tirsdag den 14. september 2010

Velkommen Jens - Vi tror på dig!

I de to seneste indlæg her på bloggen har Jens blandet sig i debatten. Han er i færd med at uddanne sig til diætist og har derfor forsvaret det standpunkt, som De 8 Kostråd står for (altså dernede i underteksten, hvor de anbefaler grovpasta og den slags). Sådan en loyalitet må man jo tilgive en ung mand, der stadig sidder på skolebænken, så derfor har Kostbloggeren forfattet nedenstående venlige velkomsthilsen til Jens.

Hej Jens,

Angående tonen, så må du altså regne med at blive stukket, når du stikker hovedet ind i et hvepsebo. Jeg kan dog mærke, at du ikke er slået helt ud og glæder mig til, at du vender tilbage. Måske kan du skrive en gæstepost om, hvordan en ung, diætiststuderende ser på stenalderdiæten - og så kan vi alle sammen gå i flæsket på dig ;-)

I den forbindelse må jeg dog gentage H.C.'s ord om, at paleo/primal/lowcarb/stenalder-grupperingerne er lige så splittede som de utallige vegetar-varianter. De fleste er dog efterhånden samlede om den idé, at man kan spise ordentlig produceret animalia, både protein og fedt, (fra dyr der har levet et naturligt liv - læs fx gårsdagens link til boganmeldelse i The Guardian) og grønsager så meget man vil. Og så hægtes nødder, frugt, mejeriprodukter mm. på i forskellige former og mængder. Og sågar også frø og kerner her og der.

Glutenholdige sager er for manges vedkommende blevet en slags non-food, noget pap-agtigt, som man bare ikke spiser (særlig tit). Nogle RealFoodies lægger melet i blød og fermenterer det for at uskadeliggøre fx fytinsyre, og har det med som en del af kosten, andre lader boghvede, quinoa, amaranth, havre og andre ikke-glutenholdige sager optræde på menuen indimellem. Men sjældent som basiskost.

Den svenske Kostdoktorn (jeg linker til ham ovre til højre) er den store guru inden for svensk LowCarb-HiFat, LCHF, og på hans blog har man for nylig kategoriseret de forskellige former for lowcarb-diæter. Som du kan forvisse dig om, så er det et stort roderi. Og det er ikke noget, der interesser os her på bloggen.

Min opfattelse er, at de fleste, der som H.C. har det bedst uden korn og for meget sukker - og sikkert også moderne planteolier, som 'vi' også holder os fra - ikke går og tænker kalorier og gram. Vi tager ikke ’små skridt’ a la Per Brændgaard mod et ’varigt vægttab’, skifter sødmælk ud med skummet eller smør ud med minarine. Næ, vi tager Store Skridt mod optimal sundhed og velvære: Unweighed and unmeasured paleo, som Robb Wolf formulerer det. Man overspiser sjældent kød og fedt og frugt og grønt. Det er meget nemt at gøre med syltetøjsmadder eller Nutallamadder, skulle jeg hilse at sige. Selv om det er grovbrød.

Stivelsen i brød og bønner og den slags er i øvrigt ikke den primære årsag til, at det bliver valgt fra. Jo, i den strikse Low-Carb-verden er det måske. Men skidtet indeholder også antinutrienter som fytinsyre, lectiner, gliadin osv. Og gluten. De tre sidstnævnte er impliceret i forskellige autoimmunsygdomme, hvilket Loren Cordain har skrevet en del om ... og forsket i. Stivelse er der mange paleo’er, der får fra fx søde kartofler, jams, brune ris, boghvede osv.

Du udbad dig specifikt studier re psykiske lidelser og hvede. Dem er der lavet mange af. I denne samleundersøgelse finder man, at grupper af skizofrene kan få mildnet eller helt fjernet deres symptomer ved at fjerne gluten fra kosten: The gluten connection: the association between schizophrenia and celiac disease.

Du skriver et sted rigtignok, at ernæringseksperterne tager udgangspunkt i vores kostkultur, når de formulerer kostrådene. Det pisser mig fuldstændig af, at det forholder sig sådan. Det er faktisk selve årsagen til, at jeg startede bloggen. Hvor er det dog bare sølle og uambitiøst. Er det tilfredsstillende for dig som studerende, at vi går gåsegang efter FDB's gamle kostpyramide, som havde et økonomisk formål frem for et sundhedsmæssigt (hvad kan vi overleve på for den billigste penge?). Hvorfor ikke bruge krudtet på at finde ud af, hvad der virkelig er den optimale kost for mennesket som art? Vi har da rimelig styr på, hvordan de andre arter skal bespises for at kunne trives og være sunde og sygdomsfrie. Bare spørg en dyrepasser i Zoo (og læs så i øvrigt min gamle hyldest til Bent Jørgensen HER).

Næ, som H.C. håber jeg også på, at sådan nogle som dig bliver fortroppen i en ny måde at se på den offentlige kostvejledning. Din artikel om æg/kolesterol er i hvert fald et godt tegn derpå. Inde på den offentlige Alt Om Kost vil du stadig se, at de fraråder at spise mere end tre æg om ugen. Sådan noget kan vi kun grine af.

/Kostbloggeren

27 kommentarer:

  1. "Min opfattelse er, at de fleste, der som H.C. har det bedst uden korn og for meget sukker - og sikkert også moderne planteolier, som 'vi' også holder os fra - ikke går og tænker kalorier og gram. "

    Korrekt. Det er også fuldkomment meningsløst når jeg træner og spiser det meste råt. Kalorier er meningsløse når det går op for een at man kan indtage over 5000 om dagen fra animalsk fedt og protein og stadigt smide kropsfedt. Men prøv at spise på den måde og så spise en nutella mad på hvidt brød eller drik en cola, så skal du se løjer! Så er der dømt hævning som gærdej. Det er præcist det der skete her i min sygeperiode. Jeg spiser som jeg plejer (men tilberedt) og så spiste jeg for mange kulhydrater og så sker der sager.

    Det fik mig til at tænke på at når jeg er sulten er det altid kød og fedt jeg går efter, men når jeg er lækkersulten er det altid kulhydrater. Det er guf, det lækre brød, et stykke kage, ben and jerrys super chunky fudge osv. Min krop vil have fedt, min hjerne kulhydrater, og jeg bliver straffet med det samme med oppustethed og sukker crash.

    Oplever du det her? Jeg oplevet at efter bare et par mdr uden sukker så crasher jeg på det uden high hvis jeg spiser det. Altså, normalt får man jo lige et kort rush når man spiser sukker, og så styrtdykker energien. Ikke for mig længere, jeg crasher bare. Haps, crash!?

    SvarSlet
  2. Jeg har kørt Raw stilen 90% i tre uger, jeg spiser nemlig et kogt æg eller popcorn indimellem... Men ellers kun grøntsager, frugt, nødder og mandler.

    Resultaterne er markante, efter 5 dage:
    -vægttab (3 kg)
    -ingen klistret morgenmund
    -bedre hud (har stort set altid haft eksem i varierende omfang)
    -bedre syn
    -bedre lugtesans
    -mere energi
    -ingen træthed efter jeg har spist

    Efter tre uger har min vægt stabiliseret sig omkring 75 kg (jeg er 182 cm høj) -- jeg startede på 84 kg. Efter en kortvarig opblussen af mit eksem undervejs (sikkert en udrensning fra fedtet der blev brændt af, og affaldsstofferne som skulle fjernes) er min hud nu 100% i orden.

    Efter adskillige år med atopisk eksem er det en befrielse uden lige at få fin hud igen. Hvis jeg gennem årene har spurgt min hudlægerne om diæten kunne spille en rolle har de vurderet den til at være minimal, eller helt fraværende. Ak ja, man betaler prisen for at være autoritetstro. Men ikke længere.

    Her er link til en undersøgelse om syge mennesker som eliminerede hvede, mælk og mejeriprodukter fra deres diæt, og bagefter fik det markant bedre. Det er en statistik over hvilke sygdomme der blev hjulpet, herunder atopisk eksem med en succesrate på 100%: http://books.google.com/books?id=iRUjoXYpflQC&lpg=PP1&ots=Wl8n9uFBnB&dq=genefit&pg=PA218#v=onepage&q&f=true

    Bogen "Genefit Nutrition" kan iøvrigt varmt anbefales -- bed dit bibliotek om at bestille den til dig fra udlandet. Teorien bag Genefit Nutrition er at vi som levende flercellede organismer gennem 2,1 mia. år har udviklet os og tilpasset os til at få den optimale ernæring fra de planter og levende organismer vi har været omgivet af gennem denne periode.

    Men vi har kun kokkereret og varmet maden op, og skabt helt nye kemiske forbindelser, i et par tusinde år. Og selvom vi ikke falder døde om af at spise det, så er det muligvis ikke det optimale brændstof for kroppen. Jeg kan kun nikke bekræftende og sige; Ja, der er nok noget om snakken.

    Det har været forbløffende smertefrit at gå væk fra potterne og panderne. Jeg startede bare på diæten uden at tænke nærmere over det, eller piske en stemning op. Hen ad vejen vil jeg nok introducere ting og sager i min diæt, og se om det aktiverer en reaktion, i mit tilfælde nok tør og kløende hud.

    SvarSlet
  3. H.C. - jeg tror ikke, jeg har haft to mdr. helt uden hvidt sukker. Jeg har to små børn på fredagsslik, så jeg falder i indimellem. Da jeg skrev speciale i april/maj blev det også til en del is og chokolade hen på de sene timer, når en whisky ikke slog til. Jeg oplever i den grad en rus på sukker og bruger det faktisk nogen gange kreativt, men crashet er der altid.
    Jeg kan dog sagtens følge dig i, at den dybe sult altid kræver kød og fedt, mens kedsomhed, træthed, stress og hyggetrang altid kalder på det hvide skidt. Her er mørk choko og marcipan mine go-to-items. Eller et stort glas half-and-half, if you know what I mean.

    Dieto - velkommen på bloggen og tak for din rapport. Meget spændende læsning. Spiser du slet ikke kød? Du taler selv om, at vi har tilpasset os kost fra 'planter og levende organismer' omkring os. Jeg vil ønske dig tillykke med dine resultater på Raw, det må være fantastisk at kunne slippe af med et tilsyneladende kronisk eksem.

    Som du fortæller det, lyder det lidt som en Raw Vegan med et æg her og der. Jeg kan ikke lade være med at foreslå dig at lytte til et interview, som Søren Wolff har lavet med Raw Vegan-guruen Daniel Vitalis (der i øvrigt kommer til Danmark her i oktober: http://shop.rawfood.dk/product.asp?product=112).

    I interviewet deler han sine årelange erfaringer med Raw Vegan og når frem til, at diæten nok har sin største anvendelighed som udrensning, og at der lissom mangler noget på menuen, hvis den skal være livslang, nemlig animalsk fedt og protein. Men måske er dine æg nok til at dække dig ind. Æg er i hvert fald en fuldendt fødevare.

    Interviewet: http://rawfood.dk/audiofiles/Soren_Wolff_Daniel_Vitalis.mp3

    Jeg skrev desuden om Vitalis her: http://kostbloggeren.blogspot.com/2010/05/raw-food-inkluderer-kd-selvflgelig.html

    Tak for tippet med bogen. Den vil jeg kigge nærmere på.

    SvarSlet
  4. Det er interessant, den kommentar med at det altid er på kulhydrater man går amok...

    Lierre Keiths har i sin bog 'The Vegetarian Myth' en interessant ide om, at cerealerne bruger en form for kemisk krigsførelse for at få os mennesker til at fremme deres sag - altså deres gener.

    Vi er simpelthen hen besat af dem og derfor slaver vi løs for at dyrke dem overalt på jorden. Ser man på det fra et rent genetisk synspunkt, altså at sikre spredning og multiplicering af ens gener, så har korn altså narret os.

    Vi rydder skove og hvad ved jeg for at gøre plads til denne ene afgrøde. Og det kun fordi den har udviklet en bestemt, men potent, cocktail, der gør os helt vilde efter den...

    Jeg havde en mindre mindreværdskompleks, da det gik op for mig, at korn er klogere en mennesker :)

    SvarSlet
  5. Hej Mikkel,
    Ja, den gode Lierre Keith er vel alle vegetarers mareridt - en frafalden, der afslører dem i alle deres fejlslutninger.

    Også Michael Pollan var inde på noget af det samme, bare med majs. Tjek hans foredrag på TED.com.

    SvarSlet
  6. Denne artikel af jeres gode ven Per Brændgaard;) beskriver ret godt de tendenser vi ser i øjeblikket:
    http://smaaskridt.dk/?id=Sundhed-som-religion

    Ps. Nu hvor jeg snart genlæser Loren Cordains bog "Stenalderkost" (den skulle i morgen eller fredag), vil I så ikke love mig, at I læser Bente Klarlunds nye bog "Sandheden om sundhed"?

    SvarSlet
  7. Jeg vil gerne læse Klarlunds bog. Den er reserveret og jeg vil gerne give min ærlige vurdering når den er blevet gennemlæst.

    Jeg er dog forudindtaget, da jeg mener Klarlund tit kommer med nogle helt igennem hjernedøde råd. Især i hendes klumme på politiken.dk

    Jeg var efter hende forleden: http://denhulemand.blogspot.com/2010/08/klarlunds-brevkasse-jeg-er-vegatar.html

    SvarSlet
  8. Hej Jens,

    Læs du bare Stenalderkost, men selv om de Kernesunde fremhæver den, så er den ikke et udtryk for, hvordan vi ser på kosten her på bloggen - og jeg tror, at jeg kan tale for mange, mange af denne blogs læsere. Den er skrevet for mange år siden. Hans daværende holdning til fx mættet fedt er i dag blevet stærkt revideret, hvilket du kan høre i det interview, jeg linker til, i det foregående indlæg.

    Jeg tror også godt, at du snarere skulle anskaffe dig Robb Wolf's nye bog - den er lige udkommet - hvis du vil vide, hvad Stenalderkost er i dag. Han arbejder tæt sammen med Cordain - de er ved at skrive en bog sammen med arbejdstitlen Paleo Diet for Power Athletes - og lader mange af Cordains nyeste forskningsresultater komme til udtryk i sin nye bog, der har titlen Paleolithic Solutions.

    Paleo handler ikke kun om mad, men også søvn, træning, leg og meget andet, hvilket formuleres allermest rammende af Mark Sisson inde på http://marksdailyapple.com med hans Primal Blueprint og hans 'ti bud'. Du kan søge på hans navn i søgefunktionen her på bloggen, jeg har skrevet om ham og lagt nogle videoer ud.

    Klarlund er ikke så slem som fx Per B, men hun tror stadig, at det er godt at spise fedtfattigt, og at det er godt at løbe halvmaratoner hver anden uge. Hun har med andre ord langt igen. Og så tror hun også, at vegetarismen er en farbar vej. Prøv at tjekke hendes svar til en stakkels underernæret, overtrænende, proteinforvirrede vegetarpige inde på hendes 'brevkasse' på pol.dk. Rystende læsning lige her: http://politiken.dk/tjek/sundhedogmotion/sundhedsp/article1040638.ece

    Er det svar forsvarligt, synes du?

    Men jo, jeg skal selvfølgelig købe hendes bog lissom jeg også vil anskaffe mig Menneskets Ernæring, som du omtaler på din blog. Astrup er gået fra at være en stor skurk her på bloggen til næsten - og også kun næsten - at være en helt ;-)

    SvarSlet
  9. Ja, hvad skete der egentligt for at Astrup sådan slipper afsted med det. På den ene side har jeg lyst til at går efter ham og punke ham fra alle hans år med dårlige råd, men på den anden side går han jo i den rigtige retning. Jeg er en splittet mand :)

    Jeg vil også tilslutte mig, at Cordains The Paleo Diet ikke er den man bør hoppe på nu om dage. Den er ikke super god. Der er det helt rigtigt at Mark Sisson kommer meget bedre omkring emnerne og derfor vil jeg i højere grad anbefale at dykke ned i hans bog The Primal Blueprint.

    Budzinski har fuldstændig ret i at hele pakken omhandler meget mere end bare kost. Og her er Sission god til at komme omkring de mange aspekter.

    SvarSlet
  10. Og Jens ... Det er rart at se, at vi ikke har skræmt dig væk med vores 'tone'. Jeg har lige læst Per B's bandbulle. Jeg deler lidt hans undren over De Kernesunde, idet de bruger deres egen case som model for, hvordan alle kunne leve deres liv. Prøv det, siger de (smid mælken, hveden osv.) Men deres filosofi er lige dele fornuft og voodoo med alle skræmmebillederne, som de henter hos Mercola.Com.

    Per B er fanget i en kaloriespændetrøje. Dagens råd på smaaskridt.dk i dag: "Erstat den daglige majonæse på brødet med miracle whip. Det vil give dig et vægttab på 5 kg på det første år."

    Hold da kæft. Manden kender godt Gary Taubes' Good Calories, Bad Calories, hvor Calorie-In-Calorie-Out uigenkaldeligt gendrives. Han har dog nok ikke læst den, idet den røg på hans sorte liste (på Facebook) så hurtigt, som den blev nævnt i en diskussion.

    SvarSlet
  11. Mikkel - det var jo Astrup, der arrangerede sidste års Mættet Fedt-konference, hvor tre udenlandske forskere præsenterede deres ideer foran Fødevareminister Eva Kjer Hansen (og undertegnede) på Christiansborg (sfc2009.com). En af forskerne, briten Peter Elwood, kunne vise, at indtaget af fede mejeriprodukter IKKE var associeret med noget sygdom, men snarere en smule med det modsatte, altså sundhed.
    Astrup brugte noget af Elwoods forskning ved et nyligt mælkeforedrag inde på KU. Han havde bare ikke mod til at sige sødmælk og fuldfed ost, men brugte vendingen 'magre' mejeriprodukter. Men det lille ord forsvinder sikkert snart fra hans retorik, bare vent og se ;-)

    SvarSlet
  12. Ja, jeg har godt set det og synes det er mega godt. Jeg håber han snart ser hele lyset og trækker resten af etablissementet med sig. Han er trods alt lidt dansk ernæringsforsknings godfather :)

    SvarSlet
  13. Budzinski: Fedt at du vil læse Menneskets Ernæring!

    Ang. Vegetarpigen på POL:
    Siden hvornår er motion 4-5 gange ugentligt plus cykling i det daglige blevet ren overtræning?
    Ja, det kunne godt tyde på, at hun ikke får tilstrækkeligt med energi indenbords, men come on, det kan vi jo ikke vide. Hvad er iøvrigt problemmet med at være vegetar? Jeg kan se problemet ved at være veganer, men ikke vegetar.

    "Klarlund er ikke så slem som fx Per B, men hun tror stadig, at det er godt at spise fedtfattigt, og at det er godt at løbe halvmaratoner hver anden uge. Hun har med andre ord langt igen. Og så tror hun også, at vegetarismen er en farbar vej"

    Når det gælder BK er det næppe et spørgsmål om tro men derimod om viden. Hun er er en af landets mest anerkendte læger og forskere, er professor på riget og har mange års erfaring bag sig. Hvordan fanden kan du tro, at hun fylder befolkningen med usandheder? Øhh.. Lægeløfte?
    Hun fortæller os danskere, at vi ikke skal spise for fedt, fordi det øger risikoen for sygdom. Så simpelt er det, og jeg er sikker på, at hun vil vise dig bevismaterialet hvis du spørger efter det!

    Hvad skidt skulle der i øvrigt være ved at være en ihærdig langdistanceløber?


    "Jeg deler lidt hans undren over De Kernesunde, idet de bruger deres egen case som model for, hvordan alle kunne leve deres liv"

    - Det er lidt samme princip herinde. "Bla bla bla - jeg får slim i munden og udslæt af at spise kulhydrater bla bla bla - derfor bør du ikke følge de 8 kostråd, men derimod low carb etc." Kan I da for fanden ikke selv se det?

    SvarSlet
  14. Gang i dig Jens :)

    Du får lige mit syn på det...

    Vegetarpigen...
    4-5 gange motion udover cykling TYDER meget kraftigt på overtræning. Eller som det så flot kaldes af paleo-crewet: Chronic Cardio. Det handler ikke om hun får energi nok, men om det KÆMPE stres hun udsætter sin krop for. Sisson har en god side om det som jeg linker her: http://www.marksdailyapple.com/chronic-cardio/

    Problemet med at være vegetar er flere. Det er mega usundt og det er ødelæggende for planeten. Det sidste lyder meget bombastisk, men ikke desto mindre sandt når man sætter sig lidt ind i sagerne. Jeg skrev et blogindlæg om det for ikke så længe siden som du kan finde her: http://denhulemand.blogspot.com/2010/08/jeg-anklager-vegetarer.html

    Klarlund...
    Hvis man må være lidt fræk her, så mente alle også en gang at jorden var flad. Klarlund baserer sin viden på en årelang tradition af forkerte ernæringsdata. Good Calories Bad Calories er blevet nævnt herinde og den burde du virkelig læse.
    Der er ingen af os (tror jeg), der tror at hun bevidst vil gøre skade, men hun er så rodfæstet i en (helt forkert) tro, der gør at hendes sikkert velmenende råd ender med at være helt forkerte.

    Fx. burde hun jo have spurgt ind til mængden og arten af motion hos vegetarpigen. Og hun burde have stillet spørgsmålstegn ved det mere eller mindre vilde forbrug af kulhydrater og giftige korn/bælgfrugter. Og hun må meget gerne linke til bevismaterialet HVER gang. For som Good Calories Bad Calories viser, så betaler det sig at gå beviserne efter i sømmene.

    Ang. det med at være ihærdig distanceløber, så henviser jeg til Chronic Cardio linket ovenfor.

    Paleo er vores livsstil. Den virker for os og den vil virke for langt de fleste. Der vil altid være outliers og folk der håndterer fødevarer forskelligt. Men som udgangspunkt så er det den kost vi ALLE er beregnet til.

    Ernæringsfag og Medicin (med flere) er i bund og grund underdiscipliner af Biologi. Og det drivende paradigme indenfor biologien er evolutionsteorien. ALLE undtagen religiøse fundamentalister er enige i det...
    ... så hvorfor gælder de biologiske ernæringsprincipper lige pludselig ikke?

    Det er som om vi mennesker tror vi er enestående i den forstand. Du ville jo ikke give en hund græs eller en hest kød, vel? Og hvorfor ikke? Jo fordi du ved at det spiser heste og hunde ikke... Men ved mennesker tror mange at der ingen regler gælder... Men det gør dig. Og kender du reglerne vil du få et sundere liv.

    SvarSlet
  15. Det her bliver mere og mere vanvittigt. I er virkelig tro mod jeres ene gud. Jeg vil nok betegne jer som ekstremister;)

    Jeg skal nok få læst alle jeres referencer ved lejlighed. Muligheden for at vi har taget fejl foreligger jo (selvom jeg tvivler ekstremt meget) og de nyeste forskningsresultater på mættet fedt giver næring til denne tvivl.

    SvarSlet
  16. Denne kommentar er fjernet af forfatteren.

    SvarSlet
  17. @Jens - Vanviddet er også i jeres lejr. Jeres insisteren på, at korn er menneskeføde er i mine øjne helt skørt. Især den form for korn, som I anbefaler.

    I det omfang at menneskeheden historisk har indtaget kornprodukter har det været gæret, iblødsat, fermenteret osv. Alle afrikanere spiser traditionelt en slags gæret grød. Det har historisk givet mening, fordi forbehandlingen øgede holdbarheden. Men disse forbehandlingsmetoder har samtidig formildet kornets skadevirkninger (lektiner, fytinsyre, gliadin, gluten osv.) Læs fx http://www.cheeseslave.com/2009/11/17/why-soak-and-sprout-grains/

    Surbrød, langtidshævede brød osv. KAN spises i en snæver vending, men er naturligvis blot en overlevelseskost for mennesket.

    I dag spiser man brød af ubehandlet mel, hurtighævet på gær - på det offentliges anbefaling - og det gør folk syge i det lange løb. Tjek ovenstående artikels henvisning til ubehandlet mel og Pellagra.

    Så snart I hører om nogen, der har valgt brød og pasta fra, skriger I op om fejlernæring, Atkins og fanatisme. Det morer os gevaldigt. Vi spiser en kost, som mennesket har udviklet sig på og trivedes på i 1-2-3 millioner år. De fleste af os spiser langt flere grønsager og andre planter end alm. mennesker (der er god plads på tallerknen, når halvdelen ikke udgøres af den obligatoriske stivelsesfest) og I insisterer på, at en helt fremmed fødevaregruppe - kornsorter - er en nødvendighed for sundhed. Kan du se komikken?

    Jens, du er meget ung og søger naturligvis tryghed i det etablerede. Det er kun naturligt. Prøv at følge Arne Astrups retorik de seneste år, bl.a. hans udfald mod fedtskatten. Han er en klog mand og meget tæt på at give carte blanche til mættet fedt og et lavere indtag af kulhydrater (han anbefaler faktisk allerede mere protein, status quo fedt og ergo færre KH) BK hader ham selvfølgelig, fordi han påpegede, at hun havde stjålet et amerikansk koncept til en af hendes 'fantastiske' motionsbøger (Gå dig rask og spis løs af krydderbollerne, hed den vist). Og faktisk er det nok disse personlige aversioner, der delvist driver værket inden for ernæringsforskning. Atkins var arrogant og lidt af en charlatan, og videnskaben HADEDE ham for det. Og derfor vil alt, der blot lugter af Atkins, i mange år fremover blive latterliggjort af folk så unge som Per B - altimens undersøgelse efter undersøgelse kommer frem, der understøtter hans ideer. Sørgeligt.

    Forslag til research: Tjek Penningtons forskning i hjertesyge fra 1940'erne. Du kan læse om hans DuPont Project et par afsnit nede i dette udmærkede portræt af Low-Carb-historien: http://www.bodybuilding.com/fun/md66.htm

    SvarSlet
  18. Hvis jeg støder ind i Astrup giver jeg en bajer. Det kræver mandsmod at stå ved sine fejl og hans vilje til at vende skuden viser at han har forsker integritet. At det sker langsomt er kun sund fornuft. Hvis man først har erkendt at man nok var med til at drage lidt forhastede konklusioner er man garanteret også snu nok til ikke at gentage den del af fejlen ;)

    @jens
    "Det her bliver mere og mere vanvittigt. I er virkelig tro mod jeres ene gud. Jeg vil nok betegne jer som ekstremister;)"

    Det er lidt ironisk det der. Det eneste vi reelt gør er at holde kulhydrater til et minimum, men reaktionen på det fra den etablerede ernæringsvidenskab har næsten allergisk karakter. Pot, Kettle, Black

    Som jeg har nævnt før er der rigtigt mange mennesker der har fundet hinanden via nettet. Det er lægmand, sundheds fagfolk osv alle med det tilfælles at vi observerer at have det bedre hvis vi holder kulhydrat indtaget nede, særligt de raffinerede af slagsen.

    Debatten og udvekslingen af erfaringer er generelt ærlig og tager også fat på når det ikke virker, eller for dem der spiser rå mad, parasit infektioner.

    Det er et kæmpe stort forsøg der foregår lige nu, og jeg undrer mig over hvorfor den etablerede videnskab er så tilbageholdende. Folk gør det frivilligt, de er nørder så de holder ofte godt øje med hvad præcist de spiser og hvor meget. Der er sådan set bare at sætte sig med en kop kaffe, observere og så tage prøver med mellemrum.

    "Det er lidt samme princip herinde. "Bla bla bla - jeg får slim i munden og udslæt af at spise kulhydrater bla bla bla - derfor bør du ikke følge de 8 kostråd, men derimod low carb etc." Kan I da for fanden ikke selv se det? "

    Hvis du tager til din læge og siger at du får slim i svælget, nyser meget, ofte udslet og lav energi når du spiser hvede, hvad tror du så han vil sige? mon så ikke du skulle lade være med at spise hvede? Når du cutter raffinerede kulhydrater som kød spiser, er du næsten automatisk low-carb uanset om du har taget det som beslutning eller ej.

    Det der holder ikke Jens. Jeg brugte mig selv som eksempel og gav intetsteds indtryk af at det var andet end en anekdote. Endnu én der beretter nøjagtigt det samme. Det her virker. og i rammen af gængse kostråd giver det overhovedet ingen mening og burde ikke kunne lade sig gøre. Men der står den, så vi bør nok kigge godt og grundigt på det.

    SvarSlet
  19. Flere litteraturforslag til JENS, diætist Charlotte Hartvigs "Spis maven flad", hun er en ganske almindelig diætist, hverken paleo, alternativ eller andet "mærkeligt", men bruger de nye forskningsresultater, der viser, at det at en god ide at spare på kulhydrater, især de hurtige, hvis man skal tabe sig og hvis man har for meget mavefedt uden at være overvægtig.

    Vh Inger

    SvarSlet
  20. Inger:
    Jeg er udemærket klar over, at det er en fordel at skære ned på kulhydraterne (især de hurtige), hvis man vil tabe sig, og øge indtaget af protein tilsvarende. Det skyldes jo at protein mætter mere, og ikke giver de store udsving i blodsukkeret, som man kan opleve ved hurtige kulhydrater.

    Denne debat handler dog ikke om vægttab men om generel sundhed. Og her mener jeg, det er dybt godnat, at skære ned på indtaget af grove kulhydrater (groft brød, fuldkornspasta o.lign.) og i stedet indtage mere mættet fedt.

    SvarSlet
  21. Det giver da også generel sundhed med stabilt blodsukker.
    Men debatten handler vel også om hvordan de 8 kostråd bruges i praksis, bl.a. til vægttab. Og der er Charlotte Hartvigs bud en stor fornyelse i forhold til de gængse fedtspareråd, hvor man kun tænker i kalorier og da fedt indeholder flest kalorier pr. gram anbefaler vi så at spare på dem bl.a. uden at tænke på blodsukkerbalancen og mæthed.

    SvarSlet
  22. @Jens: De grove kulhydrater er ikke specielt bedre end de nemme. Alle kulhydrater skal laves om til sukker før det kan optages i kroppen. Det betyder at det er ligegyldigt om du får nemme eller grove kulhydrater - sukkermængden i blodet er den sammen.
    Det er så rigtigt at de nemme kulhydrater kommer hurtigt, hvorimod de grove kommer langsommere, men set over 24 timer er belastningen den samme.
    Så ligegyldigt hvad du gør, så vil du udsætte din krop for et insulinpres, der i sidste ende kan risikere at gøre meget stor skade.
    Konceptet hedder Glycemic Load og bliver ofte skøjtet henover af etablissementet.

    SvarSlet
  23. "De grove kulhydrater er ikke specielt bedre end de nemme."
    - Orr.. Det tror jeg nu nok de er!

    "Alle kulhydrater skal laves om til sukker før det kan optages i kroppen. Det betyder at det er ligegyldigt om du får nemme eller grove kulhydrater - sukkermængden i blodet er den sammen."
    - Lad os stoppe med at kalde det sukker (det vil de fleste forbinde med bordsukker, sukrose), og i stedet kalde det glukose. Ok?
    Glukose som din hjerne og de røde blodlegemer er dybt afhængige af. Ja, vi kan også skaffe glukose fra aminosyrer, men det skal ikke handle om hardcore biokemi.
    Jeg kan forstå at man vælger at udelukke bordsukker pga. fruktosen, men de grove kulhydrater er der vist ikke belæg for at droppe.

    "Så ligegyldigt hvad du gør, så vil du udsætte din krop for et insulinpres, der i sidste ende kan risikere at gøre meget stor skade."
    - Vær venlig at bevis, at den insulinudskillelse der følger efter indtag af grove kulhydrater er skadelig..

    SvarSlet
  24. Jens, jeg må minde dig om, at stivelsen i korn ikke er den primære årsag til, at man udelukker det på paleo. Du kan altså ikke få lov til at spille lowcarb-kortet her. Som jeg skriver oven for i indlægget:

    "Stivelsen i brød og bønner og den slags er i øvrigt ikke den primære årsag til, at det bliver valgt fra. Jo, i den strikse Low-Carb-verden er det måske. Men skidtet indeholder også antinutrienter som fytinsyre, lectiner, gliadin osv. Og gluten. De tre sidstnævnte er impliceret i forskellige autoimmunsygdomme, hvilket Loren Cordain har skrevet en del om ... og forsket i. Stivelse er der mange paleo’er, der får fra fx søde kartofler, jams, brune ris, boghvede osv."

    De fleste af os får rigelig med glukose fra grøntsager, frugt, nødder, lever, æg, mejeriprodukter, rodfrugter og bær. Ingen glukosemangel her. Og de, der spiser ren animalia, får jo bare deres glukoneogenese op at køre.

    SvarSlet
  25. Hej Jens,

    Undskyld det lidt sene svar, men jeg har været ude og leve hulemandslivet til fulde :)

    Jeg vil svare på dine kommentarer og samtidig bede dig uddybe nogle ting. Here goes.

    1) Du mener de grove kulhydrater er bedre end de nemme - hvorfor?

    2) Når du nu selv ved at ALLE kulhydrater SKAL omdannes til glukose for at blive anvendt i kroppen, så må du også kunne konkludere at de vil give samme respons i kroppen som bordsukker.
    Wikipedia har en lille artikel om Glykæmisk Belastning (Glycemic Load = http://en.wikipedia.org/wiki/Glycemic_load), der giver en ok forklaring.
    Ideen er, som jeg skrev, at det er for simpelt kun at se på en madvares glykæmiske indeks, da alle kulhydrater som nævnt bliver til sukker og derfor ingangsætter en insulin-respons.

    3) Angående om insulinudskillelse som følge af grove kulhydrater er skadeligt kan jeg henvise til en blogpost på Marks Daily Apple (http://www.marksdailyapple.com/simple-complex-carbohydrates/). Et citat derfra "Total glycemic load flat out matters, and we would argue that it matters more than the glycemic index of individual foods a person eats in the course of a day."
    Der er en række henvisninger i blogposten som du er mere end velkommen til at følge. Så kan du jo selv se om du er overbevist efterfølgende.
    Marks blogpost om diabetes giver en god forklaring på, hvorfor insulinudskillelse er så farligt (http://www.marksdailyapple.com/diabetes/), og kombinerer man den viden med viden om at også komplekse kulhydrater udskiller relativt meget insulin, jamen så skal man jo bare lægge to og to sammen.

    Jeg håber det var en hjælp...

    Grok On my misguided brother !! :)

    SvarSlet
  26. Jens har også udbedt sig studier, der viser, at en stenalderdiæt er bedre end De 8 Kostråd. Svenske Staffan Lindberg har vist, at paleo slår middelhavskosten når det gælder hjertesyge diabetikere:

    http://www.ncbi.nlm.nih.gov/pubmed/17583796

    SvarSlet