søndag den 13. oktober 2013

Den bedste burger er svensk - og fås på Gammeltorv

Så har Kostbloggeren endelig været i Sverige og testet deres lowcarb-burger. Og den er jättebra x 1000. Indhyllet i friske icebergsalatblade finder du en god, tung hakkebøf af 100 % svensk oksekød, en skive ost, tomat- og løgskiver og en Fars Nylon-agtig dressing (ketchup doserer man selv fra automat).

Man behøver ikke bestille Ramlösa og salat til - den fås også med fritter og cola :-)

Burgeren er placeret i en solid papirsholder, så man ikke kommer til at sidde og fedte med det ... før til sidst, hvor der kun er et par bidder tilbage. Pyt med det. Servietten er heldigvis opfundet. Prisen er 75 SEK.

Smagen er rigtig god og mildt krydret. Bøffen er ikke overstegt, men saftig, og grønsagerne er friske. Salatbladene kunne godt have været slynget en ekstra gang, men det er så også eneste minus.

Max Hamburgare har været i sving i Sverige siden 1968 og åbnede tidligere på året deres første filial i Danmark på Gammeltorv i København. Danskernes vagthund nr. 1 - Ekstrabladet - ventede ikke længe, før de gav en elendig anmeldelse til arvefjendens forsøg på at indtage det danske marked:

Svensk burgerkæde er MAX pinlig
 
De svenskere skal ikke tro, de er noget, åbenbart.

Kostbloggeren har selvfølgelige IKKE testet kædens andre burgere - dem med bolle til - men om lowcarb-burgeren er der kun et at sige:

Den holder MAX!

Det er virkelig ærgerligt at se, at der ikke er flere danske MAX i støbeskeen. Bilka har fx lige lavet en aftale med amerikanske Carl's Jr., og de kunne jo lige så godt have entreret med MAX. Men måske var det den pinlige omtale i Ekstrabladet, der dræbte den idé, inden den overhovedet kom på bordet ...

Jävla!






4 kommentarer:

  1. Har spist der to gange og ikke imponeret. Men, hey, hver sin smag ;)

    SvarSlet
  2. Den alm burger er jeg ikke så vild med - men jeg må sige at jeg ikke har prøvet low carb bøffen.

    SvarSlet
  3. Jeg havde hørt så godt om max - og må indrømme at jeg blev meget skuffet over den i kbh... dårlig dag? ikke min stil? Gad vide om deres produkter er 100% ens eller om der er forskelle?

    SvarSlet
  4. When you locate the correct weight reduction supplements for your body, you'll have the capacity to disregard losing fat and simply make the most of your most recent couple of long stretches of school. The weight reduction enhancements will deal with everything.

    weight loss anderson indiana

    SvarSlet