onsdag den 20. januar 2010

Magre oste kedelige af én eneste grund

"Magre oste er for kedelige", skriver en kostekspert på politiken.dk. Hun efterlyser mere fokus på smag i kategorien 30+. Men hvorfor ikke bare købe rigtig ost?

Grunden til, at kosteksperten overhovedet beskæftiger sig med Frankenfoods som fedtreducerede oste og den slags djævelskab, er jo hendes præmis: at fedt er dårligt, og mættet fedt det værste i verden.

Hendes problem - eller snarere, de-som-følger-hendes-råds problem - er, at præmissen er falsk. Mættet fedt, som verdens førende eksperter kunne vise ved sidste års konference på Christiansborg - tjek SFC2009 - er i værste fald harmløst og i bedste fald godt for os. Faktisk blev det vist på konferencen, at især fuldfede mælkeprodukter havde en tendens til at være sygdomsbeskyttende. Jo større indtag, jo mindre diabetes, hjertesygdom, kræft osv.

Og hvis vi vender tilbage til den kedelige fedtfattige ost, mon så ikke problemet ligger i selve den forkvaklede filosofi? Folk med hang til fedtfattige oste går jo efter disse produkter ud fra en - godt nok misforstået - forventning om større sundhed. Fedtfattig ost er således et pligtprodukt for dem, og pligtprodukter behøver producenterne ikke at kræse for. Der skal prisen bare ned, ned, ned, og så køber folk løs, løs, løs.

Fuldfede oste, derimod, bliver købt af folk med fokus på smag og kvalitet, og derfor kæmper producenterne - heldigvis - om at lave det bedste, mest delikate produkt inden for genren. Og lækre, sunde og fuldfede oste er denne verden heldigvis fuld af ;-)

Kostbloggerens favoritost - sådan til daglig - er for tiden en økologisk sag på 45+, som forhandles i SuperBest. Efter en halv time ved stuetemperatur er denne gyldne blok den rene himmerigsmundfuld.

Hvilken ost er din favorit?

18 kommentarer:

  1. Ja har lige haft en periode med totalt osteoprør.
    De fedtfattige nægter jeg at spise og jeg mister i det hele taget lysten til ost og andre mælkeprodukter når det bliver et spørgsmål om bestemte mængder hver dag for at få kalk nok.
    Om mælkefedtet er sundt eller ej er der jo stadigt delte meninger om på en måde virker det meget logisk på mig at mælk der fra naturens side er beregnet på at fede en kalv op ikke passer til mennesker. Og der er også spørgsmålet om væksthormonerne i mælken.
    Men som så meget andet går det nok an i mindre mængder, franskmændene spiser da både smør og fed ost og er samtidigt på nogle områder sundere end os danskere.
    Hvad heddder osten i Superbest, hvis jeg snu skulle blive ostelækkersulten en dag?

    SvarSlet
  2. Ja, regeringen og Arlas 'Morgenmælk'-kampagne er til at få lange ører af. Kaffe med fedtfattig mælk er en joke ved siden af kaffe med fløde. Lev dog livet!

    Et eller andet sted betragter jeg mælk som flydende kød. Jo, jeg kender godt til problematikken om kasein og kræft, laktose og intolerans og væksthormoner, men det er jo modermælk, vi taler om. Det er ulogisk, at der skulle være noget rigtihg skadeligt i det - selv om det er beregnet til kalve.

    Faktum er, at det indeholder gode mættede fedtstoffer, lidt CLA og omega-3 (hvis koen har gnasket græs), gode proteiner, kalk, fosfor, vitaminer og så en sukker, der er meget venlig ved blodsukkeret (lav GI).

    Kød er jo heller ikke 'beregnet' til os, men blot noget vi har lært at trives på igennem evolutionen. For mange af os kan det samme være tilfældet for mælks vedkommende, ko-, gede-, fåre- eller sågar kamelmælk, som jeg så et spændende indslag om i TV-avisen for nogle dage siden.

    Damn it - jeg kan se, at jeg er nødt til at gå i SuperBest. Jeg kan ikke huske, hvad den hedder, men ved, hvor den ligger. Jeg tager den altid ud af emballagen, når jeg åbner den (alle mulige kan jo have rørt ved den ;-))

    PS - Du så mit svar på bacon, ikke? Jeg slettede den version af indlægget, som du kommenterede forleden.

    SvarSlet
  3. Jo jeg så det godt, er enig i at kvaliteten af mad er vigtig, men min favoritbacon er så tilfældigvis fedtfattgt, det er kalkunbacon, den har altså en lækker smag.

    SvarSlet
  4. Jeg går efterhånden mere efter friland end efter økologi, og - igen - SuperBest sælger bacon fra Frilandsgrise i blokke, og sådan en fem-ti tynde skiver af det (i ovnen v/180 grader i 10 minutter ca.) er superlækkert til et par blødkogte æg ;-)

    SvarSlet
  5. Jeg spise ost - fed ost :D
    - og nej jeg tror slet ikke på at mælkefedt er farligt
    - men at der er nogen folk der af genetiske årsager skal holde sig fra især drikkemælk- men smør tror jeg faktisk er sund for alle.

    Jeg synes Goudan fra naturmælk er er fin all round ost

    På et tidspunkt havde netto en rigtig god øko cheddar.

    Egentlig kan jeg også godt lide harvarti og samsø oste men de findes ikke i øko version.

    Bacon- jeg jeg synes ikke kalkun bacon er interessant
    - men kan godt lide det økologiske fra Farre slagteren.

    Og så har jeg lige fyldt fryseren op med øko smør- fordi brugsen har 20 % på øko varer
    Men egentlig synes jeg at naturmælks smør smager bedre,
    Piskefløden har desværre være udsolgt både sidste uge og igår- øv.

    SvarSlet
  6. @Henriette - Brugsens øko-smør er fra Thise, ikke sandt? Jeg synes altid, det er meget lyst - selv om sommeren. Og selv med 20 procent kan det ikke hamle op med min Nettos pris på Naturmælk Smør - og det er knaldgult og smagfuldt til langt frem i november: 12,75 pr. pakke. Jeg køber altid en hel boks ad gangen med ti styk i.

    Jeg kender en landmand, der forleden sagde, at han elsker smør og overvejede at fryse det ned sammen med ispinde som en lækker snack. Måske kunne man blande lidt Grønne Gården saft i smørret og lave lækre is til ungerne ;-)

    SvarSlet
  7. Ja Thises smør er ret lyst og ikke så spændende som Naturmælks
    - tror simpelthen at der er for lidt jersey mælk i
    Ikke mindst fordi de jo har en kærgården lign produkt i Irma - som er baseret på Jerseymælk.
    Men desærre med rapsolie i.

    I hvor kunne jeg godt tænke mig at thise lavede nogle rene jersey produkter.

    12.75 det er godt nok billigt;
    Det ville min datter elske- er er besat af smør- helt i orden da hun ellers er fedtforskrækket mht kødfedt.

    SvarSlet
  8. @Inger - så var jeg en tur i SuperBest og handle ost. Den er fra Hedeagergaard, en øko-Danbo Guld på 45+. Helt fantastisk. Hedeagergaard lader til at været et fornuftigt sted:

    http://www.hedeagergaard.dk/

    SvarSlet
  9. Fed, men fast, ost, tak. Og det finder jeg ikke når der står Danbo på etiketten - Vandbo ville være mere rammende. Jeg spiser Fontal, som for tiden fås i Føtex i dansk variant, og som jeg ellers køber i mit italienske delikatessemarked, Supermarco bag Fisketorvet. Den smager som min barndoms ost med rød skorpe, hvilket Danbo med rød skorpe ikke gør.

    SvarSlet
  10. Tak for oplysningen.
    Jeg købte en øko Them igår, den er ok, men ikke fantastisk.

    @Lotte, den vil jeg prøve at se efter i Føtex.

    SvarSlet
  11. Først tak for en super god blog!
    Jeg er til Mamut ost 45+. Den fås bl.a. i Netto og bilka så vidt jeg husker.

    SvarSlet
  12. Hej KP

    Tak for kommentaren, tak for tippet (den skal testes) og tak for rosen. Som man siger: "Tell your friends" ;-)

    SvarSlet
  13. Så sent som her i frokot-pausen i dag anbefalede jeg alle at besøge din blog - det var jo passende lejlighed ikke mindst fordi snakken gik på at der manglede smør på bordet... ;)

    SvarSlet
  14. Ha ha, tak for det. Mangel på smør ... det lyder som en sag for arbejdsskadestyrelsen eller en anden ansvarlig myndighed. Jeg mangler aldrig smør - køber altid en stang med 10 pk. ad gangen i Netto (fra Naturmælk).

    Ja, korstoget mod smør, som blev skudt i gang herhjemme i 70'erne, er en af mine yndlingsemner. Da det offentlige pludselig gik imod smør, dukkede alt det der Lätta- og Minarine-helvede for alvor op. I dag har vi Becel, som gudhjælpemig lige har fået lov af EU til at sundhedsanprise deres unaturlige smørelse. Det sænker nemlig kolesteroltallet!

    Jeg husker tydeligt en slags debat på TV om smørret fra dengang. Niels Anker Koefoed, som var landmand og vistnok gammel (eller daværende) landbrugsminister, sad og sagde, at det for ham var helt godnat, at man skulle spare på smørret. Alle i hans familie havde spist masser af smør hele livet og var slanke, stærke mennesker.

    Men han blev latterliggjort og værsgo: At skrabe smørret blev en nationalsport.

    SvarSlet
  15. Vi er helt enige. For resten hvis man synes den lokale købmand har for lidt (af den fede ost) at byde på så kan jeg også anbefale www.net-ost.dk

    SvarSlet
  16. Når jeg hvert forår besøger nogle venner i Bruxelles, går jeg på markedet og køber de mest fantastiske, biodynamiske og økologiske fåre- og komælksoste direkte hos bonden der producerer dem! Vi må smage det hele og bonden synes det er vildt eksotisk med sådan et par nørdede danskere der står og smager og har deres egen tolk med! :-) Når vi så kommer hjem lever vi af ost i en uge! Men hvor ville jeg dog ønske jeg ikke behøvede at tage helt til Bruxelles ...

    SvarSlet
  17. @Kenneth - kan det være, at du mente Mammen og ikke Mamut? Jeg købte en Mammen 45+ i dag i Netto og den er rigtig god. Tak for tippet.

    @Lotte - Supermarco ... de har sikkert også en god Gorgonzola liggende. Må derind en dag.

    @Sannie - Stik os et par navne på de bedste belgiske oste. Det er et lidt sort område i min osteviden.

    SvarSlet
  18. Ja, det var Mammen og ikke Mamut jeg mente - beklager forvirringen ;) Glæder mig at du kunne bruge tippet trods alt :)

    SvarSlet