Jeg vil dog holde øje med disse New Nordic'ere. Måske kan de påvirkes af fakta.

    SvarSlet
  7. Plus i øvrigt, at de er helt tossede med rapsolie. Og mens rapsolie har en masse monoumættede fedstoffer, som animalsk fedt i øvrigt også er proppet med (hvilket man aldrig hører noget om), er det visse problemer med olien: http://www.westonaprice.org/knowyourfats/conola.html

    SvarSlet
  8. Oh de der for færdelige brochure man får stoppet i halsen alle steder... heldigvis er min teenager uden for pædagogisk rækkevidde.

    Hun spiser mindst 1 pakke thise eller naturmælk smør og godt med piskefløde i løbet af en uge.

    Hver morgen spiser hun omelet eller røræg af 2 æg - med grøntsager og evt ost i.
    grøn eller urte te med honing ( eneste rigtige sukker)

    Frokost: kolde kyllinge stykker, rå grøntsager, måske frugt og speltbrød med meget smør- når hun spsier smør er det altid tandsmør.

    eftermiddag- MANGE nødder ( og nok lidt for meget mørk chokolade)- frugt og bær fra haven

    Aftensmad kød og evt fisk med grøntsager og smør eller fløde sov til.

    Og hun er sund og rask- næsten aldrig syg
    - slank uden at være mager.

    Men jeg kan lige forestille mig sundhedsplejerskernes ansigt hvis hun fortalte hvordan hun spiser.

    Astrup - har jeg efterhånden mistede alt respekt for- men det er da fint at fokusere på nogle af de fine og gode råvarer vi har - men hvor er den gode ost og smør ????

    Rapsolie
    - problemet er i mine øjne ikke så meget det mono umættet fedt (det får jeg såment også fra olivenolie, nødder mm) men mere det faktum at det indeholder hele 23 % omega 6 - mod oliven olies 10 % .og omega 6 skal vi jo helst holde ret langt nede....
    Både omega 3 og 6 gør at det er rigtig ustabilt fedt
    - og derfor er det jo totalt håbløst at folk blver ved med at stege i det.
    Jeg er ikke særlig vild med smagen personligt- men det er ok i små mængder i en koldpresset version som salat dressing- men jeg synes at oliven olie smager bedre..
    Jge synes det er fint man dyrker rapsolie i DK - men man skulle ærlig talt hælde dem på vores biler i stedenfor.

    SvarSlet
  9. Ja självklart ska ägg vara med på min lista över bra mat. Glömde dem i går kväll.

    Tack för de intressanta inlägg ni skriver, både Budzinski och Henriette.
    Det är intressant att läsa för en svensk, hos oss övergår debatten ibland till rena personangrepp. Ni verkar ha en bättre blogg-moral här i Danmark :)
    Ha det gott./ Birgitta

    SvarSlet
  10. Birgitta, den gode moral skyldes nok at vi alle er enige:-), jeg kender da op til flere der ikke har noget pænt at sige om de meninger der er fremkommet i denne debat.
    Jer bor selv i Sverige og følger med i debatten her, det er rigtig at det er personligt iblandt, men det skyldes delvis at LCHF er ved at være så stort i Sverige at nogen føler/kjenner det som en trudsel/hot.
    Jeg har kun voksne børn, men da jeg har spist "jægerkost" igennem mange år er de godt informerede om hullerne i "kostrådene". Jeg ser det faktisk som en af de største gaver vi kan give vores børn, således at de slipper for at drages med alle velfærdssygdommene.
    Gudskelov har mine to døtre ført det videre til deres børn, de får godt med fedt kød, æg, smør og græsk yugurt suppleret med fiskeolie(jeg ringer jævnlig for at sikre mig at de ikke har for travlt til at huske det:-))

    SvarSlet
  11. Tak for de rosende ord, Birgitta. Jeg var lige inde på din side og kigge: Sikke mange lækre opskrifter og flotte billeder. Det er meget inspirerende. En af de store anker fra Astrup og Co. om LCHF er, at den er uappetitlig! What do they know?

    Det er skønt at høre, Hjortedræber, at du har formået at give dine kostideer videre til børn og børnebørn. Du har helt ret i, at det - sammen med kærlighed, selvfølgelig - er den største gave man kan give: god information om kost og levevis i øvrigt (motion, interesser etc.)

    Jeg var barn i slut-60'erne. Vi drak sødmælk, men da jeg var lidt buttet som barn (jeg har set billederne, det var helt normalt!), fik læge/sundhedsplejersken lokket mine forældre til at skifte til skummetmælk.

    Min far viste mig med sit eksempel, at man sagtens kunne spise fedtkanterne på koteletter, oksestege etc. Og æg hver dag.

    Læser du Dr. Michael Eades' blog, som jeg linker til? Ham kunne du nok relatere meget til, ikke mindst fordi han nok er din generation. Han nævner fra tid til anden sine børn, og hvor glad han er for, at børnebørnene får rigtig mad og lov til at være ude i solen uden solcreme.

    SvarSlet
  12. Hej B...
    Ja jeg besøger med mellemrum Mik´s blog, klog mand...
    Og så er jeg en meget ung bedstefar...det første barnebarn som 40´årig:-)
    Det er fedtet der gør det:-).

    Vedr. fedt og idræt så burde du læse svenske Frank Nilsson´s bog om LCHF og idræt, virkelig en bog der er værd at læse for en LCHF´er med hang til træning.

    SvarSlet
  13. Hjortedræber, er det "I stället for doping", du mener?

    SvarSlet
  14. men behøver det at være så sort/hvidt, da jeg var barn var der heller ikke mange overvægtige og slet ikke børn, selvom vi fik både havre, rug og kartofler,

    SvarSlet
  15. Ja B. det var den bog jeg mente.

    Nej Inger, det behøver ikke være så sort/hvidt men næsten.
    Du skal også tænke på hvor aktiv man var før i tiden, samt det faktum at der ikke fandtes så mange rafinerede fødevarer som i dag.
    Men alligevel uviklede mange "gammelmandssukkersyge"(Diabedes 2)når man kom op i alderen og ikke var så aktiv længere. Disse mænnesker havde holdt konsekvenserne af en forkert kostholdning(for mange kulhydrater)nede ved at være meget aktive.
    I dag hvor aktivitetsneveauet er dalet kommer konsekvenserne tidligere. Dermed ser vi at selv børn får "gammelmandssukkersyge".
    Og så har man så valgt at kalde det Diabetes 2 i stedet, hvorfor?
    Hvis man vil være lidt konspiratorisk er det nok for at "gammelmandssukkersyge" kan behandles ved at fjerne de kulhydrater der til sidst belv for meget, fra maden, mens Diabedes 2 er en vælfærdssygdom som vi skal behandle for med "livsstilsmediciner" som er en milliardforretning for medicinalindustrien.
    Følger disse mennesker de almindelige kostråd er de faste kunder resten af livet.

    SvarSlet
  16. Kom til at poste som anonym, det er altså mig:-)

    SvarSlet
  17. Hej Hjortedræber
    Jeg er enig i det meste af det du siger, når vi tænker på raffinerede madvarer og vores mere stillesiddende livsstil idag, jeg tror også mange af os får for mange kulhydrater i forhold til vores aktivitetsniveau, men jeg synes ikke at man behøver at skære alle kornprodukter over en kam, der er da stor forskel på f.eks.en portion havregrød og en portion cornflakes, en skive fuldkornsrugbrød og en skive hvidt franskbrød.
    Hvis vi kigger på børnene og for den sags skyld også mange voksne er problemet alt for mange søde sager slik sodavand o.s.v. for meget hvidt brød og for lidt næringrig mad, det er ihvertfald det jeg ser rundt omkring.
    Jeg tror måske jeres budskab ville trænge bedre igennem hvis det blev modereret lidt og lagde sig lidt mere op af vores traditionelle madkultur.

    Diabetes 2 bliver nu først og fremmest behandlet med vægttab og motion.

    SvarSlet
  18. Hej igen Inger...
    jeg er helt enig i at sodavand og slik er det værste, men mest for det er lættere at spise for meget af det, da man falder over det alle vegne. Det er mere "cool" at gå på gaden og tygge på en marsbar end en franskbrød/rugbrødsmad, samt at man gerne har fedtstod og proteiner på brødet, og på den måde modvirker sukkerbelastningen noget.
    Men på samme kalorieantel er fortskellen på brøds og vingummis indflydelse på blodsukkeret meget mindre en de fleste drømmer om.
    Vedr. forskellen på havregryn og kornfleks´s indflydelse på vores blodsukker er den stort set ens.
    Det samme gælder forskellen mellem groft rugbrød og hvidt fransbrød.
    Vi bliver bildt ind, at bare vores kornprodukter er mindre rafinerede er de bedre, men gentagne undersøgelser viser at der er stort set ingen forskel.
    Vi bliver snydt igen...desværre.

    SvarSlet
  19. Og det var så mig igen..jeg lærer det nok:-)

    SvarSlet
  20. Så fandt jeg lige en tabel med Glykæmisk indeks.
    Jeg kan godt se der ikke er så stor forskel på rugbrød og franskbrød, men på havregrød og kornflakes er der nu. Og havre skulle virke blodsukkerstabiliserende i sig selv.
    Men sammensætningen af måltidet betyder jo også noget, hvis man f.eks. spiser rugbrødet med makrel og mayonaise, som jeg lige har gjort falder blodsukkerbelastningen en del.

    SvarSlet
  21. Lige nøjagtig, derfor er brød bedre end slik, man har normalt noget fedt og proteinrigt på brødet.
    Selv nøjes jeg med fisken og maynasien, gerne moset sammen med avokato.
    Vedrørende havregryn og GI så er der forskel på havregryn, de rigtig rafinerede der smager som slik ala Solgryn, ja de er nærmest slik, især sammen med skummetmælk og sukker på.

    SvarSlet
  22. Hvis mælk var så hamrende sundt, så gad jeg godt vide, hvordan asiater kan overleve. Mælk er helt unødvendigt. Spis heller som en japaner, så lever du langt længere. Samtidigt bevarer du den slanke linje.

    SvarSlet
  23. @Jacob - ingen (her) siger, at mælk er nødvendigt. Det kan blot for mange mennesker være en fornuftig del af kosten. Fed mælk, altså. Og fede oste, fløde, creme fraiche, sødmælksyoghurt, 10% yoghurt osv.

    Asiatere er ofte laktose-intolerante, så det er fint for dem aldrig at røre mælk. Vi nordboere kan over en bred kam tåle og trives med mælk, men det er naturligvis ingen nødvendighed. Og giver det knas, så drop det.

    Som Weston A. Price fandt ud af på sine rejser verden rundt i 1920erne og 30erne, så var der blandt de oprindelige befolkninger mange FORSKELLIGE måder at opnå et rigtigt godt helbred på - og gode tænder. Fermenteret havre og fårekød i Irland, ost, mælk, smør og rugbrød i Svejts osv. Hertil kommer Masaierne, der spiser mælk, blod og kød og Inuiterne, der gnasker caribou og sæler i et væk ...

    SvarSlet
  24. Komælk har en række uheldige egenskaber. Især hvis du er teenager, det giver nemlig uren hud. En undersøgelse fra Harvard bekræfter med 47.000 tusind dette
    (http://www.dr.dk/Regioner/Kbh/Nyheder/Andet/2005/04/23/085839.htm)

    Jeg har selv venner som har oplevet at komme af med bumser ved at skippe mælk.

    Derudover er komælk beregnet til en kalv, som skal tage et kg på om dagen. Det er således fyldt med diverse hormoner og vækstfaktorer. Det har også en helt anden sammensætning end menneskemælk som netop er beregnet til mennesker. Der er fx langt flere med brystkræft her i Europa end fx i Asien, hvor det ikke er kotyme at drikke komælk.

    SvarSlet
  25. Meget sigende, at eksperten siger, "skummetmælk og letmælk er faktisk de værste syndere".

    Mini-, Mille- og Fedtfri mælk ville sikkert være endnu værre, og det er derfor, at vi her på siden aldrig drikker andet end sødmælk og fløde, når det endelig skal være ;-)

    Men Jacob, det er superfint, at du har taget den stilling til mælk. Og vi kan sagtens blive enige om, at det er skabt til kalve. Det kan helt sikkert undværes i vores kost. Lige som alle andre mælkeprodukter kan det. Mange har sikkert også nogle problemer med det - problemer, som bare ikke opdage - pga. de der hormoner og andre ting, du peger på.

    Nogle her på siden - Inger? Henriette? - snakker om A1 og A2 mælk, så der er helt sikkert mere mellem himmel og jord, end der står i mælkemontrerne rundt omkring i supermarkederne.

    SvarSlet