tirsdag den 4. januar 2011

Politiken elsker minimælk

I lyset af gårsdagens indlæg er det jo hypermorsomt at klikke på følgende overskrift på politiken.dk:

Minimælk vinder smagstest på sin fede smag


Som læser tror man jo, at man har sat minimælk op mod de andre mælketyper, og at den her har vundet smagstesten. Overraskende og velsagtens lidt af en sensation. Men ... intet kunne være mere forkert. Det er en smagstest imellem forskellige mærker minimælk!*

I Politikens verden skal man spise fedtfattigt og gerne vegetarisk, løbe 9 km om dagen og drikke et glas gløgg om dagen for helbredets skyld ...

*Hvis man ønsker at drikke det tynde sprøjt, så er det Osted Mejeri, der skal levere varen. Ifølge testen formår de at tvinge den fedeste smag ud af den tarvelige drik. Anbefalingen her fra lyder dog på økologisk sødmælk, gerne fra Naturmælk.

10 kommentarer:

  1. Jeg kan sgu ikke undvære "det tynde sprøjt" og det skyldes sgu nok en opvækst præget af skummetmælk.
    Dine fakta mht. forskellen i vitamin og mineralindholdet kan jo ikke diskuteres, men spørgsmålet er nok nærmere om det er af praktisk betydning. Her er hvertfald nogle tanker fra "den anden lejr" for at gøre det lidt mere nuanceret.
    Mælk er først og fremmest en god kilde til protein, calcium, B12, riboflavin og niacin.
    En halv liter sødmælk er altså ikke noget som batter hverken hvad angår D-vitamin, E-vitamin eller jern. Her skal der simpelthen andre fødevarer på bordet!

    Man må vel også antage, at sødmælken mætter mere end en minimælk, hvorfor der ved at vælge en mere fedtfattig version måske var plads til flere grove grønsager i madpakken (f.eks. en smule gulerod som jo indeholder ca. 25 gange mere A-vitamin end økologisk sødmælk).
    Men ja, jeg ville også gerne læse et svar fra Bente KP:)

    Men nok om mælken. Jeg går ikke ud fra at kostbloggeren har fået nye løbesko til jul;) Men hvorfor dette korstog mod regelmæssig motion som får pulsen i vejret? Jeg forstår det simpelthen ikke. Evidensen for at motion er sundt og forebygger et hav af sygdomme er mig bekendt meget god..

    SvarSlet
  2. Jens
    det sjove er at dengang jeg drak skummetmælk var jeg mælkedranker....
    Ofte røg der mindst 1 liter skummetmælk ned og 1/2 liter yoghurt( letmælk med frugt)
    hvorimod mit forbrug ligger på sølle 1/4 liter sød og ind i mellem 2 dl ymer -så der rigeligt plads både til grøntsager, fisk og æg i min madpakke... sødmælken gør mig tilfreds og gør at jeg spiser mindre sødt resten af dage...og ja jeg fik voldsomt brugte markant flere kalorier på skummetmælken+ yoghurt.......

    Og så er Betacaroten og A vitamin IKKE det samme!
    Betacaroten er et forstadie til a vitamin- ganske mange befolkningsgruppe omdanner ikke betacarotenen særlig effektivt og man omdanner det bedst samme med en smørklat

    SvarSlet
  3. Det er fint, at du har det godt med sødmælk. Jeg har det godt med skummetmælk:)

    Fordi Beta-caroten og retinol ikke er det samme benytter man jo netop enheden RE / RAE (retinol-ækvivalenter)!
    I øvrigt.. Skal det være en smørklat? Ville en sjat olie ikke gøre det samme?

    SvarSlet
  4. En lille gulerod på 100 gram indeholder 750 RE, hvilket tangerer ADT for børn. Er det ikke farligt så at spise for mange gulerødder? Kan man ikke få for meget A-vitamin? (joke).

    Min anke om vitamin og mineralindholdet grunder i, at Skolemælk i deres brochure fortæller, at mælk indeholder mange gode vitaminer og mineraler og at der ingen forskel er mht. indholdet af mikronæringsstoffer i de forskellige mælketyper. Det er en lodret løgn og selve basis for Skolemælksskandalen. Oveni har økosød bare mere n-3, mere CLA og mere energi, og det har børn brug for. Faktisk så forsker man på livet løs for at finde den ideelle græs/urte-sammensætning til køerne, så indholdet af de to ovennævnte fedtsyrer optimeres.

    Og så smager det bare bedre. Har du smagt morgenmalket, fuldfed råmælk, iskoldt, i et højt glas? Det er en delikatesse. Minimælk er en vederstyggelighed. Hvorfor denne iver med at forarbejde mælken og fjerne fedt eksklusivt? Det har EN grund og det er fedtforskrækkelsen, som i stigende grad viser sig at være en stor, fed løgn (indrømmet, n-6 ud over det essentielle, kunstige transfedtsyrer og kemisk udvundede planteolier skal man holde sig langt fra (men det er jo dem, dig og dine har anbefalet de sidste 30 år og først for nylig har fået delvist advaret imod).

    Hvor finder du et korstog med "regelmæssig motion, der får pulsen i vejret"? Vi snakker da meget om tung vægttræning, sprint og gang herinde på bloggen. De to første øvelser får pulsen HELT i vejret, men på HIIT-niveau, som er påvist bedre. De der 9 km løbeture hver morgen med en høj, konstant puls er helt godnat. (Læs Mark Sissons indlæg om Chronic Cardio: http://www.marksdailyapple.com/chronic-cardio/ - Han er tidligere maratonløber i verdensklasse og ved, hvad han taler om). Det svækker immunforsvaret og giver risiko for overtræning. Moderat løbetræning er sundt, overdreven løbetræning tærer på legemet og øger inflammationen.

    Muskelmasse er forbundet med levetiden: jo mere, jo længere. Tvangsløbere har tynde, svage kroppe = kort levetid. Men det kan være, at livet VIRKER længere, når man pinedød skal ud og løbe hver eneste dag ;-)

    SvarSlet
  5. Jeg kan godt se din pointe mht. skolemælken, men hvad angår n-3, hvilke tal har du så? Foodcomp er nemlig ikke enig:
    http://www.foodcomp.dk/v7/fvdb_details.asp?FoodId=1411
    Og hvad i øvrigt med indholdet af n-6 ;)

    Og for at citere Lars Ovesens rapport s. 13:
    "Mælkefedtets dominerende fedtsyrer er de mættede palmitinsyre, myristinsyre og stearinsyre (fi-gur 1). Andelen af monoumættede fedtsyrer er relativt stor, mens indholdet af polyumættede fedtsyrer, herunder essentielle fedtsyrer, er ubetydeligt. Fedtsyresammensætningen varierer i nogen grad med fodersammensætning og race."

    Jeg bider fast i det om flerumættet og essentielt fedt, men er der nogen indikationer på, hvor meget kan man øge indholdet af disse fedtsyrer gennem foderets sammensætning?

    I rapporten nævnes også CLA, og dets effekter i dyreforsøg. Ved du om der foreligger noget forskning på mennesker?

    I øvrigt må du have læst forkert mht. jod. Minimælk indeholder faktisk 6,6 mikrogram mere pr. 100 g end økologisk sødmælk!

    Så er er efterhånden kun folat tilbage at fremhæve sødmælken på, men det er selvfølgelig også værd at tage med sålænge mælkefedtet ikke
    øger risikoen for hjerte-karsygdom, og det ved man vidst ikke særlig meget om jf. rapporten.
    Dog står der:
    "I den bedst gennemførte undersøgelse, det amerikanske Nurses’ Health studie, fandtes øget risiko for iskæmisk hjertesygdom ved øget indtag af fedtrig mælk, men ingen sammenhæng med indtaget af fedtfattigt mælk."
    Men det er vel blot en statistisk sammenhæng...

    For mig at se virker det ret ligegyldt hvad man drikker:)


    Det er en interessant artikel fra MDA. Budskabet stemmer dog ikke med det vi har lært på specialelinjen "ernæring og fysisk aktivitet", og måske dette var et mere relevant spørgsmål at stille Bente KP?

    SvarSlet
  6. Hej Jens, bare lige kort her, da jeg er på arbejde. Hende her har gravet en figur frem, der viser, at forholdet ml. 3 og 6 'forværres' i takt med brug af kraftfoder frem for græsning. http://www.karlloren.com/diet/p100.htm#_ftn2

    Hun skriver også, at CLA i brystvævet hos kvinder hænger tydeligt sammen med incidens af brystkræft.

    Så ... CLA er godt, og græsfodrede køer er godt.

    Det med jod ... jeg har kigget på skummet i sammenligningen. Der var der ca. dobbelt så meget i sød som skummet.

    SvarSlet
  7. Ud fra grafen og lidt matematik kommer jeg frem til, at 1/2 liter sødmælk (3,5 g fedt) fra græsfodrede køer giver ca. 30 mg n-3, altså 0,03 g n-3.

    Det er selvfølgelig bedre end ingenting, men dækker alligevel kun 1 % af hvad en person med et energibehov på 10.000 kJ anbefales (ca. 2,7 g n-3).. Altså skal der andre fødevarer på bordet mht. n-3.

    SvarSlet
  8. "New research shows that a cow raised on her natural diet of pasture has five times more of a cancer-fighting fat called “conjugated linoleic acid” or CLA than milk from confinement dairies. CLA research is still in its infancy, but a host of new studies suggest that CLA may be the most potent cancer fighter in our diet. The human population studies are especially intriguing. Recently, French researchers compared CLA levels in the breast tissues of 360 women. The women with the most CLA in their tissues (and thus the most CLA in their diets) had a 74 percent lower risk of breast cancer than the women with the least CLA."

    Fra Lars Ovesens rapport:
    "Dyreeksperimentelle studier har vist, at CLA kan hæmme kræftudviklingen, idet CLA kan gribe ind i alle stadier af udviklingen, såvel initiering som promotion, progression og metastasering [Lee et al. 2005]. Den specifikke mekanisme kendes ikke med sikkerhed [Belury 2002]. CLA er især undersøgt overfor kræftudvikling i brystkirtel (samt hud og tyktarm), hvor det synes som om specielt isomeren c9,t11 har en kræfthæmmende effekt. Denne effekt kræver almindeligvis koncentratio-ner, der er højere end dem, der kan opnås hos mennesket, selv ved et højt habituelt indtag af mejeriprodukter [Parodi 1997]. De få observationelle undersøgelser hos mennesker, der er gennemført, tyder ikke på nedsat risiko for brystkræft ved et højt indtag af CLA gennem føden [McCann et al. 2004; Voorrips et al. 2002]."

    Og efter Lars Ovesens rapport er der kommet denne svenske undersøgelse om CLA og brystkræft:
    http://www.ncbi.nlm.nih.gov/pubmed/19491389

    Konklussion: "The results provide no evidence of a protective effect of CLA against breast cancer development in women"

    Jeg har prøvet at finde den franske undersøgelse hun omtaler, men uden held. At hun ikke har referencer på sine påstånde er i øvrigt pisse irriterinde og gør hvertfald at jeg bliver skeptisk overfor troværdigheden. Her er dog en anden fransk undersøgelse:
    http://www.ncbi.nlm.nih.gov/pubmed/12791500

    Så af alle de ting du nævner i dit brev til Bente KP, ser det for mig ud til, at kun argumentet om mere folat i den fede mælk holder.

    SvarSlet
  9. Tak for dit indlæg her, Jens. Hvis det nu kun var folat, det drejede sig om, så var det vel også nok. Er folat ikke noget af det, som vi ikke får nok af? I hvert fald anbefaler man gravide og dem, som gerne vil være det, at tage tilskud. I sødmælken får man det ad naturlig vej. Gode kilder til folat er røde peberfrugter, porrer, avocadoer og bønner, og i det omfang man ikke kan få ovenstående i ungerne/kvinderne, er sødmælk da en ideel løsning.

    Men folat er ikke det eneste. Du glemte det med energien. Der er meget mere energi i sødmælk, så det er endnu et plus. Og der er vel at mærke energi, der ikke havarerer blodsukkeret!

    Og mht. A og E, så kan børn ved en halv liter få enten 38 og 10 % af ADT (sød) eller 6 og 1 % af ADT (skummet). Det er da væsentlige tal. Hvorfor gå omveje og give køb på smag og naturnærhed for at få MINDRE af gode, naturlige vitaminer? Det er mig helt ubegribeligt. Det tangerer et massehysteri foranlediget af den massehypnose, der udgøres af De 8 Kostråd.

    Dit franske link fortæller, at det ikke kan udelukkes, at CLA har en kræftbeskyttende effekt og at det påviseligt har en effekt i dyreforsøg. Forskningen på området ift. mennesker er måske i sin spæde begyndelse, men jeg vil hellere være forsigtig og sørge for at få gode mængder af stoffet. Og det gør vi jo her hos Kostbloggeren, når vi oveni sødmælken har smør, fløde og fede oste på menuen regelmæssigt.

    Forstår du, Jens, min mission med BKP er jo også at lokke hende i den fælde, hvor hun siger, at man skal passe på det mættede fedt i sødmælken. Det er jo det eneste argument, I "tyndsjaskdrikkere" har for at anbefale de magre mejeriprodukter. Men ny forskning viser tydeligt, at hvis vi kan skubbe noget hvidt brød ud til fordel for energien i sødmælk, ja, så gør vi noget sundt for børnene.

    SvarSlet
  10. Selvfølgelig har jeg luret fælden med det mættede fedt. Jeg ville dog stadig gerne se et svar fra BKP bl.a. pga. de anti-inflammatoriske effekter af det umættede fedt som hun taler om.

    Ja, selvfølgelig vil det være sundere at skifte lyst brød ud med sødmælk, men grønsager ville være ligeså godt:) Grønsager ville heller ikke havarere blodsukkeret og indeholder jo fibre og phytokemikalier som vidst har samme evidensniveau som CLA.

    Min hensigt var at give en lidt mere korrekt sammenligning af sødmælk og minimælk, idet jeg syntes at din lovprisning af sødmælken var en smule for bombastisk. Det er hermed gjort.

    Go' weekend:)

    SvarSlet