Skelsættende kostdebatbog i en nøddeskal

Udgivelsen af Gary Taubes' Good Calories, Bad Calories i oktober sidste år var - i lande med mere diskussionslyst og færre skyklapper end Danmark - som et brag fra en nedfalden meteorsten, der har sendt tsunamier ind over officielle kostråd om at spise mange kulhydrater og spare på fedtet især det mættede. Som den prisbelønnede videnskabsjournalist når frem til, har kostrådene nemlig en tvivlsom videnskabelig baggrund og burde faktisk vendes på hovedet.

Her på bloggen anbefaler vi bogen på det kraftigste, men til dem, der altid springer frem til den sidste side i bogen, bringer vi her en oversættelse af forfatterens 10 'uundgåelige konklusioner':

1 – Kostens indhold af fedt, mættet eller ej, spiller ingen rolle for fedme, hjertesygdomme eller nogen anden kronisk livsstilssygdom.

2 – Problemet er kulhydraterne og deres påvirkning af insulin-udskillelsen og dermed den hormonale regulering af homøostasen, opretholdelsen af det indre miljø i organismen. Jo lettere fordøjelige og raffinerede kulhydraterne er, jo større er påvirkningen af vores helbred, vægt og velvære.

3 – Sukkerstoffer – specielt hvidt sukker og isoglukose (high-fructose corn syrup) – er i særdeleshed skadelige, sandsynligvis fordi sammensætningen af fruktose og glukose hæver insulin-niveauet og overbebyrder leveren med kulhydrater på samme tid.

4 – Gennem deres direkte påvirkning af insulin og blodsukker er raffinerede kulhydrater, stivelse og sukkerstoffer den kostmæssige årsag til hjerte/kar-sygdomme og sukkersyge. De er også den mest sandsynlige årsag til kræft, Alzheimers og de andre kroniske livsstilssygdomme.

5 – Fedme er en lidelse, der forårsages af for stor fedtaflejring og ikke af overspisning eller stillesiddende adfærd.

6 – At vi spiser for mange kalorier gør os ikke federe, lige som det heller ikke får et barn til at vokse sig højere. Og når vi forbruger mere energi, end vi indtager, fører det ikke til vægttab, men derimod til sultfølelse.

7 – Vægtøgning og fedme forårsages af en uligevægt i den hormonale regulering af fedtvæv og fedtstofskifte. Fedtsyntese og fedtaflejringen overstiger fedtmobiliseringen fra fedtvævet [ ... ] Vi bliver slankere, når den hormonelle regulering af fedtvævet vender rundt på denne balance.

8 – Insulin er den primære regulator af fedtaflejring. Når insulin-niveauet er forhøjet – enten kronisk eller efter et måltid – aflejres fedt i vores fedtvæv. Når insulin-niveauet falder, frigives kropsfedtet og bruges som brændstof.

9 – Ved at stimulere insulin-udskillelsen gør kulhydrater os fede og er i sidste ende årsag til fedme. Jo færre kulhydrater vi indtager, jo slankere vil vi være.

10 – Ved at drive fedtaflejringen gør kulhydrater os mere sultne og formindsker den mængde energi, vi bruger til stofskiftet og til fysisk aktivitet.

Konklusionerne finder du i bogens efterskrift, som det faktisk anbefales at læse først. Her præsenterer Taubes nemlig på letforståelig vis sine ideer. Uddybelsen kommer så i bogen i øvrigt. Taubes slutter af med at bede den etablerede ernæringsforskning (som han ikke har meget tilovers for) om i det mindste at undersøge, om en diæt med et højt indhold af mættet fedt og lavt indhold af kulhydrat giver vægttab og forbedret helbred. Et svar på dette fik han her i sidste uge med offentliggørelsen af en stor 2-årig israelsk undersøgelse, som du kan læse mere om her, her og her.