På billedet ses resultatet af Kostbloggerens 60 timers fond-kogningsprojekt. Fem fryseposer med koncentreret sundhed til at sende den næste sovs, bouillon eller sammenkogte ret op i en liga, hvor kun Michelinrestauranter kan være med. Vi snakker mineraler, gelatine og så en kraft, som bouillonternings-banditterne kun kan opnå vha. hjernedræberen E261. Det handler om at få et personligt forhold til sin slagter eller sin kødleverandør. Så er man nemlig helt tryg ved at bede om 10-15 kilo ben, knogler, fødder og bryststykker oven i den næste levering. De glor lidt, men lad dem bare gøre det.
Opskriften er simpel:
Knoglestykker fra okse eller kalv, gerne nogle med marv, sener og brusk, fødder, haler mv. lægges i en kæmpegryde sammen med brunede bryststykker eller andre svært brugbare kødstykker. Der hældes en halv kop eddike ud over og fyldes op med vand, så det hele dækkes. Eddiken medvirker til at trække mineraler ud af knoglerne.
Efter en times iblødsætning tilsættes en god portion snittede gulerødder, bladselleri og løg foruden lidt timiankviste. Det hele bringes i kog og putres i 24-72 timer under låg. Sørg for at det hele hele tiden er dækket af vand. Det udvider sig en smule under kogningen, så hold det hele en 2-3 cm under grydens kant fra start. Når det er kogt op første gang, er det en god idé lige at fjerne skummet med en ske.
Når det er kølet lidt ned, så fjernes de faste dele med en hulske eller madtang. Læg det over i en stor si og klem det sidste saft ud af sagerne. Resten af suppen sies ligeså og det hele sættes køligt. Så vil fedtet nemlig samle sig foroven. Fjern fedtet. Brug det som fuglemad, til hunden/kattens mad eller smid det ud. Jeg vil tro, at man godt kan spise det, men det er lidt ulækkert, og der er bedre måde at afsmelte fedt til brug i maden end at koge det i 72 timer.
Når fedtet er fjernet, skal suppen sis igennem et klæde for at fjerne urenheder og den slags. Væsken kan nu koges ned til den ønskede konsistens. Kommer du ned på en liters penge, har du fem gange guf som vist ovenfor. Koger du det endnu længere ned, bliver det til en tung sirupslignende masse, som kan fryses i en isterningbakke og bruges efterhånden ... som små smagsbomber.
Da jeg havde kogt det ned og fordelt massen i de fem poser, lavede jeg en bouillon af det sidste, som sad fast på grydens sider. Med lidt ekstra vand og tre-fire spsk fløde blev det en superlækker og topnærende drik.
Koger du selv fond?
VI skal vist lige have udvekslet kødpusher numre eller noget. Er ved at være træt af københavner priser, og kunne godt tænke mig sådan en omgang guf der!
SvarSletRasmus fra Dalens Økologi har rimelige priser og også ben og knoglestykker: http://www.dalensokologi.dk/
SvarSletjaaaaaa
SvarSletfaktisk koger jeg det ned så koncentreret at det bliver gele
( det bliver det med gode knogler) og skærer det i terninger som kan tages op enkeltvis
Det var egentlig en fejl oprindeligt - glemte en gryde og fandt ud af næste dag at det var som blød vingummi ;)
Jeg koger både en lys kalvefond( som jeg bruger i stedenen for kyllinge ( kan ikke tåle kylle-og synes kalkun er vammelt som fond)
en brun fond på kalve/okse eller lam
Har også en fiskefond på pighvar den er super- men skal stor set ikke koge ellers bliver den bitter
Ja, helt sikkert god ide at koge det helt ned til gele. Jeg havde bare en dårlig oplevelse med en superlækker kyllingefond lavet på tre store øko-kyllingeskeletter. Den kogte helt ned til kul ;-) Derfor stoppede jeg i god tid denne gang.
SvarSletOkay, pighvar. Og den skal bare - hvad - simre, putre?