Søndagsavisen har i denne weekend et interview med de herlige Price-brødre, Adam og James, fra DR-succesen Spise med Price. Selv om de to herrer er lige lovligt glade for sukker og hvedemel, scorer de points i overflod med et eksorbitant forbrug af fløde og smør - riiigeligt - og varierede kødstykker. Og så ved d'herrer tilsyneladende godt, hvor skoen trykker, når det kommer til vægttab.
Adam og James Price er favoritter her hos Kostbloggeren. Deres mission om at vise danskerne, at man er bedst tjent med at lave lækker mad helt fra bunden, er forbilledelig og kommer meget tæt på Kostbloggerens egen filosofi. Det gælder bare om at have store gryder og en stor nok fryser, lyder det. Deres passion smitter forhåbentligt af på deres kønsfæller, så de danske mænd igen kan tage teten i køkkenet og give deres familier ordentlig mad - i hvert fald i de familier, hvor typisk husets kvinde har fyldt køleskabe og tallerkner med pasta, kuvertbrød, lightprodukter, Maizena-fløde, kvark, tofu, alskens soja-skidt (tamari undtaget) og, det allerværste, endeløse rækker af magre kødstykker, som ikke kan tilfredstille hverken mand eller børn (eller dem selv).
Efter årtiers tyrannisering af de, desværre, toneangivnede og yderst fedtforskrækkede maddamer på TV, er det skønt at iagttage, at mænd uden fedthæmninger har taget føringen. Endelig, man var efterhånden kommet til at savne Søren Gerricke.
Eneste anke over for brødrene er naturligvis deres forkærlighed for raffinerede kulhydrater som sukker og hvedemel. (James fortæller til Søndagsavisen, at han ikke tænker på sundhed, når han laver mad). Deres foretrukne tilbehør til køddelen af måltidet lader dog til at være kartoflen, som velsagtens er den bedste at kaste sig over, når det endelig skal være. Den har i hvert fald et fornuftigt proteinindhold, mere vand end stivelse og gode fibre, og så følger der C-vitamin med, hvilket er essentielt, når man efterfølgende skal i gang med at drøne al den stivelse igennem stofskiftet.
Med kartofler slipper man også for gluten, lektiner, antinutrienter og al det andet skidt, man finder i kornprodukter.
Tro dog ikke, at brødrene er blinde over for det, som batter i sundhed og vægttab. Adam, der modsat broren godt kan lide at dyrke motion, og som er i god form, fortæller: "I en periode skar jeg ned på kartofler, ris og pasta, og tabte 15 kilo. Sådan".
Opfordringen herfra skal lyde til d'herrer at bevare fokus på kødretter med gavmild brug af smør og fløde, og så gøre en dyd ud af at nøjes med et par kartofler, et par skefulde ris eller (endnu bedre) kartoffelmos eller hjemmelavede pommes frites (dybstegt i tælle, naturligvis), når det kommer til stivelsesmæssigt tilbehør. Så ryger karakteren (og sundheden) i top.
Man kan se (vistnok) alle afsnit af madprogrammet inde på http://www.dr.dk/spisemedprice
Pulled and
15 timer siden
Det er et dejligt program fuld af NYDELSE
SvarSletog tjah da jeg jo stadig nyder en god kartoffelret ( med rigeligt fløde ;)
eller ordentlig kage en gang i mellem
- så kan jeg egentlig ikke hidse mig op over deres sukkerforbrug
- sådan en 80-/20 løsning fungerer sikkert bedst for mange.
Jeg tænker der er skønt som Birgitta Højlund kalder sin mad NYDELSESmad - for det er jo lige præcis hvad low carb mad er ;)
Jamen, jeg er da helt enig med dig, Henriette. Selvfølgelig laver de desserterne som en del af et festmåltid. Mit indlæg er først og fremmest en hyldest.
SvarSletNydelse er vejen frem. I går lavede jeg fx en newzealandsk oksemørbrad smurt ind i en smør-paprika-hvidløg-persille-creme og omviklet af bacon. Hertil kogte kartofler og dampede broccoli/gulerødder. Snak lige om nydelse og en ren kærlighedserklæring, som den gode Oscar Umahro Cadogan ville sige.
Jeg er bare glad for at høre fra Pricerne, at de skærer i brød og pasta, når de vil smide nogle kilo, og ikke smørret og fløden ;-)
Jeg er meget enig Henriette, men man kan jo nyde meget andet end sukker og hvedemel, hvad de jo også gør, men hvis man spiser sig overvægtig er der noget der ikke rigtigt balancerer. Vores helbred må være vigtigere end sukker.
SvarSletInger
Fuldstædigt enige med jer begge to ;)
SvarSletdet lyder som en skøn middag B
og jeg synes også det var fedt at Adam fortalte at han havde tabt 12 kg med ingen kartofler brød ,pasta mv.
Jeg bliver bare nok aldrig sådan en der ALDRIG
spiser brød, pasta mv - MEN jeg NYDER det når jeg gør.
F eks i den her weekend bagte jeg en honning kage fra Camilla Plum- ( godt nok med speltmel ) og den er spist med stor nydelse med et ordentlig lag smør i weekenden
- nu er resten frosset ned til en anden dag/gæster og det har jeg det slet ikke dårligt med.