Ernæringsjournalister verden over er gået i ekstase. Især dem med vegetarisk bias (findes der andre?) Man har nemlig fundet spor efter melfremstilling blandt stenaldermennesker, og det betyder ifølge Videnskab.dk, at billedet af den "ensidigt kødbaserede stenalderkost" nu kan "stå for fald". Fundet af mel fra tiden før agerbrugets indførelse synes at blive brugt som et bevis for, at vi mennesker har spist brød i langt længere tid end før troet, og at vi derfor må have tilegnet os dette fødemiddel. Eneste problem er, at antagelserne er helt ude i skoven.
For det første, så er der der ingen tvivi om, at mennesket I PERIODER har ernæret sig udelukkende på animalske fødevarer. Under istiderne skulle man være mere end heldig, hvis man kunne finde andet end en dejlig drøvtygger til aftensmad. Når det er sagt, så spiser de fleste tilhængere af Stenalderkost eller Paleo både frugt og grønt, mange spiser nødder og frø, en del har også mejeriprodukter på menuen og flere gnasker tillige en del knolde og rodfrugter. Faktisk er det kun kornprodukter, bønner og linser samt moderne planteolier, der er på på den deciderede minusliste, foruden selvfølgelig forarbejdede fødevarer og hvidt sukker.
Stenalderkost er altså meget mere end en 'ensidigt kødbaseret', såsom det fx kommer til udtryk hos Charles Washington og hans carnivore kumpaner på Zeroing In On Health og hos The Bear's disciple på The Magic Bus Trip.
Man skal også have i baghovedet, at det såkaldt stenaldermel er lavet af hovedsagligt rødder - fx dunhammere, som blev nydt i den seneste Nak og Æd på DR2. Der var ikke meget hvedemel over sagerne med andre ord. Så før du stryger ned til bageren og køber alle kagern', bør du nok slå koldt vand i blodet.
Og, og, og ... når det er sagt, så viser analyser af knogler fra perioden faktisk entydigt, at proteindtaget dengang i helt overvejende grad kom fra dyr:
Stable Isotope Evidence for European Upper Paleolithic Human Diet
Der er altså ikke tale om, at en teori om en kødbaseret diæt som den mest udbredte hos vores evolutionære ophav her er blevet tilbagevist. Mao. spis din bøf.
Pulled and
21 timer siden
det var da ligegodt en kedelig og intetsigende artikel.
SvarSletGab. Noget helt andet. Af nysgerrighed købte jeg en røget lammekølle i fakta. Undrede mig over prisen og indholdet men tænkte at det kunne jo være. Det kunne det så ikke. Det må jeg på det kraftigste fraråde. Fy for en brandskid.
SvarSletTja, køb din mad i så naturlig stand som muigt og tilbered den selv. Enklere kan det ikke siges. Og tip til lammekølle:
SvarSletBrun den i en gryde med nogle hakkede løg og gulerødder. Tilsæt en halv liter vand og sæt gryden med låg i ovnen ved 80 grader i 12-24 timer. Server med friske grønsager, bagte rodfrugter og en yoghurt dressing. Og gem fonden til sovs en anden god dag. Eller drik det siet som bouillon.
Jeg læser jævnligt din blog og kunne godt tænke mig dine synspunkter i forhold til low carb og økologisk bæredygtiged. Jeg får en del kommentarer på netop dette aspekt pga. mit kødforbrug. Mine argumenter er helt kortfatter, at jeg er sundere og på den lange bane er det billigere for verden pga. sundhed + livskvalitet gør jeg kan bidrage bedre til samfundet. Jeg synes dog mange low carb'ere ikke tror på menneskeskabt drivhuseffekt, men det finder jeg nok lidt usympatisk :)
SvarSletHej anonym, ja, det emne er jo en hel bog værdig. Du har ret i, at der er en del fandenivoldskhed blandt klassiske lowcarbere - dem, der læste Atkins og begyndte at rive bacon end fra hylderne og bare spiste løs ude at kigge sig tilbage.
SvarSletMin holdning, som jeg også genkender hos mange andre ligesindede - paleofolk, lchf'ere o.lign. - er, at vi bør stræbe imod bæredygtighed. Derfor taler vi imod fabrikskød og for naturligt kød, altså fra frilandsdyr. Når drøvtyggerne får den rette kost - græs og grønne planter - så belaster de ikke miljøet på samme måde, som når de stopfodres med soja, korn og majs, der bliver fragtet fra Sydamerika eller hvor fanden med skib og lavet om til KraftFoder. Høns på friland spiser planter og biller og orme. Frilandsgrise snøffer rundt og finder rødder og andet godt at gnaske. Kød, æg og mælk fra naturlige dyr er selvfølgelig også sundere med større indhold af fx n-3 og CLA.
På det moralske plan kan du pege på, at de store monokulturer, som hvede, majs, bønner etc. faktisk er ødelæggende for naturen, idet mangfoldigheden forsvinder for slet ikke at tale om alle de dyr, frøer, fugle og småkryb, der omkommer, når høstmaskinerne ruller ud.
Jo, der er mange gode argumenter for sund kødspisning. Tag og kig ind på www.beyondveg.com. Der står de i kø ;-)
Mange tak for hurtigt og fyldestgørende svar. jeg vil straks kigge videre på dit link :)
SvarSletHejsa!
SvarSletEr der overhovedet forskel på stenalder- , paleo- og LCHF – kost?
Jeg tænker lidt, at det måske afhænger af de respektive forfattere, der tilfældigvis lige sidder og grifler om emnet!?
Kathrine
Hej Kathrine,
SvarSletJa og ja, der er i høj grad forskel, og det afhænger lidt af forfatterens vinkel.
Indenfor Stenalder eller paleo-kost er man som oftest kulhydrat-agnostiker, som Robb Wolf udtrykker det. Spis så mange eller så få af dem, som du har lyst til, og som passer med dit aktivitetsniveau - altså, så længe man ikke bare bliver federe af dem. Kitavanerne fx er nogle sunde oprindelige folk, og de spiser en masse rodfrugter såvel som svinekød og frugt og kokosnødder.
LCHF begrænser i sagens natur indtaget af kulhydrater. De har så til gengæld ikke noget imod at spise fx knækbrød eller andre kornprodukter med et lavt kulhydratindhold, altså kornprodukter, som paleo-folk holder sig fra.
Ja, og nu bliver jeg sikkert halshugget af repræsentanter for begge parter, men sådan er det jo bare ;-)
Jeg skrev lidt om min egen rejse fra lchf til paleo for et par uger siden: http://kostbloggeren.blogspot.com/2010/10/ugens-helt-gary-taubes-og-kostbloggeren.html
Jeg tror nu de fleste Svenske LCHF ville sige at de ikke spiser gryn( ja jeg ved godt at der er nogen af dem der spiser meget lidt knækbrød.....
SvarSlet- og de virker f eks meget glade for mælkeprodukter ( ost, fløde og smør) mens de fleste stenalder folk ikke er til det.
Egentlig synes jeg at man skal finde den version der virker for en..
.Jeg tror at der er mange der ikke kan tåle alt den fløde og bacon svenskerne kaster i gabet ( og er ikke overbevist om at bacon, pølser og den slags er så sundt i større mængder
- mens andre slet ikke kan trives uden mælk på Palæo kosten.
Jeg skifter personligt lidt mellem hvor skrabt jeg holder det
Jeg spiser pt ikke vanvittigt low carb- mere moderat ( minus pasta -brød og uhæmmet mængder sukker)
- mens jeg I andre perioder ligger meget tæt på Primal folkene...
Og så tak for det med miljøpåvirkningen....
Jeg tænker at masser af marginaljord som afgræsses i dag - ville enten forfalde med krat= mindre variation i landskab og biotoper
eller blive opdyrket ( til soja og hvede) = en ret voldsom miljøpåvirkning af pesticider- olie til kunstgødning og maskiner...så jeg er ikke sikker på at regnskabet altid holder.
Det er sjovt i UK har man haft ret mange kampagner for red det engelske landskab -køb engelsk kød -( okse(lam)- lidt svært at forestille sig tilsvarende i DK hvor vores dyr er spærret inde....
Tak for-klaring;0)
SvarSletMvh
Kathrine
Faldt lige over en spændende artikel vedr. LCHF kost til børn med elipsi. Spændende læsning som diskutere mange relevante emner - heriblandt generelt vores (amerikanernes) normale kost, og om kost er en gyldig måde at behande sygdomme på.
SvarSlethttp://www.nytimes.com/2010/11/21/magazine/21Epilepsy-t.html?_r=1&pagewanted=1
Tak for det, Frank, det ser spændende ud. I tråd med det er her en lille tåreperser med Meryl Streep:
SvarSlethttp://www.youtube.com/watch?v=2_8D1hH7mzo
Det er fra Charlie Foundation, der er fortalere for denne behandling af epileptikere.