torsdag den 13. august 2009

Eksperimentet - Dag 12

Eksperimentet er gået overraskende nemt. Ingen afvigelser fra de oprindelige regler bortset fra lidt ost her og der og lidt sødmælk. Helt sikkert aldrig over 10 g kulhydrat pr. dag og ingen planter. Jeg har endda 'overlevet' en weekend i Legoland. Grillen i cowboyland eller Legoredo, som det hedder på de kanter, laver en god, stor og rød Rib-Eye, fabelagtigt krydret.

Det har været markant at opleve, hvordan appetitten er faldet. Jeg spiser morgenmad og har så først lyst til at spise igen til aften. Nogle gange spiser jeg først efter middag og får så noget igen om aftenen. Det bliver til ca. 5-600 gram mad om dagen, hvilket giver ca. 120 gram hver af protein og fedt. På menuen er æg, hakkebøffer og andre bøffer, bacon, sardiner/laks på dåse, smør og fløde.

Trangen til at snacke især om aftenen er også væk. Jeg tror ikke, jeg har indtaget noget efter kl. 20.00 siden den første aften. Jeg kigger på blåbær og tomater og pærer og jordbær og nødder og salat og broccoli og de mange andre ting, jeg serverer for familien, men kan sagtens holde mig fra dem. Jeg regner dog med, at de kommer på menuen igen, når første del af eksperimentet er overstået her næste fredag.

Til dem, som ikke tror, at man kan overleve uden at indtage kulhydrater, kan jeg sige, at mit fasteblodsukker i går var 4,9 og altså helt normalt. Min krop er altså i stand til at producere al den nødvendige glukose fra den mad, jeg indtager (eller det kropsfedt, der forbrændes). Herlig erfaring at gøre sig!

Energiniveauet er der således intet i vejen med. Jeg har løbet lidt, cyklet en del og løftet tunge vægte, og i går hjalp jeg med en flytning.

En sidste interessant ting: Jeg bliver dejligt træt omkring kl. 22.00 og går i seng der. Normalt sidder jeg oppe til omkring midnat. Jeg tolker det som en normalisering af min biorytme ... eller sådan noget ;-)

3 kommentarer:

  1. Du er sej
    Jeg kunne aldrig leve uden grønt og frugt.
    Jeg er programmeret til at mine øjne vil se en eller anden form for grønt på min tallerken..... så hvis der ikke mindst er purløg på så synes jeg at den er forkert.

    Jeg har prøvet at køre Atkins fase 1 i August/september og jeg var ved at blive vanvittig over at jeg ikke skulle ha nogl blåbær, pærer eller friske figner far haven. Så selv om jeg ikke spiser meget frugt tror jeg nu at jeg ville være ked af en kost uden frugt og grønt.

    Men jeg er ikke tvivl om at man sagten kan leve i kortere perioder uden frugt og grønt
    - synes bare det ville indskrænke mit liv for meget- o jeg stadig sikker på at vores forfædre har spist masser af bær og lign når det var sæsom for dem- de har bare ikke overforbrugt dem hele året i smothies og juice...

    SvarSlet
  2. Tak skal du have. Men der er faktisk ret nemt, når først man er i gang. Mit formål er først og fremmest at komme til at opleve diæten slet og ret.

    Som du ved, er jeg også tilhænger af bær, grønt, nødder, og så frugt i begrænsede mængder, men jo mere jeg læste om 'ren kød' jo mere uundgåeligt var det for mig at prøve det.
    Et plus er, at min vægt kravler nedad og min kropsbygning forbedres. Jeg har en idé om, at tarmene trækker sig lidt sammen, når man udelader den fiberrige kost.

    Mine nye venner ovre på The Magic Bus Trip snakker om kødfaster, hvor man blot spiser kød og drikker vand. Det skulle udrense helt fantastisk samt give flot vægttab. Jeg slog for sjov skyld kødfaste op på google.dk. De få hits handlede om, at man opgav at spise kød ;-)

    SvarSlet
  3. Fint at se at det går godt..jeg havde nu ikke regnet med andet:-))

    Efter min erfaring lider man ikke af unødvendige sultfornemmelser når man ikke spiser kulhydrat i nævenværdige mængder. Man føler ikke sult før man virklig ér sultet.
    For mit vedkommende kan det gå op til 24 timer inden jeg føler trang til at spise igen efter et stor måltid.
    Jeg får aldrig følelse af ikke at have energi, også selv om jeg er meget fysisk aktiv, udover at jeg løfter tunge vægte.
    Min erfaring er også at det er nemmere at holde sig muskløs med en lav fedtprocent på en animalsk diæt med minimum af kulhydrater.
    Fortsat god fornøjelse.

    SvarSlet