søndag den 22. maj 2011

Den Store Paleo-Krig eller Energiprocenternes Død

Der er gået snart ti år, siden Loren Cordains bog, The Paleo Diet (da. Stenalderkost) udkom, og i den tid har Stenalderkostkulten bredt sig ud over hele verden, ikke mindst takket være Internettets mange weblogs om emnet. Googler du 'paleo' inden for Blogs, får du over 2 millioner hits. Klik her og se selv.

Paleo handler groft sagt om at spise, som vores forfædre gjorde det i tiden før indførelsen af landbruget. Den præmis har selvsagt resulteret i en række diskussioner, for skulle man læne sig op af inuiterne, de indfødte amerikanere, vores afrikanske ophav, aboriginerne, de mælkedrikkende mongoler eller de europæiske mammutjægere? Eller nogle helt ottende? Fandtes der overhovedet nogen oprindelig diæt?

Et fælles fodfæste fik Paleo-folket i forsværgelsen af kornprodukter såsom hvede, rug og byg, mælkeprodukter og forarbejdet føde især sukkerholdige sager og færdigmad. Især i kampen mod hvede fandt de en våbenbror i low-carb-bevægelsen, der havde buldret igennem den vestlige verden siden Atkins og hans diætbøger fra starten af 1970'erne. Op igennem 00'erne fandt de to bevægelser sammen - ikke mindst hjulpet af den utrættelige blogger og podcaster, Jimmy Moore - og low-carb-paleo blev det nye sort.

Begge grupper kunne lære meget af hinanden. Paleo-folket begyndte at 'tillade' fløde og smør og så lidt mere kritisk på søde frugter. Lowcarberne vendte sig imod kulhydratfattigt 'brød', sojaprodukter og nymodens planteolier. Nu hvor man havde en masse god mad på 'positivlisten' og lissom vidste, hvad der var rigtig skidt (hvede og sukker, primært), drejede snakken sig om den optimale sammensætning af makronutrienterne: hvor meget fedt, hvor meget proteiner og hvor meget kulhydrat?

Begge lejre var dog fortsat hæmmet af den dogmatisme, som deres respektive præmisser udstak. Man var låst i vaklende regelsæt, usikkerhed opstod, mishag blev ytret, og et opgør rumlede i kulissen.

Ind på scenen trådte så dr. Kurt G. Harris. Efter en del sporadisk fægtning i kommentarerne på diverse blogs lancerede han sit PaNu-system på www.paleonu.com, der for nylig skiftede navn til Archevore. Frem for at tale om den perfekte menneskekost (og det skortede ikke på spørgsmål om en sådan fra hans læsere) udpegede han i stedet en række NAO'er (Neolithic Agents of Disease - altså sygdomsfremkaldende emner fra den nyere stenalder) og fokuserede på gluten, overdreven fruktose og planteolier med stort indhold af omega-6. Undgik man disse, var man godt på vej, og så kunne folk sådan set spise kartofler og ris og drikke fløde til morgenmad og hvad de ellers ville. Ingen problemer med kulhydrater hos Harris, der heller ikke så noget essentielt i hverken frugt eller grønt.

Harris var en katalysator for Low-Carb-Paleo-krigen, der nu udkæmpes for fuld skrue. De store slag står omkring stivelse og mættet fedt. Kun én ting synes sikker. Hvede er stadig forbudt.

Følg LowCarbPaleo-krigen på følgende blogs:

Free The Animal
Primal Wisdom
The Daily Lipid
Whole Health Source

Hunt, Gather, Love

Link løs, hvis du har fundet nogle gode 'slag' ...

2 kommentarer:

  1. Kig også på:

    www.marksdailyapple.com
    www.thehealthyskeptic.org
    www.perfecthealthdiet.com
    www.evolutionarypsychiatry.blogspot.com
    www.robbwolf.com

    Jeg har mange flere blogs, men især disse er meget veldokumenterede i deres udtalelser.

    SvarSlet
  2. Ja det er interessant at følge med
    ikke mindst på Primal wisdom hvor der sandelig sker ting og sager.....
    Jeg er stor fortaler for balance og at man lytter til ens egen krop- hvad nytter det at spise en masse fløde hvis man ikke trives med lactose - eller en masser rødt kød hvis man har svært ved at fordøje kød- det er der jo folk der har. Eller en masse low carb/atkins erstazning mad fyldt med sojamel og e-nummer
    For mig er det vigtige undgå industri mad og trække vejret og tænke mig om i dagligdagen med aldrig blive så rabiat at dine venner ikke tør invitere dig på middag.

    SvarSlet