Kostbloggeren glæder sig over at have fundet verdens bedste smør – i typisk Arla-stil forklædt som discountsmør. Fedt er det også, at vi danskere nu endelig kan få den tykke, tykke fløde, der på engelsk hedder Double Cream, men som vist ikke rigtigt har noget navn på dansk. Eneste skår i glæden er morgenens film på Ramasjang, som ved nærmere eftersyn er en fæl omgang veganerpropaganda.
Arla ledte for nogle år siden efter et modsvar på, at danske supermarkeder begyndte at importere billigt smør (en farveløs skodvariant) fra Tyskland. Løsningen blev en aftale med det newzealandske selskab, Fonterra, der står bag det internationalt anerkendte smørmærke Anchor. Fonterra har nemlig en stor overproduktion af smør, som de forsøger at afsætte på verdensmarkedet med skiftende held.
Anchor, siger du, det kan man da ikke få i Danmark. Nej, det kan man rigtignok ikke. Anchor fås vistnok kun i Storbritannien (her i EU), hvor det på et tidspunkt slog Lurpak af pinden som luksussmør nr. 1. Det huede ikke Arla, så de lavede en aftale med Fonterra, der betød, at skandinaverne overtog rettighederne til at markedsføre Anchor-smør i Storbritannien. I praksis sender Fonterra kæmpe store containere fyldt med frossent smør herop, som Arla så ompakker i små, fancy Anchor-pakker til glæde for den kvalitetsbevidste britiske forbruger.
Men hvorfor smør fra New Zealand? Jo, klimaet dernede såvel som de store vidder gør, at det slet ikke kan betale sig at indkøbe dyrt (og arts-uegnet, som vi ved) foder. Det er billigere blot at lade køerne græsse og så hive dem ind på malkestationen et par gange om dagen. Slutresultatet er det bedste af det bedste. Smør, som naturen laver det, bugnende med sundt CLA, omega-3 og A-vitamin.
Orv, det lyder lækkert, siger du, der jo er vant til, at smør fra græsfodrede køer kun fås lidt under halvdelen af året, når de danske økologiske køer er tvunget på græs. Men det er dyrt, ikke?
Nix.
Som nævnt var Arla ude efter et discountprodukt, og det er det blevet. Under navnet Green Lea sælges gudesmørret* fra New Zealand til 7-9 kr. pakken i fx SuperBest og Rema1000.
Er det ikke ironisk?
Og så til fløden: Osted Mejeri, der i forvejen laver Danmarks bedste økologiske piskefløde, laver også en Double Creme-variant med 50 procent fedt. Den fås i hvert fald i Inco i København, men på 4649 6622 kan du sikkert få oplyst, om der er en forhandler nær dig. Den er tyk, cremet og superlækker.
Og veganerpropagandaen? Kostbloggeren sad lige og så Landet for længe siden med ungerne og noterede sig, at filmens drøvtyggende helte var kloge og gode, mens skarptænderne, der spiser kød, var dumme og onde ... Jamen, hvad gi'r I ;-)
*Trods grundig research har Kostbloggeren ikke kunnet finde ud af, om Green Lea og Anchor er baseret på den samme fløde. Men meget tyder på det. Anchor sælges fx i store dele af Asien under navnet Fernleaf. Desuden markedsføres det i Danmark som smør fra køer, der går på græs hele året.
Pulled and
4 timer siden
Jeg synes jeg har set den smør i Netto, men havde ike lyst til at prøve at købe den, netop p.g.a. det discountagtige udseende.
SvarSletVh Inger
Hej Inger, jeg har læst et sted, at papirindpakningen gør, at smørret nemmere harsker, men det har jeg i hvert fald ikke smagt eller lugtet noget til. Prøv den, den er noget mere saltet end normalsaltet dansk smør, og så er den ifølge Arla ikke syrnet. Men smagen er i top ;-)
SvarSletJeg køber den til Ghee( Klaret smør) men er faktisk ikke så vild med den til alm brug - synes helt klart at naturmælks smør smager bedst- men jeg foretrækker også syrnet smør.
SvarSletÅh det der doubble cream lyder gude skønt
God påske
Hej Henriette, ja, som ghee er den helt oplagt. Når årstiden er til det - og køerne er på græs - så er Naturmælk også min favorit (og øv, min Netto har sat prisen op på den igen fra 12,75 til 15,75).
SvarSletBonustip: SuperBest har sat prisen på 6 øko-plantage-æg ned fra 25 til 15 dask. Det er dem i den grønne bakke. Dem springer jeg på, indtil min lokale æggepusher er klar med nye høns i maj.
God påske i lige måde.
ja det er rigtig øv med den prisstigning
SvarSletHeldigvis drukner vi i æg pt
Men der kan vel stadig være antibiotika rester i ? Den er jo ikke økologisk.
SvarSletHej Anonym,
SvarSletSygdomme og dermed behov for antibiotika opstår hovedsagligt hos besætninger, der er opstaldet. Det newzealandske kvæg er på græs hele året og dermed temmelig sikkert meget sundere end konventionelt dansk kvæg. Men selvfølgelig, de kan jo have været syge og have fået noget antibiotika. Jeg tror også, at dansk økokvæg må få antibiotika, hvis de bliver syge. Det må økogrise i hvert fald (én gang). Dog aldrig forebyggende.
Man må opveje ting. Kiwi-smørret giver dig et bedre omega-3/6-forhold samt GLA, en vigtig fedtsyre.
Det har du selvfølgelig ret i... hvad med pesticider - nogen der ved hvordan brugen af dem er i new zealand i forbindelse med græs marker til køer ?
SvarSletHej, er det Greenlea smør stadig kommer New Zealand? Jeg har købt fra Rema1000 i dag.
SvarSletNej. Det kommer fra Tyskland og er ikke græsfodret.
SletSmør fra New Zealand fordi det lyder eksklusivt :-) alt fra noget langt væk er noget vi vil købe. Ligesom hvis der var soltørrede danske tomater. De fra Italien eller andet ville stadig blive valget man tog, i hvert fald for det fleste tror jeg :-)
SvarSlet